K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-05-2022, 08:14   #34
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læs #333 først. Ankestyrelsen genoptager sager om kugle- og kædedyner til børn og ung

#333
https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333
Tvangsmedicinering af børn 0 - 17 år af sovemedicin Melatonin, vs afslag på kugledyne

Ankestyrelsen genoptager sager om kugle- og kædedyner til børn og unge med søvnproblemer
Ankestyrelsen har ophævet principmeddelelse 94-15 om behandlingsredskaber og kugle- kædedyner. Det skyldes, at Ankestyrelsen har ændret praksis i sager om bevilling af kugle- eller kædedyner til børn og unge med søvnproblemer.


https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...D1WvAxeS-eMSYs

§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2 (…)

Det har hidtil været Ankestyrelsens praksis, at en kugle- eller kædedyne ikke kan bevilges som et hjælpemiddel til børn og unge alene med henblik på at undgå medicinsk behandling. Relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko skulle være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kunne bevilges af kommunen efter reglerne om hjælpemidler.

Ankestyrelsen er blevet opmærksom på, at vejledning nr. 9733 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser er ændret den 9. juli 2019 (trådt i kraft den 19. august 2019).

Det fremgår nu af vejledningen, at lægemidler aldrig er førstevalg ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det fremgår bl.a. også, at man generelt skal være meget tilbageholdende med medikamentel behandling, og såfremt medikamentel behandling overvejes, skal der være afprøvet relevante ikke-farmakologiske behandlinger af rimeligt omfang og varighed.

Link til gældende vejledning
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9733

Vi genoptager sager

Vi har nu ændret vores praksis, så den er i overensstemmelse med vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Det betyder, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, som er afgjort i perioden fra den nye vejlednings ikrafttræden (19. august 2019), og som ikke er i overensstemmelse med vejledningen.

Det er den myndighed, der senest har afgjort sagen, der skal se på den igen.


Borgere kan kontakte os

Ankestyrelsen genoptager de sager, som vi kan identificere ved en søgning i vores journalsystemer. Da vi ikke er sikre på, at alle relevante sager kan findes på denne måde, kan borgere, der mener, at deres sag skal genoptages, kontakte os.

Borgere kan kontakte Ankestyrelsen eller kommunen, hvis de i forbindelse med deres afgørelser efter den hidtidige praksis har fået afslag på bevilling af kugle- eller kædedyne som et hjælpemiddel med henvisning til principmeddelelse 94-15, herunder at kugle- eller kædedynen ikke kan bevilges til barnet som et hjælpemiddel for at undgå medicinsk behandling med fx Melatonin.

Baggrund
Ophævelsen af principmeddelelse 94-15 er sket i forbindelse med Folketingets Ombudsmands høring af Ankestyrelsen om myndighedernes praksis og vejledningspligt i sager om bevilling af kugledyne til børn med søvnproblemer.

Ombudsmanden har offentliggjort sin udtalelse i sagen som FOB 2021-27.

Det fremgår bl.a. af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at Folketingets Ombudsmand ikke har nogen bemærkninger til Ankestyrelsens overordnede retsopfattelse om, hvornår et redskab eller apparat må anses for at være et hjælpemiddel eller har karakter af behandlingsredskab.

Udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2021-27/

Ankestyrelsens øvrige praksis om behandlingsmuligheder, og hvornår et redskab kan anses for at være et hjælpemiddel eller have karakter af behandlingsredskab, gælder derfor fortsat, og fremgår eksempelvis af principmeddelelserne 4-15 og 77-15.

Sidst opdateret 25.05.2022


Hilsen Peter Fornuften sejrede
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Socialkrise i Danmark Webmaster Politik og Samfund 2 15-01-2013 12:09
Og det var Danmark Hexi Politik og Samfund 9 13-11-2010 05:32
danmark superkok Politik og Samfund 5 25-04-2010 11:12
Syg i Danmark fuerzzz Alt det andet 5 09-06-2008 13:36




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension