K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-03-2024, 09:37   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
12 gode regler til at få børn med handicap til at forsvinde

12 gode regler til at få børn med handicap til at forsvinde

Som ansvarlig myndighedsperson kan det være vanskeligt at navigere i krydsfeltet mellem at varetage den servicefunktion, man er ansat til at efterleve og de økonomiske greb kommunerne ønsker.

Menneskerettighederne, Handicapkonventionen og Børnekonventionen er Danmark tilgået, men tager ikke konventionerne alvorligt. Handicap- Børnekonventionen er heldigvis ikke indskrevet i dansk lovgivning, og Menneskerettighederne tager ankesystemet ikke ind i deres afgørelser.

Sparestrategier, er fordyrende og udhuler de områder, hvor de oprindelig skulle hjælpe mennesker med behov for hjælp, men de opfylder behovet for at opretholde magtfordrejningen mellem myndigheder og borgere. Embedsværket i kommunerne kan beholde deres job, ved at følge de 12 gode regler til at få børn med handicap til at forsvinde.

Når forældrene henvender sig med en ansøgning om et hjælpemiddel, støtte til et handicap, afløsning, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende, bør der straks oprettes en bekymring omkring familien, og evt. få skole eller daginstitution til at skrive en underretning.

Anonyme underretninger kan også konstrueres.

Når bekymringen er oprettet, er det muligt at benytte systemet som kommunen benytter til udsatte børn. Det drejer sig om DUBU (Digitaliseringssystem - Udsatte Børn og Unge)

På denne måde sikres det, at en ansøgning om handicapkompenserende hjælp omdirigeres til en foranstaltning og bliver en socialsag.

En bekymring kan være at “man bekymrer sig om barnets trivsel” uden at komme nærmere ind på hvilke faktorer der udløser bekymringen.

Man kan bekymre sig alt. F.eks. kan en bekymring være, at barnet kun vil spise toastbrød. Her bør ses bort fra evt. handicap, der kan være årsag til præferencen.

Alle henvendelser fra fagfolk som læger, psykologer, fysioterapeuter, psykiatere, børnelæger mm henlægges og trumfes af myndighedernes skøn.

Sørg for at borgeren ikke skriver mails til dig i din mailboks eller på e-boks.

Forklar at du helst vil holde kommunikationen over telefonen eller på møder, da det fremmer tilliden. På denne måde er det lettere at oprette en magtfordrejning, og holde forældrene ude i strakt arm.

Undlad at få afdækket de problemer, du vælger er symptomer på sociale problemer, da det kan vise sig at bunde i handicap.

Få hellere familien på mor-barn hjem, hvor du ved, de er samarbejdsvillige, så det kan fastholdes og bekræftes, at barnets problematikker bunder i utilstrækkelighed hos forældrene. Undlad at få barnet udredet, da problemet kan ligge i skjult handicap.

Forlang hele tiden at familien skal samarbejde med forvaltningen i vid udstrækning, uden at forvaltningen lytter til borgeren.

Træk tiden ud med børnefaglig undersøgelse og forældrekompetenceundersøgelse. Dikter altid hvornår du vil komme og står for undersøgelserne, således at det sikres, at forældrene ikke får fornemmelse af at have noget at skulle sige.

Undlad at der er mere end absolut nødvendigt, der beskriver forældrene positivt.

Hvis f.eks. specialist i barnets handicap skriver noget der kan tolkes negativt for forældrene, benyttes cherry picking -

Læse sætningerne i underretningen af kommunen enkeltvis. På denne måde er det lettere at vende det til noget negativt. Fasthold at resten ikke har relevans for sagen.

Hvis forældrene presser på for at få tingene på skrift, skal du holde fast og undlade at efterkomme deres ønske - de skal jo ikke have beviser.

Undlad at oplyse om rettigheder, til trods for retssikkerhedslovens § 5 om oplysningspligt og afdækning af alle muligheder.

Hvis forældrene kommer med et ønske om hjælp efter en bestemt paragraf, skal du benægte at den eksisterer.

Hvis de fremviser paragraffen, skal du sige du går videre med ansøgningen, så de behøver ikke at lave den skriftlig. Du går naturligvis ikke videre, og du skriver ikke i referatet, at der er talt om det pågældende.

Hvis du synes forældrene skal holdes nede, er det altid godt at politianmelde ved mindste anledning.

Sagerne lukkes oftest, men det er meget stressende for forældrene, at stå i en situation, hvor de bliver anmeldt for f.eks. noget barnet har sagt pga sin diagnose.

Hvis ikke barnet uopfordret siger, at far slår, kan du blive ved med at spørge om far slår, og til sidst vil barnet give det svar, du ønsker - Børn vil så gerne samarbejde.

Hvis I går efter en anbringelse, så sørg for at barnet anbringes før der evt. startes medicin op. På denne måde kan en anbringelse fastholdes, da barnet er i bedring (efter medicinopstart).

Desuden skal du være opmærksom på, at Barnets Lov ikke giver barnet muligheder for at ytre sig positivt om biologiske forældre, men kun om professionelle omkring barnet.

Hvis der mangles argumenter for fastholdelse af foranstaltning, så sig at sundhedsplejersken skrev en sms med bekymringen, selvom alle ved at vigtig information om borgere ikke frembringes via sms.

Hvis forældrene forlanger at se sms’en, må du sige at den ikke er journalført eller at systemet ikke virker. At data ikke er overført i nyt system, er også en mulighed.

Sørg for at få sagen i Ankestyrelsen, så det testes hvor lang I kan gå, før Ankestyrelsen er nødt til at give borgeren medhold.

Handler sagen om tvangsanbringelse eller tvangsbortadoption, får kommunerne medhold i 99% af sagerne, da Ankestyrelsen kun ser på de dokumenter som kommunen har medsendt.

Skulle der mod forventning være tale om en hjemsendelse fra Ankestyrelsen, skal du huske, at Ankestyrelsen lukker sagen, og tjekker derfor ikke op på, om de hjemsendte punkter behandles i kommunen.

Hvis I vælger at genbehandle, er der ingen, der følger op på de hjemsendte punkter.

Vælger I ikke at genbehandle sagen, kommer der ingen konsekvenser fra Ankestyrelsen.

Hav øje for, om du arbejder i en kommune, der modtager udligning og hvor meget der vil komme i refusion fra staten.

Husk at Barnets Lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024, giver mulighed for at tage økonomiske hensyn og undlade at iværksætte mindst mulig indgriben eller at springe afprøvelse af forskellige tiltag over.

God arbejdslyst

Kommelummernes Landsforvirring - en privat interesseorganisation med fordækte interesser.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:28.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension