K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-09-2022, 19:07   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff, Mor, Jurist, medstifter af #enmillionstemmer

https://www.raeson.dk/2022/monica-ly...get-handle-om/

Monica Lylloff: Velfærdssamfundet er blevet et bedrag – og det bør valget handle om
06.09.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Bag den eventyrlige fortælling om det fantastiske velfærdssamfund er virkeligheden en anden: Børn svigtes i daginstitutionerne, børn flygter fra folkeskolen, syge mennesker kværnes i jobcentrene, psykiatrien styrtbløder, sygeplejersker strejker, ældre omsorgssvigtes på landets plejehjem, og mennesker med handicap fratages mulighederne for at være en del af samfundet. Det er alvorligt, og det bør valget handle om.

Kommentar af Monica Lylloff, jurist og medstifter af #enmillionstemmer

Danmark er et velfærdssamfund og en retsstat. Den fortælling vokser vi op med. Politikerne både på Christiansborg og ude i kommunerne er yderst dygtige til at tale velfærdssamfundet op som fantastisk og som noget, de prioriterer.

Men bag den eventyrlige fortælling om det fantastiske velfærdssamfund, er virkeligheden en anden: Børn svigtes i daginstitutionerne, børn flygter fra folkeskolen, syge mennesker kværnes i jobcentrene, psykiatrien styrtbløder, sygeplejersker strejker, ældre omsorgssvigtes på landets plejehjem, og mennesker med handicap fratages mulighederne for at være en del af samfundet. Det er ikke velfærd. Og vover man som borger at stå op imod systemet for at kræve sin lovmæssige ret, kan man se ind i en ulige udmattelseskamp. På socialområdet kan man som borger klage til Ankestyrelsen, når kommunen enten nægter at bevilge den ansøgte hjælp, eller værre endnu, når kommunen fratager den nødvendige hjælp, man som borger har haft årevis og stadig har behov for. Men en klagemulighed er ikke ensbetydende med retssikkerhed.

Et godt og trist eksempel på det er forældre til en voksen mand med handicap, der har måttet klage over 32 afgørelser i deres kommune, og fik medhold i 3o af klagerne i Ankestyrelsen.

Vi står som land midt i en velfærdskrise, hvor myndigheder i alt for mange tilfælde ikke overholder den lovgivning, som sikrer velfærd for mange borgere

Velfærd og retssikkerhed er en uadskillelig duo i Danmark, da velfærden er beskrevet i lovgivningen, som myndighederne skal følge. Når myndighederne så ikke følger den lovgivning, der er sat i verden for at hjælpe borgerne, så smider myndighederne både velfærd og retssikkerhed ud med badevandet.

https://rigsrevisionen.dk/revisionss...ndicapomraadet

Velfærdssamfundet er blevet et bedrag, og retssikkerhed er en saga blot. Vi står som land midt i en velfærdskrise, hvor myndigheder i alt for mange tilfælde ikke overholder den lovgivning, som sikrer velfærd for mange borgere.

Det handler blandt andet om serviceloven, som er den lov, der beskriver den hjælp, der kan tilbydes på socialområdet, herunder hvilken hjælp der tilbydes børn og voksne med handicap, anbragte børn og ældre. Det nyeste eksempel på, hvordan den lovgivning er blevet brudt, er i Rudersdal Kommune.

Her har en undersøgelse, foretaget af Kammeradvokaten, vist, at kommunen har overtrådt lovgivningen i 86 sager om støtte til børn med særlige behov i skolen. Disse sager kan nu gå om, men i mellemtiden har 86 børn muligvis ikke fået den støtte, de havde behov for (https://www.tv2lorry.dk/rudersdal/sa...-kan-nu-gaa-om) https://www.tv2lorry.dk/rudersdal/sa...-kan-nu-gaa-om

Det er alvorligt. Og det skal det kommende valg handle om.

Valgkampen er allerede i gang, selvom statsminister Mette Frederiksen med armen vredet om på ryggen stadig ikke har trykket på den røde knap. Det ene symbolpolitiske emne efter det andet pryder medierne. Emner, der helst skal sikre hende fire år mere på taburetten; såsom en ny bande-pakke og en diskussion om, hvorvidt piger må bære tørklæde i folkeskolen.

Imens skal mennesker med mulig ADHD nu vente 588 dage på at komme til i psykiatrien, hvert tredje barn med særlige behov har ikke lyst til at komme i skole og pårørende til ældre løfter en så stor opgave, at de selv bliver belastet. Der mangler ansatte på sygehusene, på bostederne, i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Det går kun en vej. Og det er den helt forkerte.
https://www.socialtindblik.dk/adhd-f...ente-laengere/

https://bornsvilkar.dk/nyheder/hvert...komme-i-skole/

https://www.aeldresagen.dk/presse/pr...a-aeldreplejen

Samtidig når politikerleden nye højder. Flere og flere giver udtryk for samme frustration over, hvor det næste kryds skal sættes, og hvilken effekt det overhovedet vil have? Vil det gøre en forskel, eller kommer der bare fire år mere med symbolpolitik og symptombehandlinger af et sygt samfund?

Det handler om hele det fundament, vi som befolkning skal stå på, for det nuværende er smuldret. Politikerne mangler at acceptere det og handle på det. Det kræver mod at tage fat på de store grundlæggende problemer i vores samfund. Men det vil afføde respekt og tillid at tage fat om de samfundsproblemer, hvor resultatet ikke kan ses efter seks måneder, og som ikke bliver forsøgt løst ved at nedsætte et udvalg eller starte en evaluering. De problemer, det vil tage lang tid at få løst. Men de bliver ikke løst af at vente længere. Den, der har modet til at sætte gang i de store forandringer til gavn for borgerne, får mit kryds.

Det vil kræve helt nye samfundsstrukturer, hvor kommunerne ikke er hovedaktøren på de fleste velfærdsområder, og hvor borgerne ikke er kastebold mellem kommuner og regioner, hvor de i mange tilfælde falder ned mellem to stole. De store velfærdsområder har behov for en strukturel indretning, der kan sætte det lange lys på, der kan investere i langsigtede løsninger og følge et helt menneskes liv. Og det harmonerer ikke med 98 kommuner, der indretter alt efter et-årige budgetter og valgperioder på fire år.

Der er først og fremmest behov for et totalt gennemsyn af, hvor mange penge der bruges på administration ude i kommunerne og i regionerne. Derefter er der behov for en omfattende reform af velfærds-tænkningen indeholdende en ny finansieringsmodel, der er løsrevet fra kassetænkningen, og en ændring af, hvem der træffer afgørelser om hjælp og støtte. Læg afgørelserne i hænderne på de rette fagpersoner. Inddrag viden fra fagpersoner og borgerne. Det vil tage tid, det vil koste penge. Men det vil være en investering i vores fremtidsvelfærd, og det er en god forretning. ■



Det vil kræve helt nye samfundsstrukturer, hvor kommunerne ikke er hovedaktøren på de fleste velfærdsområder, og hvor borgerne ikke er kastebold mellem kommuner og regioner, hvor de i mange tilfælde falder ned mellem to stole
_______



Monica Lylloff (f. 1978) er seniorjurist hos TT Advokater, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer


Hilsen Peter

Bilag

Der findes en del udsatte børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Viden gør stærk, #enmillionstemmer
https://www.facebook.com/hashtag/enmillionstemmer/

Sidst redigeret af phhmw; 10-09-2022 kl. 19:18.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-09-2022, 18:47   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Har KL taget magten fra politikerne?

https://www.raeson.dk/2020/monica-ly...cFwdBlnmrFMEok

Problemerne er ikke noget nyt for landets politikere i kommunerne og Folketinget. Det store spørgsmål er så, hvorfor ingen har gjort noget ved det. Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl, og fratage eller nægte mennesker den hjælp, de ifølge loven har ret til, uden et fagligt grundlag?

Kommentar af Monica Lylloff

INDEN JEG BLEV mor til børn med handicap, levede jeg i den naive forestilling, at jeg bidrog til vedligeholdelsen af et kæmpe sikkerhedsnet, der griber og hjælper mennesker, der har brug for hjælp, når jeg afleverede halvdelen af min løn til SKAT. Jeg var overbevist om, at vores velfærdssamfund var skudsikkert. Det gælder desværre ikke handicapområdet, som i årtier har været præget af vilkårlighed, manglende retssikkerhed, manglende finansiering, diskrimination og til tider nærmest diktatoriske tilstande.

Det er kommunerne, der træffer afgørelser på socialområdet, herunder om hvilken hjælp mennesker med handicap og deres pårørende kan få. Desværre er der skræmmende mange fejl i disse afgørelser. I 2019 omgjorde Ankestyrelsen 51 pct. af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 46 pct. på voksenhandicapområdet på landsplan (se: “Danmarkskortet” her). https://sm.dk/danmarkskort

DETTE ER IKKE NOGET NYT for landets politikere i kommunerne og Folketinget. Social- og indenrigsministeren udtaler jævnligt, at det ikke må være en kamp at få hjælp, og at de mange fejl i kommunernes afgørelser er bekymrende. Det store spørgsmål er så, hvorfor ingen har gjort noget ved det. Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl, og fratage eller nægte mennesker den hjælp, de ifølge loven har ret til, uden et fagligt grundlag? Hvem styrer egentlig det spil?

Man skulle tro, at det er politikerne, der sætter retningen på socialområdet, men sådan er det desværre ikke. Der er en anden spiller, der får mere og mere magt: Den private interesse- og medlemsorganisation med navnet Kommunernes Landsforening (KL). En organisation, hvis rolle skulle være at forhandle kommunernes økonomi, men som nu både har indflydelse på lovgivning og er toneangivende i kommunerne og som står til at få indflydelse på Ankestyrelsens afgørelser.

Den 18. juni 2020 var social- og indenrigsministeren i samråd om en ny paragraf i serviceloven, som skal give kommunerne mulighed for at bevilge overvågning i eget hjem til svært handicappede mennesker, som kan dø uden denne overvågning. Paragraffen vil kun omfatte unge mellem 18 og 23 år. Unge fra 24 år og op vil derfor være nødt til at flytte på institution. Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en forhandling med KL, men at grundlaget for denne forhandling ikke var tilgængeligt. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen. I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”. https://www.altinget.dk/social/artik...apovervaagning

I december blev det kendt for offentligheden, at mange kommuner har haft ansat private konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Visse af disse konsulenter har været aflønnet ud fra, hvor stor en besparelse de kunne finde, også kaldet “no-cure-no-pay”. En uetisk og usympatisk tilgang til mennesker. Den 25. juni 2020 kunne man på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside læse, https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...tte-mennesker/ at Ankestyrelsen havde udtalt, at betalingsmodellen “no-cure-no-pay” er ulovlig, hvis de private konsulenters arbejde for en kommune indebærer vurderinger af konkrete ydelser til borgere. Samme dag kunne man på KL’s hjemmeside læse denne overskrift: “Ankestyrelsen slår fast: Ikke ulovligt at bruge private konsulenter på social-området”.

I økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at KL nu får mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser. En Ankestyrelse, der ellers skulle være uafhængig og være mulighed for retssikkerhed på socialområdet. Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser”. Ifølge Thomas Adelskov, formand for KL’s Socialudvalg og borgmester i Odsherred, er det et problem “når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der i deres ordlyd er meget vidtgående i fortolkningen af loven – og yderst vidtgående i forhold til den eksisterende praksis”. Denne udtalelse er interessant set i lyset af den høje omgørelsesprocent. For hvad mener KL, når de siger, at Ankestyrelsens afgørelser er blevet for vidtgående? Jeg har en fornemmelse af, at der hentydes til, at det koster kommunerne for mange penge, når Ankestyrelsen giver så mange borgere medhold i deres klager.

Vi har politikere, der med til bordet har inviteret en organisation, som dermed kan have afgørende indflydelse, alt imens borgernes retssikkerhed udvandes – og ligeledes en organisation, der ikke kan stilles til ansvar som en offentlig myndighed vil kunne, da en privat organisation ikke er underlagt de samme regler, som en forvaltningsmyndighed er, men som udstikker retningen ude i kommunerne.

Jeg mangler nogle borgmestre, der vil stå frem og erkende, at måden, handicapområdet forvaltes på, er en skandale. Borgmestre, der tør stå op imod den manipulation af de kommunalt ansatte, som finder sted, og som ender ud i den forråelse, der efterhånden gennemsyrer forvaltningen. Når en socialchef i ramme alvor vil legitimere låste døre over for mennesker med handicap eller når socialchefernes formand indikerer, at nogle borgere får for meget hjælp på bekostning af andre: ”Folketingets politikere må gå ind i dialogen om, at vi ikke kan give alt til alle”. Men der er pinlig tavshed. Selv når det kommer frem, at et udviklingshæmmet barn bliver forbrændt i bad på en institution er der stille (link og link).

Det store spørgsmål er, om vi i Danmark fortsat skal leve i en illusorisk rus over, hvor fantastisk et velfærdssamfund vi har? Hvor illusionen holdes ved lige af demokratisk valgte borgmestre og folketingspolitikere, der sørger for at være hinandens polstrede puder?

Og hvor en privat interesse- og medlemsorganisation som KL nu har fået politisk magt til at styrke illusionen. ■

Monica Lylloff (f. 1978) er anklager hos Rigsadvokaten, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer [illustration: pressefoto]


Bilag

Om KL

https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2022, 21:37   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff

Jeg var gæst i P1 debat i dag på vegne af #enmillionstemmer og fik lov til at starte dagens episode, som handler om vores velfærdssamfund.

Jeg kalder det dysfunktionelt, katastroferamt og i stykker… Over for mig sad Rasmus Jarlov (C) og Kasper Sand Kjær (S).

Hvad jeg stemmer? I have no idea……jeg håber, den næste 3,5 uge kan pege mig i den rigtige retning🤞

Epioden kan høres her 👉 https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2022-10-06

#enmillionstemmer
DR P1


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2022, 23:37   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
LYT nøje til hvad Monica siger....

https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif

Debatten - DR

9. maj ·
- Vi sætter et kryds, når vi stemmer og så forventer vi, at vedkommende gør, som de siger, at de ville. Når vi så gentagende gange ser, at dette ikke passer, så forsvinder tilliden til politikerne.

Sådan siger Monica Lylloff, stifter af #EnMillionStemmer, der har mistet tilliden til de danske politikere.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-10-2022, 19:24   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
For første gang er jeg i seriøs tvivl om, hvor mit kryds skal sættes

For første gang er jeg i seriøs tvivl om, hvor mit kryds skal sættes. Det er frustrerende

Hvordan kan jeg have tillid til dem, der har siddet på Christiansborg de sidste tre år? Jeg har altid været modstander af blanke stemmer, men nu overvejer jeg det selv.

https://www.berlingske.dk/kommentare...s-skal-saettes

Monica Lylloff, 44 år, Fredensborg

Politikerlede, mistillid og valgflæsk.

De tre ord indrammer ret godt, hvordan jeg har det med politikere lige nu.

Mistilliden kommer af flere års erfaring med politikere, der lover at gøre en forskel, inden de bliver valgt. Og det tror jeg virkelig på, at de mener. Men så snart de bliver valgt, bliver hovedparten ramt af kollektiv hukommelsestab, og de fleste bliver mestre i undskyldninger for manglende handling.

Jeg har indtil nu været modstander af blanke stemmer. Men jeg er derude, hvor jeg selv overvejer at stemme blankt. Et tegn på frustration og afmagt i forhold til den måde, politik forvaltes på. Det er ikke noget, jeg er stolt af. Det er noget, jeg er ked af.

Jeg er medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer, der kæmper for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Et område, der kom på den politiske dagsorden ved valget i 2019, da vi fik råbt højt nok. Der blev lovet ændringer. Og med løftet spirede håbet.

Der har de sidste tre år været politisk enighed om, at handicapområdet og psykiatrien befinder sig i en katastrofal situation. Alligevel er der intet sket på handicapområdet, og den styrtblødende psykiatri fik sat et lille vabelplaster på.

Det svigt har gødet min mistillid og politikerleden.

Hvordan kan jeg have tillid til dem, der har siddet på Christiansborg de sidste tre år?

Jeg er træt af at høre kandidater konkurrere om at være den hårdeste, om at udskamme mest og om at love mest i blinde. Jeg er træt af at høre den ene undskyldning efter den anden om, hvorfor de store problemer i samfundet ikke er løst.

Børn, der ikke kan være i nutidens skoler. Unge med ondt i sjælen. Ældre, der må ligge i egen urin i timevis. Mennesker med handicap, der sidder isoleret på bosteder og er frataget mulighederne for livskvalitet. Offentlige myndigheder, der ikke overholder gældende love. Medarbejdere, der ikke længere vil være medarbejdere der, hvor der er så enormt meget brug for dem, fordi de ikke kan holde arbejdsvilkårene ud. Det er de store problemer.

Det allerstørste problem er måden politikerne prøver at løse problemerne på. De laver symbolpolitik og symptombehandling. De nedsætter udvalg og kommissioner og sender millioner ud til dysfunktionelle systemer eller til løsninger, der ikke kan lade sig gøre eller bare ikke sker. Imens bliver problemer til katastrofer, skandaler og tragedier.

Der er kandidater, der vil kæmpe for ordentlige forhold i vores samfund. Så jeg kan stemme personligt, men hvor meget må den enkelte kandidat afvige fra sit partis førte politik?

Der tales om tillidskrise og valgflæsk. Hvornår begynder flere at handle anderledes og lave et statement – enten ved at flytte krydset markant eller stemme blankt?

Stemmer vi det samme, er vi sikre på at få mere af det samme. For mig er det ikke godt nok.

Jeg vil sætte mit kryds der, hvor jeg kan være sikker på, at ordene forpligter. For ord er gratis. Adfærd er det afgørende.

Monica Lylloff, 44 år, jurist og medstifter af #enmillionstemmer, Fredensborg


Hilsen Peter, medlem af #enmilionstemmer der ikke forsvinder
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2022, 20:32   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det skal stoppe NU! Det er ikke og har aldrig været sandt.

I denne hyggelige julestemning er der kommet nye beregninger, som vi burde glæde os over, i denne kolde tid.

Monica Lylloff Jurist Mor til 3 handicappede børn #Enmillionstemmer

Siden 2009 har vi måttet høre på den usympatiske og uempatiske klagesang fra Kommunernes Landsforening og kommunerne, at mennesker med handicap tager penge fra de ældre, fra skolerne og fra daginstitutioner.

phhmw

Læs hvad den 100% PRIVATE interesseforening KL Kommunernes Landsforening står for https://mail.k10.dk/showthread.php?t=17409

Mennesker med handicap har været udnævnt som syndebukken for kommunernes pressede økonomi.

Det skal stoppe NU! Det er ikke og har aldrig været sandt. Det har mediet NB-Social nu fået gravet i.

Så nu må historien skrives om, og der er ingen undskyldning for ikke at overholde loven og give mennesker den hjælp, de har behov for.

Historien er jo nok nærmere, at kommunerne ikke kan finde ud af at forvalte ansvaret for at hjælpe mennesker med handicap.

#enmillionstemmer

https://www.nb-social.dk/2022/12/06/...SohbVdAyYuVqCg

Sejlivet myte aflivet: Handicapområdet er ikke hovedårsagen til presset økonomi

I 2018 udgjorde udgifterne til det specialiserede socialområde 19,4 procent af kommunernes serviceudgifter. I 2021 var det 19,8 procent. Den svage stigning viser, at det specialiserede socialområde ikke er ene om at presse kommunernes økonomi.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunernes klagesang over de stærkt stigende udgifter til handicapområdet og den manglende kompensation i økonomiaftalerne skal måske tages op til genovervejelse, viser nye tal.

For selvom kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde samlet set er steget med lige knap tre milliarder kroner fra 2018 til 2021, så er servicerammen i alt steget med knap ti milliarder kroner i samme periode.

Dermed er det specialiserede socialområdes andel af de samlede serviceudgifter blot steget fra 19,4 procent i 2018 til 19,8 procent i 2021. Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Samtidig viser tallene, at det specialiserede socialområdes andel af de samlede serviceudgifter faktisk er faldet i hele 39 ud af landets 98 kommuner. Ser man alene på udviklingen i udgifterne til det specialiserede socialområde, så er de faldet i 20 kommuner fra 2018 til 2021.

Dermed dementerer tallene den forholdsvist udbredte opfattelse af, at det specialiserede socialområde er i en kraftig udgiftsvækst i stort set samtlige kommuner. Det betyder samtidig, at kommunerne heller ikke blot kan pege på stigningen i udgifterne til det specialiserede socialområde som årsag til, at mange overskrider budgetterne og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Mens udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med tre mia. er serviceudgifterne steget med 10 mia.
Grafen viser kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde og kommunernes samlede serviceudgifter i 2018 og 2021 samt udviklingen i kroner og procent. Nederst er udgifterne opgjort som andel af de samlede serviceudgifter i procent.

Table with 5 columns and 5 rows. Currently displaying rows 1 to 5.
2018 2021 Udvikling i kr. Udvikling i procent
Udgifter til det specialiserede socialområde i alt, kr. 50.246.233.689 53.205.340.000 2.959.106.311 5,89%
Udgifter til det specialiserede socialområde, kr. pr. indbygger 8.691 9.111 419 4,82%
Serviceudgifter i alt, kr. 259.371.622.069 269.183.336.000 9.811.713.931 3,78%
Serviceudgifter, kr. pr. indbygger 44.865 46.093 1.229 2,74%
Udgifter til det specialiserede socialområde, procent af serviceudgifter 19,37% 19,77%
Tabel: Peter Risager Kilde: Danmarks Statistik, REGK31, REGK11, REGKC Hent data Lavet med Datawrapper

Billedet nuanceres, når man ser på økonomiaftalernes indhold

Men selvom kommunerne har fået 10 milliarder kroner mere at bruge på service hvert år, så er det ikke ens betydende med, at kommunerne har haft et markant større råderum til at tage sig af udgifterne til blandt andet det specialiserede socialområde.

En stor del af løftet af servicerammen har nemlig været målrettet specifikke områder, siger KL-formand Martin Damm:

“Folketinget har de seneste mange år delt penge ud til de populære områder som eksempelvis ældrepleje og minimumsnormeringer. Men de penge er jo låst af nye krav fra Folketinget, og derfor bliver vi nødt til at skære på de områder, som er tilbage,” siger han og uddyber:
“Vores ønske er, at Folketinget går ind og prioriterer og fastsætter rettighederne på det specialiserede socialområde, så de passer med de penge, som man rent faktisk bevilger til området”.

Tager man det perspektiv, ser billedet da også helt anderledes ud. Det skønnes, at omtrent 5,5 milliarder kroner ud af det samlede løft på 10 milliarder kroner fra 2018 til 2021 er gået til at dække det demografiske træk, altså stigende udgifter til flere børn og ældre.

Dernæst er en stor del af løftet afsat til blandt andet ældrepleje og minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Dermed har væksten i reelle frie midler, som kommunerne selv har kunnet råde over i perioden 2018 til 2021, været meget begrænset.

Tager man det in mente, er en udgiftsvækst på tre milliarder kroner på det specialiserede socialområde et relativt stort beløb, hvis man antager, at stort set alle pengene har skullet findes indenfor det eksisterende budget. Samtidig har der ikke været afsat specifikke midler i økonomiaftalerne til det specialiserede socialområde, så hele væksten på tre milliarder kroner har kommunerne selv skullet prioritere.

Så selvom det specialiserede socialområde ikke har udgjort hovedparten af væksten i kommunernes serviceudgifter siden 2018, så er der den centrale forskel til andre områder, at kommunerne netop ikke har fået afsat midler til området i økonomiaftalerne.

Derfor afhænger konklusionen i høj grad af, hvordan man opgør det generelle løft af kommunernes serviceramme. Men med 39 kommuner, der har haft et fald i udgifterne til det specialiserede socialområde som andel af de samlede serviceudgifter, så holder historien om, at det specialiserede socialområde er en af de største udgiftsdrivere på tværs af kommunerne altså ikke.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi hentet de samlede serviceudgifter i 2018 og 2021 fra Danmarks Statistiks Statistikbank, RGEK31, REGK11 og REGKC med udgangspunt i KLs manual for opgørelse af serviceudgifter. Her er alle tal trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Herefter har vi trukket kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde på hovedkonti 5.28 og 5.38, som vedrører henholdsvis børneområdet og voksenområdet. I lighed med serviceudgifterne har vi trukket tallene som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

I begge tilfælde har vi også trukket tal for hele landet.

Herefter har vi PL-reguleret udgifterne fra 2018 til 2021-priser med udgangspunkt i KL’s PL-skøn for serviceudgifter eksklusiv overførsler.

For både 2018 og 2021 har vi hentet tal fra Danmarks Statistiks FOLK1A over folketallet den 1. januar. Herefter har vi udregnet både serviceudgifterne og udgifterne til det specialiserede socialområde i kroner pr. indbygger for begge år for både hver kommune og hele landet.

For hver kommune har vi udregnet, hvor stor en andel udgifterne til det specialiserede socialområde udgør af de samlede serviceudgifter i kommunen.

Til sidst har vi udregnet udviklingen i udgifterne fra 2018 til 2021 i både kroner, kroner pr. indbygger samt i procent og procentpoint.

Få adgang til regnearket bag analysen i NB-Data.


Med venlig hilsen🤝 og Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår


Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:13.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension