K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-09-2022, 19:58   #111
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tvangsfjernelse, hvad er din ret.

https://tvangsfjernelse.com/foraeldr...har-du-ret-til

HVAD ER EN TVANGSFJERNELSE AF ET BARN ELLER BØRN?

En tvangsfjernelse af børn – også kaldet en tvangsmæssig anbringelse – betyder, at kommunens Børn- og Ungeudvalg vælger at fjerne dit barn fra hjemmet. Afgørelsen om tvangsfjernelse træffer Børn- og Ungeudvalget efter indstilling fra kommunens socialrådgivere. Du har ret til at se alle papirerne i sagen og til at udtale dig overfor udvalget, sammen med din advokat, inden de træffer afgørelse.

Børn kan kun blive tvangsfjernet fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at børnene tager alvorlig skade af at blive boende hos deres forældre. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses med hjælp i hjemmet. Årsager til tvangsfjernelse af børn kan for eksempel være vold, alkoholmisbrug, andet misbrug og psykisk sygdom.

Få gratis advokathjælp i sager om tvangsfjernelse af børn

Advokathjælpen er gratis, hvis du og dit barn oplever en sag om tvangsfjernelse. Både du som forælder og dit barn, der er fyldt 12 år, har ret til gratis advokathjælp. Ring til os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe i jeres sag om tvangsfjernelse.

Hvem bestemmer, om mit barn skal tvangsfjernes?

Det er ikke kommunens medarbejdere – altså din socialrådgiver – der kan tage den endelige beslutning om at tvangsfjerne dit barn. Hvis du ikke er enig med kommunen i, at dit barn skal fjernes fra hjemmet, er det kommunens Børn- og ungeudvalg, der bestemmer i første omgang. Børn- og ungeudvalget består af en dommer fra den lokale byret, to politikere og to børnesagkyndige. Sammen med din advokat får du lov til at fortælle, hvad du synes om sagen direkte på et møde med udvalget, inden de beslutter sig.

Du kan klage over afgørelsen

Hvis du er uenig i Børn- og ungeudvalgets afgørelse, kan den påklages (ankes) til Ankestyrelsen, der ligger i København. De behandler sagen på et nyt møde efter senest otte uger, hvor du også får lejlighed til at udtale dig sammen med din advokat. Får du ikke en tilfredsstillende afgørelse i Ankestyrelsen, kan sagen forsættes ved byretten. Fra den 1. juli 2014 er det vedtaget ved lov, at det ikke længere er muligt at anke tvangsfjernelsessagerne fra byret til landsret.

Vi kan som dine advokater vejlede og hjælpe dig undervejs i hele processen og være ved din side ved møder og beslutninger – hvis det bliver nødvendigt at gå hele vejen. Ring til os nu – vi er fire advokater med speciale i sager om tvangsfjernelse af børn, med advokat Rasmus Hedegaard i spidsen – på 87 80 12 79 eller send en mail på rh@advohus.dk

Læs alt

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-09-2022, 17:18   #112
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mads Silberg vs Solrød kommune vs Retssikerhed

Mads Silberg
19. september kl. 18.32 ·

I HEGNET…

(I fredags havde jeg den store ære at være inviteret til at give et indlæg til en høring om retssikkerhed på Christiansborg. Indlægget kan læses herunder, men også ses fremført 38 minutter og 30 sekunder inde i optagelsen via dette link: https://www.facebook.com/alternative...1C&ref=sharing )

I vores have har vi nede i det ene hjørne et stykke hegn som jeg måtte skifte, da det gamle begyndte at falde fra hinanden på grund af råd.
Vi har tre hunde, så det var ligesom nødvendigt for at de ikke skulle smutte ind til naboen.

Det består af sådan nogle rundstokke der er en to-meters penge lange og som man skruer fast imellem to nedstøbte stolper, sådan vandret ovenpå hinanden, og op i en passende højde.

Hvis man kan have det ambivalent med et hegn, så er det den betegnelse jeg vil bruge om de følelser som jeg har, når jeg med jævne mellemrum kigger på det.
Nogle dage bliver jeg vred og har mest lyst til at fatte et koben og så bare rive hele lortet ned og sætte ild til resterne. Andre dage bliver jeg grebet af en voldsom følelse af sorg og tristhed.

Jeg skiftede hegnet lige præcis søndag den 21. april 2019.
Den dag havde vores på det tidspunkt 13-årige og yngste søn, været anbragt af Solrød Kommune i 86 dage på baggrund af falske beskyldninger om vold i hjemmet.

Kommunens reaktion på anklagerne, var at anbringe ham, melde os til politiet, og så ellers hævde, at de ikke kunne iværksætte nogle som helst socialfaglige tiltag, så længe straffesagen ikke var afsluttet.

De ville ikke tale med os om situationen, ville ikke udarbejde en børnefaglig undersøgelse, da de ikke ville give aktindsigt og vores søn fik ingen psykologstøtte.

Alt det var vi uvidende om den søndag i april, og vi stolede stadig på at kommunen ville vores familie det bedste, for som sagsbehandleren sagde til vores første møde med hende; ”så handlede alt fra nu af om, at han skulle hjem igen”.
Der gik 50 dage fra han blev anbragt og til at han fik samvær med os, første gang.

Han var blevet tildelt 1,5 time hver anden fredag, og til at starte med var det det, der betegnes som støttet samvær – og hvis nogen studser over at jeg siger ”han”, og ikke "vi", så er det fordi at forældre ikke har ret til at se deres anbragte børn, men børnene der har ret til at se deres familie.

Denne søndag havde vi altså sammenlagt haft 4,5 times samvær, men fordi det også var påskedag, havde vi fået seks timer, og det uden støtte, hvilket betød at vi var alene sammen som familie, for første gang i 86 dage.
Seks timer – det er nærmest en evighed når man kun er vant til det kvarte.

Så vi prøvede at have en så normal tid sammen som muligt. Så jeg og vores mellemste søn på 20 år, gik og ordnede hegn, imens min kone og yngste søn gjorde klar til påskefrokosten.

Vi havde fået formaninger fra kommunen, om at vi ikke at måtte tale sammen om vores situation.

Men – ja – jeg ved ikke om I kan forestille jer hvordan det skulle være muligt, når alle familiemedlemmer er i deres livs krise.

Vores yngste søn brød i hvert fald fuldstændigt sammen imens han og hans mor gik i køkkenet, og vi blev klar over at kommunen på intet tidspunkt havde fortalt ham hvorfor han var anbragt.

Han troede at det var fordi han havde løjet, og var fuldstændigt knust af skyld og fortvivlelse.

Senere fandt vi også ud af at sagsbehandleren fejlagtigt troede, at fordi han var under 15 år gammel, så var han ikke part i egen sag og derfor uden klageret, hvilket resulterede i at han aldrig var blevet partshørt i deres afgørelser eller fået klagevejledning.

Vi fik trøstet ham og forsikret ham om, at vi elskede ham ubetinget, og at vi fra nu af kun skulle fokusere på, at vi blev samlet igen som familie.

Da han senere samme dag var blevet hentet og bragt tilbage til sin plejefamilie, besluttede vi os for at vi ikke kunne stole på kommunen mere, og at vi måtte mobilisere alle vores kræfter og kæmpe for vores families liv.

Vi besluttede også, at alt det forfærdelige vi måtte stå igennem, skulle bruges konstruktivt til at skabe en forandring, så ingen anden familie nogensinde kan blive udsat for det samme.

Således blev jeg autodidakt ud i service-, forvaltnings-, retssikkerheds- og styrelsesloven, samt alle andre relevante lovgivninger.
Jeg lærte mig hvordan en børnefaglig undersøgelse skal udformes i henhold til principperne bag ICS, og ikke mindst begyndte vi at klage over de fejlagtige og ulovlige afgørelser som kommunen løbende præsenterede os for.

Den tilgang faldt ikke i god jord hos kommunen, og de reagerede konsekvent med at sende vores klager til videre behandling i Ankestyrelsen.
Hvilket jo er en smart måde at sikre sig at afgørelsen opretholdes, da en klage jo ikke har opsættende virkning, og Ankestyrelsen har sagsbehandlingstider på op til et halvt år.

I vores sag alene nåede vi op på en omgørelsesprocent på 70. En af omgørelserne ignorerede kommunen simpelthen, og da Ankestyrelsen jo ikke følger op, så havde det ingen konsekvens.

Da vi havde klaget færdig til den relevante afdeling, rettede vi skytset mod borgmesteren, som jo har ansvaret for at sagsbehandlingen udføres lovformeligt og præcist.

Han reagerede konsekvent med at sende vores klager tilbage til den relevante afdeling, som så fik lov til at afvise at der var noget at komme efter.
Vi skrev lange og dokumenterede klager, og fik korte overordnede svar tilbage, med standardfrasen; ”jeg har orienteret mig i jeres sag, og der er ikke belæg for jeres klagepunkter”.

Efter 514 dages anbringelse blev vores søn hjemgivet, den 30. juni 2020.
Det skete med samme skødesløshed som han var blevet anbragt. Som om at det ikke rigtigt betød noget. Kommunen havde rakt ind i vores liv og fjernet vores søn, og nu satte de ham tilbage igen.

LEV MED DET!

To måneder senere, og 15 måneder forsinket - i henhold til servicelovens §50 - modtog vi en børnefaglig undersøgelse. Den handlede ikke om vores søns trivsel, men om at retfærdiggøre at kommunen havde haft ham anbragt.

Da vi lidt senere havde modtaget svar på den tiende klage stilet til borgmesteren, var vi færdige med at samle dokumentation, og vi begyndte arbejdet på den stævning, som vi har rettet mod kommunen.

Den første marts 2021 afleverede vores advokat stævningen til Solrød Kommune, hvori vi kræver tortgodtgørelse. Et krav som de afviste blankt og henviste til deres advokat.

I talende stund er datoerne for retssagen sat til 22 og 23. august næste år, og Solrød Kommunes advokat har forsøgt at indgå forlig to gange.
Men vi er ikke interesserede i penge – vi vil have en dommers ord for at vores søn har været ulovligt anbragt og alle kommunens lovbrud frem til skræk og advarsel for alle.

Sidste år stillede jeg også op som kandidat til kommunalvalget, og blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for den selvsamme kommune, som vi har stævnet for at have vores søn ulovligt anbragt.

Vi har jo lovet hinanden at vi skal bruge vores erfaringer konstruktivt, så jeg sidder der ikke for at få hævn, men for at gøre en positiv forskel og få ændret den praksis som har været så fatal for vores familie.

Det er ikke nemt, og jeg skal da ikke lægge skjul på at det er en noget speciel følelse at sidde i samme lokale som den – nu tidligere – borgmester, og den direktør som har haft ansvaret for den sagsbehandling vi blev udsat for.
Modsat alle mine byrådskolleger, så ved jeg godt hvor jeg skal kigge henne, og jeg kan godt høre når administrationen prøver at tale uden om, eller undlader vigtige detaljer, så jeg er pinligt bevidst om hvor udfordret retssikkerheden er på dette område.

Det mest grelle eksempel – set fra et ledelsesmæssigt perspektiv - faldt jeg over, da jeg tog et kig på hvordan Kommunalbestyrelsens praksis var ift. behandlingen af Social- og ældreministerens kommuneopdelte danmarkskort visende det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.

"Danmarkskortet" - i daglig tale - blev jo indført tilbage i 2018, som et ledelsesmæssigt værktøj der skulle sikre at kommunalbestyrelsen mindst en gang om året havde en aktiv politisk drøftelse om kvaliteten af sagsbehandlingen på området, og i den forbindelse tog stilling om der skulle iværksættes tiltag til at forbedre den.

I Solrød Kommune var behandlingen imidlertid reduceret til et orienteringspunkt hvor indstillingen fra administrationen lød på, at orienteringen skulle tages til efterretning.

Altså intet oplæg til, at der skulle tages nogen form for stilling til sagsbehandlingens kvalitet.

Så de seneste fire år har Solrød Kommunes Byråd altså brudt loven, og undladt at bruge det mest oplagte ledelsesværktøj til at sikre sagsbehandlingens kvalitet.

Man valgte samtidig at mudre billedet yderligere ved at blande beskæftigelsesområdet ind i ligningen, hvilket jo også er direkte i modstrid med loven, også meldte man stolt og offentligt ud at ”Ankestyrelsen har ændret afgørelse i 0,08 procent af de flere 20.000 afgørelser på beskæftigelses- og socialområdet som Solrød Kommune har behandlet i 2020.”

En udmelding som i bedste fald er misvisende, da jeg ved at Solrød Kommune stadig ikke er i stand til at trække statistik ud af DUBU og de andre sagsbehandlingssystemer. Jeg har spurgt ind til hvad ”flere end 20.000 afgørelser” indebærer, i og med tallet er blevet brugt til at udregne en ”lokal” omgørelsesprocent på 0,08.

Og her er svaret, at tallet er et samlet skøn, baseret på oplysninger fra de relevante afdelinger, af skøn over hvor mange afgørelser de har truffet.

Det må således siges at være noget af en tilsnigelse at fremkomme med en omgørelsesprocent på 0,08 ved at dividere et faktuelt og præcist antal omgjorte og tilbageviste sager, med forskellige sammenlagte skøn.
Jeg tog derfor initiativ til et medlemsforslag som indstillede at vi frem over skulle behandle Danmarkskortet i henhold til loven, og så underrettede jeg også Ankestyrelsens Tilsyn, som jo har ansvaret for at kigge kommunerne efter om hvorvidt de overholder loven.

Medlemsforslaget besluttede Byrådet at sende til behandling i udvalgene, og Ankestyrelsen meldte tilbage at de ikke ville rejse en tilsynssag, da der jo trådte en skærpelse af lovgivningen i kraft pr. 1. juli i år – de tog således ikke stilling til forholdet.

I august dukkede så et punkt op på vores dagsorden i Byrådet, hvor administrationen indstillede at Byrådets behandling af Danmarkskortet ikke havde været i modstrid med retssikkerhedsloven.

Og til at underbygge den påstand havde de vedlagt Ankestyrelsens afgørelse om ikke at rejse en tilsynssag og så en juridisk vurdering som man havde betalt Kommunernes Landsforening 16.300kr for at udarbejde. En vurdering hvori de konkluderer at der intet er i vejen for at behandle Danmarkskortet som et orienteringspunkt.

KL er jo ikke en myndighed – selvom man skulle tro det ift. den indflydelse de har ude i kommunerne – men alligevel valgte et flertal i vores byråd at stemme for, at Danmarkskortet var blevet behandlet i henhold til loven.

Med andre ord frikendte Byrådet sig selv for at have behandlet Danmarkskortet ulovligt.

Det er pænt sagt en skandale, som i den grad understreger at borgernes retssikkerhed er funderet i den blå luft.

Det er jo ganske enkelt absurd at et Byråd bare kan frikende sig selv for at have brudt loven, og at den instans som er sat i verden for at holde øje med kommunerne, ikke prioriterer at leve op til sit ansvar.

Alle ved at sagsbehandlingens kvalitet på dette område er katastrofal – i hele landet - og Kommunalbestyrelserne bryder loven for at undslå sig deres ansvar, hvilket de bakkes op i af KL.

Som jeg nævnte til at starte med, så kigger jeg jævnligt på mit hegn, og nogle dage bliver jeg vred og har mest lyst til at fatte et koben og så bare rive hele lortet ned og sætte ild til resterne. Andre dage bliver jeg grebet af en altoverskyggende følelse af sorg og tristhed.

Men langt de fleste gange, så føler jeg mig determineret, stålsat og afklaret, som et menneske kun kan være, når det ikke er et sekund i tvivl om, at den kamp det kæmper er den rigtige og den retfærdige.

TAK FOR ORDET!


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-10-2022, 23:19   #113
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vi har indrettet et system, der fjerner børn »for en sikkerheds skyld«

Af Mikael Hertig, cand.scient.pol. og tidl. embedsmand

https://www.berlingske.dk/kronikker/...smZX42G-J9yY8g

Michael Hertig har arbejdet med tvangsfjernelsessager, og han mener, at der burde ændres helt centrale ting i den måde, systemet for tvangsfjernelser er skruet sammen i Danmark. Blandt andet er retssikkerheden ikke i orden.

Der er brug for at kunne anbringe børn andre steder end hos deres forældre. Det er en simpel nødvendighed. De mest oplagte eksempler kender vi fra kirkens dåbsbelæring. Hvis forældrene falder væk, må andre tage sig af dem. Men her handler det om de tilfælde, hvor myndighederne for at sikre barnets tarv fjerner børnene.

Gennem de seneste ti år er andelen og antallet af tvangsfjernelser vokset markant, mens det samlede antal af anbringelser er svagt faldende.

Tvangsfjernelse er det dybeste indgreb i menneskeliv uden for strafferetsplejen. I nogle lande er det et domstolsanliggende. I Danmark har vi indrettet os med et gigantisk apparat, der formelt skulle være udstyret med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Men retssikkerheden er ikke i orden.

Både rapporter fra Rigsrevisionen, Justitia, Ankestyrelsen og Socialministeriet belyser og antyder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at der tvangsfjernes forsvarligt. Der er tvangsfjernelser, som er foretaget på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag. Myndigheden har magten, forældrene er afhængige af de afgørelser, den træffer.

De kommunale familiecentre beskyldes for at vildlede forældrene ved at hævde, at det er bedre at samarbejde end ved tvang. Da magtforholdet er skævt, burde alle anbringelser være forsynet med stærke retsgarantier. Ingen ved, om de frivillige anbringelser er mere saglige end tvangsfjernelser.

Vejen ind i sager, der fører til anbringelser, er underretninger. Det er observationer, der meddeles forvaltningen. De kan komme tilfældigt, og der kan ligge usaglige motiver bag. Vil du genere en familie, så alt går i smadder, så send underretninger.

Det administrative system er udviklet ud fra en ambition om, at man kan underbygge hver sag så godt som muligt ud fra mange observationer.

Afdelingerne i kommunerne har ansat familierådgivere, der anvendes fortrinsvis til at underbygge mistanker, »bekymringer«, der vurderes internt i forvaltningen. I de kommuner, der sparer mest, har familierådgiveren en ikke alt for høj uddannelsesbaggrund.

Beslutningsgrundlaget for enhver anbringelse er sagsbehandlerens risikovurdering. Hvem vil hænges op på at have afkræftet en beskyldning om seksuelt misbrug eller vold, hvis der siden finder forfærdende hændelser sted? Set ud fra sagsbehandlerens interesse er der ingen risiko ved at lægge op til en tvangsfjernelse. Derimod er det fælt at blive hængt op på en senere anklage for at have været for lempelig. Det er »tvangsfjernelse for en sikkerheds skyld«.

Mistanker søges ikke grundigt afkræftet. Det er her, det halter.

Forvaltningsret er i et demokrati til for at beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Derfor må forvaltningen ikke handle mod borgeren uden hjemmel i lov. Jo dybere indgreb, des klarere skal hjemmel og saglighed være. Her svigter praksis. Retsbeskyttelsen er her næppe klar nok.

Det bygger jeg dels på rapporterne, dels på egne kliniske erfaringer. Jeg har nemlig arbejdet med emnet et par år. Der er tale om en lille stikprøve, nemlig en lille snes sager. I den henseende har jeg hørt og set forhold, der aldrig burde have fundet sted i et retssamfund. Jeg har fulgt stadier fra fjernelse til endelig dom. Typisk har jeg ret enestående også haft lejlighed til at følge enkeltsager fra et tidligere stadium og på den måde forhindret tvangsfjernelse, også ved at afbryde forløbet ved flytning ud af kommunen.

Ved tvangsfjernelse modsætter forældrene sig barnets anbringelse. Så træder en række retsgarantier i kraft. Der kobles advokat på omkring Børn- og Ungeudvalgets endelige beslutning. Men på det tidspunkt er beslutningen reelt truffet.

Familierepræsentanten har som »støtte« moset sig ind i hjemmet for i en længere periode at observere barnets trivsel og forældrenes evne til at leve op til danske middelklassenormer. Hendes subjektive indstilling fremstår uimodsagt og afgørende.

Rapporteringen drøftes typisk ikke undervejs med forældrene, som heller ikke er i stand til at forstå det kodesprog, som observationerne er skrevet i. Forældrene vejledes ikke løbende i, at de har adgang til at bestride påstandene. Løbende partshøring mangler, og bisidder eller partsrepræsentanter er ikke koblet på.

Beslutningsgrundlaget for fjernelsen dækker uimodsagt observatørens synsvinkel. Adgangen til at bestride påstandene er reelt afskåret.

Socialministeriet har i tolv år undladt videnskabeligt at sammenligne undersøgelserne (børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser) af de forældre og børn, der indgår i tvangsfjernelser med normalbefolkningen. Der er kun håbet om de sagliges kliniske ekspertise tilbage, den simple kritiske sans savnes.

Der går en linje på tværs af højre-venstre i dansk politik: Den handler om graden af begejstring for institutionelle løsninger. Nogle mener, at politik skal gøre folk lykkelige, andre, at samfundet skal indrettes, så eksistensbetingelserne bliver så gode for livsudfoldelsen som muligt. Man kan kalde det for det centralistiske-institutionelle aspekt over for det individuelle eller familieorienterede.

Socialdemokratiet bakker op om en kritisabel linje, der ser bort fra kritikken og hovedløst forlanger tidligere indgreb. Så længe vi ikke ved, om systemets indretning er i orden, burde regeringen afvente, at Rigsrevisionens kritik blev imødekommet.

Dette er, hvad der burde gøres:

Der bør skabes videnskabelig evidens for de centrale undersøgelsers troværdighed, sammenlignet med normalbefolkningen.

Forældrene bør løbende partshøres vedr. familierådgiverens iagttagelser, og retten til bisidder / partsrepræsentant skal oplyses.

Reformen, der afskaffede adgangen til Landsretsanke i børnesager, bør genvurderes med henblik på substantiel efterprøvning ved domstolene.

Kommunernes egnethed til at forvalte opgaven skal vurderes.

Diskrimination over for grønlændere og udlændinge bør undersøges specielt.

På den baggrund bør en helt ny organisering – med eller uden kommunal medvirken foreslås indrettet.


Mikael Hertig (69) er cand. scient. pol. og tidligere embedsmand. Han studerer International Security and Law, herunder Human Rights, på SDU. Han arbejder frivilligt i tvangsfjernelses- og jobcentersager som partsrepræsentant. Har desuden undervist i persondata- og forvaltningsret i Nuuk.


Hilsen Peter

TAK, til Mikael Hertig

Bilag

Rapport: ”Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces”



http://justitia-int.org/rapporttvang...utningsproces/

Anbringelser uden samtykke – Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen

https://ast.dk/publikationer/anbring...-pa-stigningen

Velfærdspolitisk analyse: Anbringelser uden samtykke

https://im.dk/publikationer/2019/nov...uden-samtykke/

Fra 2007 til 2017 er der sket en fordobling i andelen af anbragte børn og unge, hvor anbringelsen er sket uden samtykke fra forældrene. Denne analyse ser nærmere på anbringelser uden samtykke for at give et indblik i, hvad der kendetegner de børn og unge, som er anbragt uden samtykke, samt kommunale forskelle i hvor ofte børn og unge anbringes uden samtykke. Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og udkommer i forbindelse med Ankestyrelsens rapport om emnet.


Trusler om fjernelse af børn vs arbejdsmarkedet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Akut tvangsfjernelse af børn sker tit på forkert grundlag

I hver anden klage fra forældre over akut tvangsfjernelse af børn har Ankestyrelsen ophævet afgørelsen.


https://www.berlingske.dk/danmark/ak...rkert-grundlag

Sidst redigeret af phhmw; 12-10-2022 kl. 23:24.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-11-2022, 14:02   #114
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Langeland opfordres til at gennemgå alle sager om tvangsanbragte børn

https://www.facebook.com/photo/?fbid...06625326298216

https://www.tv2fyn.dk/langeland/vaes...M9WsUWTG9NQWIM

"Væsentlig kritik": Langeland opfordres til at gennemgå alle sager om tvangsanbragte børn

Langeland Kommune bør gennemgå samtlige igangværende og eventuelt også afsluttede børnesager, lyder kritikken fra Ankestyrelsen.

Langeland Kommune bør gennemgå alle sager om tvangsanbragte børn.

Sådan lyder kritikken fra Ankestyrelsen i et brev til kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune, som TV 2 Fyn har fået indsigt i.

Her har kommunens Familieafdeling ifølge styrelsen brudt en række bestemmelser i offentligshedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven.

Udmeldingen kommer, efter 24syv og TV 2 Fyn tidligere har dækket flere fejl og lovbrud i Langeland Kommunes håndtering af sagsbehandlingerne af tvangsanbragte børn. https://www.tv2fyn.dk/langeland/lang...fjernede-boern

Den fynske kommune bør ifølge Ankestyrelsen gennemgå samtlige sagsbehandlinger i Familieafdelingen for at se, om der er grundlag for at genoptage flere af sagerne, der er tidligere blevet truffet for at sikre, at reglerne er overholdt.

Det gælder både igangværende sager og eventuelt afsluttende sager om tvangsanbragte børn i kommunen, lyder opfordringen.

Tre sager i søgelyset
Ankestyrelsen modtog tilbage i foråret en række henvendelser om Familieafdelingen i Langeland Kommune.

Det gælder særligt tre konkrete sager, som blev sendt til høring hos Ankestyrelsen.

En af sagerne i er Sandie Birkholm Hansen fra Bagenkop, der fik tvangsfjernet sine tvillingesønner Noah og Malthe i 2021. Hun oplevede dengang flere tilfælde i kommunens håndtering, der ifølge fagfolk strider imod loven. https://www.tv2fyn.dk/langeland/sand...et-for-lovbrud

Her lyder vurderingen fra Ankestyrelsen nu, at Langeland Kommune i Sandie Hansens sag og to andre konkrete sager har begået "så omfattende sagsbehandlingsfejl, der giver anledning til væsentlig kritik", lyder det i brevet.

Tiltagene er ikke nok
Det er til trods for, at Langeland Kommune fik iværksat en række tiltag for at rette op på fejlslagne sagsbehandling i Familieafdelingen.

Det gælder heriblandt et øget ledelsestilsyn og et forløb med Socialstyrelsens task force på området.

"Kommunalbestyrelsen tager herudover forvaltningens redegørelse og den heraf afledte kritik til efterretning, og ser med alvor på, at et skærpet fagligt- og ledelsesmæssigt tilsyn er påkrævet", lyder det i udtalelsen fra Langeland Kommune til Ankestyrelsen.

Her udtaler kommunen yderligere, at man forventer, at disse tiltag vil løfte både kvaliteten og retssikkerheden i kommunens sagsbehandling i Familieafdelingen.

Dog vurderer Ankestyrelsen, at Langeland Kommune med disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til risikoen for, at der kan være sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i andre sager i kommunen end disse tre konkrete sager, lyder vurderingen.

Borger-, arbejdsmarkeds- og socialchef i Langeland Kommune Torben Lønberg erkendte tidligere på året, at der skal hankes op i sagsbehandlingen i børnesagerne.

Det sker, efter der blev fundet "væsentlige mangler" i de tre konkrete børnesager, som er blevet undersøgt i forbindelse med en redegørelse til Ankestyrelsen. https://www.tv2fyn.dk/langeland/nu-e...re-boernesager

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-11-2022, 14:18   #115
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hård kritik fra Ankestyrelsen:

Hård kritik fra Ankestyrelsen: Alle igangværende sager i Langelands familieafdeling bør gå om

https://faa.dk/artikel/hård-kritik-f...mndibAwfoY5yiY

Langeland: Artiklen opdateres...

Samtlige igangværende sager i familieafdelingen bør gå om.
Det er Ankestyrelsens vurdering, fremgår det af et brev dateret den 3. november, som bl.a. er sendt til Sandie Hansen der har fået to børn tvangsanbragt.

Derudover bør kommunen overveje, om afsluttede sager i afdelingen også skal gennemgås igen, for at vurdere, om der er grundlag for at træffe nye afgørelser. I brevet fra Ankestyrelsen står der bl.a.:

"Ankestyrelsen vurderer derfor, at Langeland Kommune bør gennemgå samtlige igangværende og eventuelt afsluttede sager i Familieafdelingen med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at genoptage de
afgørelser, der er truffet. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling, hvilke af de afsluttede sager, der er relevante at gennemgå.
"

Sandie Hansen er en af de forældre, der har indsendt henvendelser om den ombruste familieafdeling i kommunen. På baggrund af tre sager har Ankestyrelsen bedt Langeland Kommune svare på kritik af, at familieafdelingen ikke har overholdt bestemmelser i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og serviceloven.

Fyns Amts Avis arbejder på at indsamle kommentarer fra bl.a. kommunen og Sandie Hansen.

phhmw

Netop i denne tid, sker der forfærdelige ting med tvangsfjernelser af børn.

Netop i en tid, hvor der ikke findes een eneste konsekvens af ulovligheder.

Ankestyrelsen har ikke brugt deres sanktioneret, dagbøder etc., siden 2013 og frem til nu nov. 2022

Det ved samtlige 98 kommunalbestyrelser og deres 100% private konsulentfirma KL Kommunernes Landsforening.

Derfor kræves en Forvaltningsdomstol


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-11-2022, 14:46   #116
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Politik er såre simpelt og til tider modbydeligt.

DEL, fordi det er vigtigt at forstå de modbydeligheder der i skrivende stund sker med børn.



TVANGSFJERNELSER af børn



Når Børnene Minister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet udsender et politisk krav om, at hun kræver 50.000 flere tvangsfjernelser af børn, så er handlingerne givet frit.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/tv...AnOlXevGr1FnOE



Når Ankestyrelsen stopper med brug sin ret, til sanktioner, dagbøder etc., til kommunalbestyrelser og ulovligheder fra 2013 og frem til nu nov.2022, så er handlinger givet frit

https://www.k10.dk/showthread.php?t=38000&page=2



Når samtlige 98 kommunalbestyrelser, med forvaltninger, med deres 100% private konsulentfirma, KL Kommunernes Landsforening, er sig bevidste om, at der ikke findes een eneste konsekvens af ulovligheder desangående, så sker der forfærdelige ting i Danmark.



På samme måde, da KL udmeldte at handicappede var “Gøgeunger”

Ordet blev givet frit i det offentlige rum.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/da...ldes-gøgeunger


Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-11-2022, 18:23   #117
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I realiteten er der tale om såkaldt justitsmord

Eksperter om Ankestyrelsens opsigtsvækkende kritik af familieafdelingen: - I realiteten er der tale om såkaldt justitsmord

https://faa.dk/artikel/hård-kritik-f...07nc6oGzqm27ws

""Sagen kort
I 2020 kaldte Folketingets Ombudsmand kommunens sagsbehandling i tre sager fra familieafdelingen, han havde undersøgt, for "meget beklagelig".

December 2021 meldte borgmester Tonni Hansen (S) blandt andet ud, at der var sket for mange fejl i familieafdelingen, og at kommunen derfor havde søgt om hjælp fra Socialstyrelsens task force.

Februar 2022 stod to forældre, Sebastian Jensen og Sandie Hansen, frem i Fyns Amts Avis og kritiserede familieafdelingen for nedladende og ukonstruktiv kommunikation samt fejl i sagsbehandlingen. Begge har fået tvangsfjernet deres børn af Langeland Kommune.

Samme måned sagde daværende leder af familieafdelingen, Helle Hebel Vestergaard, op. Yderligere blev det meldt ud, at kommunens børn-, unge- og socialchef, Lone Bjerregaard, var sygemeldt og fratrådte med udgangen af oktober 2022.

I marts beklagede Tonni Hansen, at kommunikationen med forældre til tvangsfjernede børn ikke har været bedre, men at han er tryg ved anbringelsessystemet. Han afviste desuden, at der er børn, der er fjernet på et forkert grundlag.

Formanden for kommunens børne- og skoleudvalg, Søren Ramsing (R), så anderledes på sagen og meldte ud, at samtlige anbringelsessager burde kigges igennem og eventuelt genbehandles ved alvorlige fejl. Samme melding kom fra Venstres to repræsentanter i udvalget; Jesper Skovhus og Karina Jørgensen.

I april 2022 fremgår det af en status fra familieafdelingen til udvalget, at afdelingen ikke er i mål og derfor har iværksat yderligere tiltag for at styrke sagsbehandlingen.

Maj sendte Ankestyrelsen et brev til Langeland Kommune om, at styrelsen overvejer at rejse en tilsynssag og bad i den forbindelse kommunen om at redegøre for tre konkrete sager, som Ankestyrelsen er blevet kontaktet om.

August begyndte Helle Nielsen som ny leder af familieafdelingen. Hun sagde i den forbindelse til avisen, at sagsbehandlingen i afdelingen har været for uens.

September erkendte kommunen fejl i sagsbehandlingen, men der var politisk uenighed om konsekvenserne. Og fortalerne for at se alle tvangsanbringelsessager i gennem var i mindretal.

Oktober begyndte Socialstyrelsens taskforce samarbejdet med Langeland Kommunes familieafdeling.

3. november sendte Ankestyrelsen et brev til Langeland Kommune og de implicerede parter med en kritik af kommunens håndtering af sager i familieafdelingen og en opfordring til at gennemgå samtlige igangværende sager og eventuelt afsluttede sager i familieafdelingen.

Alle igangværende sager i kommunens familieafdeling - og muligvis endnu flere - bør kigges igennem igen for fejl, mener Ankestyrelsen i en opsigtsvækkende kritik af familieafdelingens sagsbehandling. Lektor mener, at man i afdelingen har tilsidesat grundlæggende principper, mens professor vurderer, at kommunen har brudt flere regler, end Ankestyrelsen nævner"".

Langeland: Artiklen opdateres...
Langeland Kommunes familieafdeling bør kigge på samtlige igangværende sager for at vurderer, om sagerne bør genoptages.
Det er Ankestyrelsens vurdering, fremgår det af et brev dateret den 3. november, som bl.a. er sendt til Sandie Hansen, der har fået to børn tvangsanbragt.

Derudover bør kommunen overveje, om afsluttede sager i afdelingen også skal gennemgås igen for at vurdere, om der er grundlag for at træffe nye afgørelser. I brevet fra Ankestyrelsen står der bl.a.:

"[...] Langeland Kommune bør gennemgå samtlige igangværende og eventuelt afsluttede sager i Familieafdelingen med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at genoptage de
afgørelser, der er truffet. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling, hvilke af de afsluttede sager, der er relevante at gennemgå."

Lektor: Man kan ikke basis
Hanne Hartoft, lektor i social- og børneret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, har på Fyns Amts Avis' opfordring læst Ankestyrelsens kritik, som hun kalder for "meget opsigtsvækkende".

- Det er meget opsigtsvækkende. Og det er meget positivt. Med positivt mener jeg, at man godt kan komme i tanke om sager, hvor Ankestyrelsen har været meget tilbageholdende med at kritisere kommunerne, hvor man med mit blik kunne have håbet på, at de havde løftet pegefingeren. Man plejer måske at se en lidt systemvenlig tænkning fra Ankestyrelsens side. Det er godt, at man ikke ser det her. At man tager skeen i den rigtige hånd og siger: ”Det dér, det går bare ikke," siger Hanne Hartoft.

Ankestyrelsen påpeger, at kommunen har overtrådt bestemmelser i offentlighedsloven, forvaltningsloven,
retssikkerhedsloven og serviceloven.


Det ser Hanne Hartoft som et udtryk for, at man i familieafdelingen ikke gør sit arbejde godt nok.
- Det er helt grundlæggende principper, man har tilsidesat. Det vil sige, at man ikke kan sin basis, siger hun.

Til Ankestyrelsen har kommunen tidligere forklaret problemerne i afdelingen med blandt andet rekrutteringsproblemer og fratrædelser. Det holder ifølge Hanne Hartoft ikke vand.

- Det er ikke en valid undskyldning. Man har fået denne opgave tildelt fra lovgivers side. Vi lever i et retssamfund og skal overholde reglerne. Det skal en kommune også, siger hun.

Ankestyrelsens kritik er rejst på baggrund af tre specifikke sager, herunder to anbringelsessager. Det gør tilføjer en grad af alvor for lektoren.
- På en skala fra noget, der er mindre betydningsfuldt, til noget der er meget betydningsfuldt, ligger det i den høje ende. Du kan stort set ikke lave afgørelser i det offentlige, som er mere indgribende end anbringelse af børn, siger hun.

Justitsmord
Kirsten Ketscher, professor ved Juridisk Institut på Københavns Universitet, ser et generelt problem i, at kommunerne ikke er egnede til at håndtere eksempelvis anbringelsessager godt nok. Ligesom Hanne Hartoft mener hun dog, at Ankestyrelsens seneste kritik af Langeland Kommune er usædvanlig hård.
- Jeg har set mange afgørelser fra Ankestyrelsen, og det peger på, at der er et generelt problem. Men dette brev er ikke hverdagskost, siger Kirsten Ketscher, som tidligere har kommenteret udfordringerne i Langeland Kommunes familieafdeling.

Hun vurderer, at børn og forældre er blevet udsat for justitsmord grundet inkompetence i kommunen.

- Jeg mener, at der i realiteten er tale om såkaldt ”justitsmord.” Retfærdigheden er ikke sket fyldest, siger hun.

Hun tilføjer, at der kan være tale om flere retsbrud, end Ankestyrelsen lægger til grund for sin kritik af kommunen.

- Sagerne vedrører familier, der ikke har mange ressourcer. Så meget desto vigtigere er det at sikre sig, at afgørelserne holder et højt kvalitetsniveau. Man kan også inddrage Menneskerettighedskonventionen, der gælder som dansk ret. Men det er sjældent, Ankestyrelsen tager den frem, men det mener jeg, at den bør gøre i højere grad.

Det handler om retten til familieliv. Forældre har en ret til at have deres børn hjemme. Det er Menneskerettighedskonventionens artikel otte. Man kan måske også tale om social diskriminering, og så er der yderligere tale om brud på artikel 14, siger Kirsten Ketscher.

""Brev fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsen modtog i perioden februar-maj 2022 en række henvendelser om Familieafdelingen i Langeland Kommune. Det fremgik af henvendelserne, at Langeland Kommune ikke overholdt blandt andet retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og serviceloven i forbindelse med sagsbehandlingen i Familieafdelingen.

Ankestyrelsen bad 16. maj 2022 Langeland Kommune om en udtalelse og en redegørelse på baggrund af tre konkrete sager. Kommunen sendte sin udtalelse til styrelsen 22. september.

3. november sendte Ankestyrelsen et brev med kritik af familieafdelingens sagsbehandling. I brevet, der også er sendt til de personer, som har henvendt sig med kritik til Ankestyrelsen, står der blandt andet:

”Vi lægger vægt på, at det fremgår af Langeland Kommunes redegørelser i tre konkrete sager, at der i sagerne har været begået så omfattende sagsbehandlingsfejl, at det giver anledning til væsentlig kritik.”

Af redegørelserne fremgår det, at sagsbehandlingsfejlene blandt andet drejer sig om manglende partshøring, manglende begrundelse for afgørelser, manglende overholdelse af notat- og journaliseringspligten og manglende overholdelse af reglerne i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.”

På baggrund af Langeland Kommunes gennemgang af de tre konkrete sagsforløb er det Ankestyrelsens vurdering, at der er en risiko for, at der også er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i andre sager i Familieafdelingen.

”Ankestyrelsen vurderer derfor, at Langeland Kommune bør gennemgå samtlige igangværende og eventuelt afsluttede sager i Familieafdelingen med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at genoptage de afgørelser, der er truffet.”

Vi er opmærksomme på Langeland Kommunes oplysninger om, at kommunen har iværksat en række tiltag for at rette op på sagsbehandlingen i Familieafdelingen …

Det er dog Ankestyrelsens vurdering, at Langeland Kommune med de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til risikoen for, at der kan være sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i andre sager end de tre gennemgåede sagsforløb.

Vi beder kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til.
Kilde: Tilsynsudtalelse om Langeland Kommunes behandling af sager i Familieafdelingen""


Hilsen Peter

Bilag #1

phhmw

Ankestyrelsen har stoppet brug af deres sanktioneret, dagbøder etc, siden 2013 så det bliver spændende at se om hvilke konsekvenser denne ulykkelige sag udmunder i. Måske en lille løftet pegefinder og så går livet videre


Bilag #2

OPDATERET: Vil du høre hele Reporternes afdækning af ulovlighederne begået i Langeland Kommune i børnesager – og afdækningen af brud på retssikkerheden i Ankestyrelsen, i børnehandicapsager og andre vigtige instanser i vores samfund?
Så er oversigten her – fra første til seneste program:
https://24syv.dk/podcast/reporterne eller på Apple, Spotify mv.
(minuttal i parentes)
17 marts 2022: Fejlagtige tvangsfjernelser i Langeland Kommune
(12.36-21.07) Sandie Birkholm Hansen har fået tvangsfjernet sine tvillingesønner af Langeland Kommune, men flere eksperter mener, at kommunen har brudt loven i sagen.
(27.52-39.33) Socialrådgiver Mie Zeilau mener, at Langeland Kommune har brudt loven i flere sager om tvangsfjernelse af børn.
(39.33-49.37) Psykolog Karen Littauer beskylder Langeland Kommune for omsorgssvigt i tvangsfjernelse af 7-årige tvillinger.
18 marts 2022: Langeland Kommune: Vi har ikke lavet fejl i tvangsfjernelsessager
(23.50-30.35) Sebastian har fået tvangsfjernet sin 14-årige søn. Ifølge Sebastian er det blandt andet sket på baggrund af en diagnose, som Sebastian har lægens ord for, at han ikke har.
(30.35-42.36) Langeland Kommune begår fejl i flere sager om tvangsfjernelser, siger Jeanette Gjørret, der er advokat og fører flere sager i Langeland Kommune.
(42.36-46.06) Kommunerne har slet ikke kompetencerne til at føre tvangsfjernelsessager, siger Kirsten Ketcher lektor i socialret ved Københavns Universitet, der gerne vil have sagerne over i regionalt regi.
(46.06-53.47) Lone Bjerregaard, Børne- Unge- og Socialchef i Langeland Kommune svarer på kritikken af kommunen. Hun siger, at der ikke er sket fejl i sagsbehandlingen.
21 marts 2022: Langelands borgmester kendte til lovbrud i børnesag
(16.52-24.48) Langeland Kommune har bået lovbrud i børnesager. Vi taler med forælder "Christina Nielsen".
(24.48-34.05) Jurist hos Stage Advokater, Jeanette Gjørret siger, at Langeland Kommune har brudt loven i sagen om "Christina Nielsen" barn.
(53.40-1.09.40) Vi konfronterer næstformand i Børne- og Ungeudvalget, Peder Hansen (V) med de mange fejl iudvalget.
22 marts 2022 Langeland-borgmester har stadig tillid til sin forvaltning
(24.03-34.35) Vi forholder Langelands kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF), stærk kritik af kommunens håndtering af børnesager.
24 marts 2022: Chef i Langeland Kommune har selv brudt loven i børnesag
(17.46) Børne- og Ungechef i Langeland Kommune har selv begået lovbrud i en børnesag, det siger Bente Adolphsen selvstændig juridisk konsulent på børneområdet.
(28.31) Har kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune stadig tillid til forvaltningen efter, at Reporterne har afsløret en række lovbrud blandt andet begået af forvaltningens chef?
1 april 2022: Langeland Kommune retter ikke fiktive og fejlagtige oplysninger i borgernes journaler
(1:03:28) Advokat Jeanette Gjørret, kommunen nægter at rette falske udsagn i borgernes journaler
5 april 2022: Sandies sag i Ankestyrelsen
(1.04.55) Forælder i tvangsfjernelsessag på vej til Ankestyrelsen. Med Sandie Hansen, mor til tvangsfjernet tvillingepar
7 april 2022 Advokat: Langeland Kommune står bag kidnapning af barn
(01:11) Marianne Madsen: Kommunen tvangsfjernede min søn ulovligt
(09:00) Ekspert: Langeland kommune har potentielt begået en ulovlig tvangsanbringelse og kidnapning. Torben Dyring Kledal, selvstændig advokat med ekspertise i børne- og straffesager.
12 april 2022 Advokater: Ankestyrelsen er korrupt
(26.36) Ankestyrelsen er korrupt og ikke til for borgerne, men for kommunerne. Sådan lyder det fra advokaterne Jeanette Gjørret og Hanne Ziebe.
(55.39) Vicedirektør i Ankestyrelsen, Merete Pantmann, svarer på voldsom kritik af styrelsen.
28 april 2022: 24syv-reporter jagter SF-borgmester på Langeland
(01.40 - 15:20) Interview med borgmester Tonni Hansen på borgmesterkontoret
Anna Munch Heydorn, reporter: Hvorfor jagter vi svar?
05 maj 2022 Chef i Langeland Kommune fyret efter afsløringer
(19.51 Langeland: Afdelingschef opsagt. Med Anna Heydorn, journalist på 24syv
11 maj 2022: Tvangsfjernet 14årig på flugt fra myndighederne på Langeland
(00:01) 14-årig dreng er stukket af fra et børnehjem på Langeland, fordi han mener, hans tvangsanbringelse er uretmæssigt. Vi taler med hans advokat, Jeanette Gjørret.
12 maj 2022: Ankestyrelsen svigter borgernes retssikkerhed
(01:57) Sanne Møller, cand. Jur, partner i Embedsværket og tidligere chefjurist i Københavns Kommune.
Kristina Victoria Ditlev, mor til barn med handicap.
16 maj 2022: Ankestyrelsen bryder egen lovgivning
(01:21) Ankestyrelsen bryder deres egen lovgivning: Susanne Munck. Stifter - og formand for Foreningen Retssikkerhed i Familiers Trivsel.
(13:40) Ankestyrelsen ødelægger forældres retssikkerhed: Thomas Hansen - far til to piger, som er kommet i klemme i systemet.
17 maj 2022: Ankestyrelsens vicedirektør svarer på massiv kritik
(11:45) Børn bliver fjernet fra deres forældre uretmæssigt, fordi Ankestyrelsen ikke lytter til borgerne. Merete Pantmann, vicedirektør, Ankestyrelsen svarer på massiv kritik.
18 maj: Samråd om Langelandssagerne
(39:13) Nye Borgerliges Mette Thiesen har kaldt til samråd med Socialminister Astrid Krag om børnesager. Reporter Anna Heydorn var tilstede.
23. maj 2022 Whistleblower: Retssikkerheden i Ankestyrelsen er en joke
(16:56) Whistleblower i Ankestyrelsen kalder retssikkerheden i tvangsanbringelsessager for en joke. Vi spørger juridisk konsulent på børneområdet, Bente Adolphsen.
(26:21) Socialordfører for Nye Borgerlige, Mette Thiesen mener, der er sået tvivl om Ankestyrelsens afgørelser i tvangsanbringelsessager.
24 maj 2022 Pia Kjærsgaard: Vi kan ikke stole på Ankestyrelsen
(21:47) Tilliden til Ankestyrelsen er smadret siger Pia Kjærsgaard, socialordfører for Dansk Folkeparti.
(26:38) Ankestyrelsen bør kigge indad, lyder det fra social- og familieordfører for Socialdemokratiet, Camilla Fabricius.
25 maj 2022 Langeland retter og sletter i borgernes journaler
(00:01) Langeland Kommune har brudt loven ved på bagkant ændret i borgeres journaler uden at gøre opmærksom på det siger uvildig socialrådgiver, Tine Vind Frederiksen og Eva Naur Jensen, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
30 maj 2022: Børn med autisme bliver tvangsfjernet meget oftere end børn uden
(00:30) Børn med autisme bliver tvangsfjernet meget oftere end børn uden. Med Kathe Johansen, formand i Landsforeningen for Autisme og Thomas Hørby, far til to tvangsfjernede døtre på 14 og 17 år med autismeforstyrrelse.
3 juni 2022 Ekspert: Ekspert: Grotesk og ulovligt, når kommuner truer forældre med tvangsfjernelse
(02:30) Kommuner truer forældre til børn med autisme med at tvangsanbringe børnene, hvis forældrene ikke makker ret. Sandra Pugliese, mor til autistisk dreng.
(15:19) Caroline Adolphsen, lektor i socialret.
8 juni 2022: Sylter kommunerne handicappede børns sager for at spare penge?
(00:00) Kommunerne sparer penge på at sylte børnehandicapsager. Med Sisi Ploug, formand for faggruppen børn, unge og familier under Dansk Socialrådgiverforening
(08:15) Kommunerne sparer penge på at sylte børnehandicapsager. Med Karsten Bo Larsen, chefforsker i CEPOS og Kristina Kiettelmann, formand i KLIP, mor til to tvangsfjernede børn med atypisk autisme
17 juni 2022 Debat: Skal Ankestyrelsen nedlægges?
Med Torsten Gejl, Social- og Retsordfører i Alternativet
Christina Thorholm, Socialordfører i Radikale Venstre
Mette Thiesen, MF i Nye Borgerlige
6 juli 2022: Langeland sletter spor i børnesager
(0:15) Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved juridisk institut, Aarhus Universitet, kalder Langeland Kommunes praksis for ’dybt ulovlig’
(9:25) Søren Ramsing, formand i børn- og skoleudvalget (RV), kommunalbestyrelsesmedlem, Langeland Kommune, vil have genåbnet fejlbehæftede sager.
8 juli 2022 Langelands borgmester er blevet politianmeldt
(00:25) Langeland: Spidskandidat fra Liberal Alliance, Katrine Daugaard, har politianmeldt Langelands borgmester
19 august 2022: Mørklagte analyser ligger til grund for besparelser på udsatte børn
01:34) Autistiske børn bliver ramt når kommuner baserer velfærdsbesparelser på mørklagte analyser. Karina Bundgaard, Formand for Foreningen Stop Skolemistrivsel. Tidligere kredsformand i Landsforeningen Autisme.
(12:22) Kommunerne bruger ugennemsigtige analyser til at legitimere velfærdsbesparelser. Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse på Copenhagen Business School.
(21:30) Komponent er fritaget for aktindsigt, fordi det er forretningshemmeligheder, siger de. Jonatan Schloss, direktør i Komponent - kommunernes fælles udviklingscenter.
29 august 2022: Langeland indrømmer fejl og lovbrud i hemmeligt dokument
(20:00) Langelands forvaltning indrømmer fejl i børnesager i brev til Ankestyrelsen. Med Eva Naur Jensen, lektor i socialret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet
31 august 2022 Kommunalpolitikere på Langeland vil have tvangsfjernede børn hjem
(09:18) Kommunalpolitikere på Langeland vil have tvangsfjernede børn hjem, men SF kæmper imod. Jesper Skovhus, medlem af Børne- og Skoleudvalget og kommunalpolitiker for Venstre på Langeland
2 september 2022: Langeland Kommune bliver stævnet af forældrepar
(10:01) Langeland Kommune bliver stævnet af forældrepar. Med Jeanette Gjørret, advokat i sagerne, Stage Advokatfirma
8 september 2022 Den hvor vi hører Langelands børn
(01:10) 14 årige Marcus Jensen fortæller om sin flugt fra Langeland Kommune
(10:50) Specialkonsulent i Børns Vilkår, Anne Kappelgaard Bové
(15:15) Selvstændig socialrådgiver, Mie Zeilau, repræsentant for Sandie Hansens børn
14 september 2022
Den hvor Langelands børn skal hjem

https://24syv.dk/podcast/reporterne?...zmsi5OCEGuoEx0

Sidst redigeret af phhmw; 04-11-2022 kl. 18:42.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-11-2022, 11:49   #118
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.194
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lovforslag om tvangsbortadoptering af ufødte børn møder kritik

Overfladiskog ”på kant med menneskeretten”: Lovforslag om tvangsbortadoptering af ufødte børn møder kritik

Et bredt flertal vil gøre det muligt at tvangsbortadoptere børn, før de er født. Men forældrene ”får ikke nogen mulighed for at vise, hvordan de kan tage sig af det barn,” lyder indvendingen fra organisationer, der også mener, at lovarbejdet er for overfladisk og forhastet.


https://www.altinget.dk/artikel/over...rce=nyhedsbrev

Andreas Wind
Journalist og Redaktør

En af Mette Frederiksens helt store socialpolitiske mærkesager kan ende med et brud på menneskerettighederne.

Det mener flere eksperter og organisationer, der har nærlæst lovforslaget til 'Barnets lov', hvor myndighederne blandt andet får beføjelser til at fjerne børn, før de overhovedet er født.

Lovforslaget, der blev fremsat ved Folketingets åbning, er et resultat af det projekt, Mette Frederiksen søsatte i sin første nytårstale som statsminister. ”Flere udsatte børn skal bortadopteres,” lød ambitionen den første januar 2020.

Derfor må vi lægge berøringsangsten væk,” mente Frederiksen.

Berøringsangst eller ej, risikerer regeringen at gå for langt, hvis myndigheder nu kan træffe så indgribende en afgørelse som bortadoption inden fødslen uden forældrenes samtykke:

De får ikke nogen mulighed for at vise, hvordan de kan tage sig af det barn, og vi får heller ingen mulighed for at lære barnet at kende, før det bliver besluttet at bortadoptere det,” siger Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder.

Den vurdering deler Mette Fjord Kristensen, der er advokat i den juridiske tænketank Justitia:

En af bekymringerne er, at man ikke kan få sagen tilstrækkeligt oplyst, inden barnet er født. Eksempelvis omkring forældrenes tilknytning til barnet - det kan man jo af gode grunde ikke vide, før barnet er født,” mener hun.

Ambitionen om, at myndigheder også skal kunne beslutte at fjerne og bortadoptere ufødte børn, stammer fra aftalen 'Børnene Først' fra maj 2021. Den har et stort set samlet Folketing bag sig.

Og selvom en ny regering vil skulle genfremsætte lovforslaget, er der stadig flertal for aftalen på denne side af valget.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fungerende socialminister Astrid Krag (S), men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

På kanten med menneskeretten

Institut for Menneskerettigheder og Justitia er nogle af kritikerne bag de nye forslag. Danske myndigheder kan komme på kant med centrale principper og standarder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

Det kan føre til en krænkelse af børn og forældres ret til familieliv. Man risikerer, at børn bliver bortadopteret, hvor de ikke burde være bortadopteret,” lyder vurderingen fra Anette Faye Jacobsen.

Og sker det, kan det få store konsekvenser for forældrene. En tvangsbortadoption er nemlig en stærkt indgribende handling, som betyder at man stopper al forbindelse mellem forældre og barn. Man er juridisk set ikke forældre til barnet længere.

"Der skal være helt særlige omstændigheder, hvis man går så langt. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sagt flere gange," siger Anette Faye Jacobsen.

Men ifølge hende er bemærkningerne til lovforslaget formuleret så bredt, at det nye indgreb, hvor et barn bortadopteres før fødslen, kan foretages på stort set alle, der i dag ender med at få tvangsbortadopteret deres barn efter fødslen.

"Det er ikke til at se, hvad der skal til for at bortadoptere et barn før fødslen i forhold til efter fødslen," siger hun.

Det øger yderligere risikoen for, at Danmark kommer til at krænke børn og forældres ret til familieliv, mener man i Institut for Menneskerettigheder.

Overfladisk og forhastet lovarbejde
Ministeriet får også kritik for deres rolle i forberedelsen af lovforslaget.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder viser ministeriets lovbemærkninger om tvangsbortadoption før fødslen et utilstrækkeligt juridisk arbejde.

Her vurderer ministeriet nemlig, at de nye bestemmelser er forenelig Danmarks internationale forpligtelser.

Men det kan man ifølge Anette Faye Jacobsen langtfra konkludere, og det baserer sig på en for overfladisk læsning af dommene fra den Europæiskes Menneskerettighedsdomstol:

Man er ikke omhyggelig nok eller ordentlig nok inde i den Europæiske Menneskerettighedsdomstols principper og afgørelser, når man har lavet de her bemærkninger til loven fra ministeriets side," siger hun til Altinget.

Samtidig møder ministeriet også kritik for at tilrettelægge en forhastet proces. Selvom aktører har haft den sædvanlige måneds tid til at udarbejde høringssvaret, bør der ved så omfattende et lovforslag gives mere tid til, at de berørte organisationer og interessenter kan sætte sig ind i stoffet:

Det er jo mere end tusind siders teknisk lovstof,” siger Mette Fjord Kristensen fra Justitia.

Ifølge hende kan en forhastet proces betyde, at loven ikke virker efter hensigten, eller at man overlader sagsbehandlerne rundt om i fx kommunerne med en umulig opgave, fordi rammerne og retningslinjerne er uklare. Det kan i sidste ende betyde fejl i sagsbehandlingerne:

Og det her er et område, hvor vi ikke synes, der er plads til fejl,” siger hun.

Så der er en øget risiko for lovsjusk ved at have så kort en høringsfrist på så stort et lovforslag?

Ja. Og med meget alvorlige konsekvenser. Det er ikke bare sådan 'uheldigt', at det ikke står på den ene eller anden måde. Fejl kan få ekstremt store følger for personer, der i forvejen er udsatte.”

Og Anette Faye Jacobsen deler den opfattelse:

Det bør have rigtig god tid - både i høringsprocessen men også når man skal gennemføre loven bagefter - for det vil i den grad sætte kommunerne på overarbejde. Det kan jeg være virkelig bekymret for,” siger hun.

Altinget har kontaktet Socialministeriet for en kommentar til kritikken, men de henviser til Socialdemokratiets pressetjeneste.

Hverken Socialdemokratiet eller fungerende socialminister Astrid Krag (S) er vendt tilbage på Altingets henvendelse.

Barnets Lov

Barnets Lov er en del af aftalen om en reform af anbringelsesområdet kaldet "Børnene Først" fra maj 2021

Alle Folketingets daværende partier pånær Kristendemokraterne og Nye Borgerlige er med i aftalen

En ny Barnets Lov skal ifølge aftalen "stadfæste et tidssvarende
børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen
ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større
betydning i sagsbehandlingen."

I forbindelse med Barnets Lov foreslås også en lovændring, så der gives mulighed for, at der under helt særlige tilfælde kan træffes beslutning om bortadoption uden forældrenes samtykke allerede inden fødslen.

Barnets Lov blev fremsat i forbindelse med Folketingets åbning, men fordi regeringen er gået af, skal det genfremsættes af en ny regering, hvis det skal blive til virkelighed.


Hilsen Peter

Bilag

Børn er også blevet et værktøj som kommunerne ofte bruger.

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension