Velkommen i den kommunale karrusel til mig!

[oOHelloKitty]

Hej - jeg er ny herinde, og fandt denne side omkring flexjob - fantastisk btw!

I 2007 kørte jeg galt og fik ødelagt min ryg, hvilket har resulteret i at jeg har nedsat arbejdsevne.

Jeg har siden 2008 været kastet rundt til alle mulige forskellige ting, som de mente ville hjælpe mig - uden resultat!
De startede med at sætte mig i arbejdsprøvning som resulterede i at jeg gik ned psykisk, da disse mennesker ikke kunne forene sig med tanken om at man kunne se normal og funktionel ud, men have meget ondt. Det resulterede i at jeg knækkede sammen og endte i et sort hul, hvor jeg følte at de negligerede mine smerter og problemer.

2,5 år efter endte jeg på tværfagligt smertecenter på Herlev Hospital, og endte i en gruppe der ikke kunne andet end at beklage sig og snakke om hvor surt livet var, og det er jo egentlig en selvfølge for mig, at livet godt kan være ret hårdt, når man står ansigt til ansigt med en frygt og en knapt så tolerabel udsigt.
Det endte med at jeg tog sagen i egen hånd, stoppede på smertecentet, lagde en "avav-plan" med min læge, og prøvede at gøre det jeg var god til, som er mennesker.

Jeg fik en praktikplads i en svømmehal som senere blev til løntilskud, og nu er jeg her, hvor jeg er i gang med at søge flexjob.
Jeg har en super rar og kompetent virksomhedskonsulent, som der liiiige skulle prøve at presse mig til lidt flere timer, hvor jeg pudsede min mor på ham. Denne konfrontation endte med, at de godt kunne se at det ikke nyttede at presse mig ud i smerteprovokerende situationer, da jeg endte med at være sengeliggende i min. 2 døgn efterfølgende - så nu er vi i gang!


Min behandling ligger i de gode perioder på dolol, muskelafslappende, parcetamol og ibuprofen.
I de dårlige perioder er det petidin
Jeg går til fysioterapeut 2xugentligt, akupunktur 1x ugentligt og får xylocain-blokader i lænden hver 14 dag.

Jeg har nogle spørgsmål, som er en stor del af min hverdag, så jeg håber der er en eller flere som kan rådgive mig (eller give ideer):

1. Jeg har altid været meget aktiv. Som gammel elitesvømmer, får jeg virkelig uro i kroppen, hvis jeg ikke træner. Faktisk har løb og svømning gjort smerterne mere stabile i de mindre smertefulde perioder. Derfor laver jeg en gang imellem en lille Triathlon eller løber halvmarathon. Dette kan være misvisende, da det måske ikke er helt normalt at gøre det når man er 10% invalid - men jeg elsker det, og jeg føler at jeg kan gå på vandet bagefter, og at min ryg ikke bestemmer.
Hvad gør jeg i disse situationer, hvis kommunen spørger ind til det? Jeg vil jo gerne fortælle dem alt, men vil bare heller ikke have at de tror jeg er en svindler (og det er min største skræk, og jeg er altså ikke en svindler!)
Min læge er helt med inde over det her, og det er altid ham der har det sidste ord mht. Løb eller andet.

2. Jeg føler ikke altid at folk kan forstå hvordan jeg kan have ondt. Jeg er positiv af natur, og smiler altid. Min familie kan se bag facaden, hvis smilet er lidt stift, men andre kan ikke. Så hvis jeg har vanvittig ondt, har jeg brug for at udtrykke det, fordi ellers føler jeg at folk bare tænker "ja ja, vi alle har jo ondt et eller andet sted" er der andre der har behov for at være defensive?
Hvis ja - hvordan håndterer i det?

3. Hvis man får flexjobbet, vil det fortsætte med at være så besværligt, og skal man kæmpe mod systemet resten af sit liv?

På forhånd tak

[Webmaster]

1
Nu skriver du ikke hvad der er galt med din ryg...og jeg tænker...løb...kan det være godt....

Det er jo en masse tryk man presser ned på ryggen hver gang man smider foden i jorden...og det er skæve tryk da det kun er et ben af gangen...

Men det har du og din læge vel forhåbentlig mere styr på end jeg har...bare du ikke gør det værre end det er...

Med hensyn til om du skal sige det...tja hvis du har lægen med ind over det og han siger god for det...ja så burde der vel ikke være noget i vejen for at du siger det...

2
Personligt bekymre jeg mig ikke om hvordan andre tænker....når det er sagt...ja så er det selvfølgelig vigtigt hvad feks din sagsbehandler tænker...men der har du jo lægepapirerne som "bevis"

3
Hvis du bliver bevilget et fleksjob....ja så kommer det lidt an på hvor gammel du er...da der er forskellige regler alt efter alder...

Fleksjob er blevet midlertidige...og er man under 40 ja så skal man revurderes hvert 2 1/2 år og efter fem år skal man bevilges fleksjob på ny hvis man stadig lever op til reglerne...

Er man over 40....ja så skal man kun igennem dette en gang før fleksjobbet bliver permanent...

Hov så lige at du var 26 år gammel....jamen så skal man have bevilget fleksjobbet hvert femte år...indtil man er over 40 år...derefter bliver det permanent...

Men det hele skulle gerne være noget nemmere ved disse revurderinger...end som her i starten hvor man skal igennem mange ting for at få fleksjobbet...

Men det er helt nye regler så det er svært at vide så meget om lige det...

Mange bliver dog ganske lettet over at få det første fleksjob....da kommunen jo så har accepteret at man faktisk er syg...

[lgkh62]

Hej OHelloKitty

Velkommen til K10

Det må fortælle lidt mere om, hvad din skade består af ? så er det nemmere at hjælpe med råd.

At man har fået 10% i mengrad er ikke ensbetydende med at man ikke kan være 100% erhvervsaktiv. Det er skadens beskaffenhed og gener, som afgør det.

Derfor:
Består skaden af smerter ?
Er skaden efter brud ?
Er skaden tilkommet i ryg efter skade andet sted ?

Hilsen lgkh62

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af oOHelloKitty

1. Jeg har altid været meget aktiv. Som gammel elitesvømmer, får jeg virkelig uro i kroppen, hvis jeg ikke træner. Faktisk har løb og svømning gjort smerterne mere stabile i de mindre smertefulde perioder. Derfor laver jeg en gang imellem en lille Triathlon eller løber halvmarathon. Dette kan være misvisende, da det måske ikke er helt normalt at gøre det når man er 10% invalid - men jeg elsker det, og jeg føler at jeg kan gå på vandet bagefter, og at min ryg ikke bestemmer.
Hvad gør jeg i disse situationer, hvis kommunen spørger ind til det? Jeg vil jo gerne fortælle dem alt, men vil bare heller ikke have at de tror jeg er en svindler (og det er min største skræk, og jeg er altså ikke en svindler!)
Min læge er helt med inde over det her, og det er altid ham der har det sidste ord mht. Løb eller andet.

Jeg forstår så udmærket dine tanker.
Jeg har selv problemer i lænden, og hvis jeg ikke jævnligt kommer ud og gå en tur, så går det helt galt med ryggen, og det er så en af grundene til, at jeg vælger at have en hund, for så er gåturene ikke til, at komme udenom.

Mit råd er, at du simpelthen forklarer, at din svømning og dine løb er din rygtræning, det som gør at din ryg trods alt ikke har det værre end den har.

Jeg er selv flere gange blevet tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at træne sin ryg, men hver eneste gang jeg har været tilknyttet en træningscenter med fys og hele molevitten, så har min ryg fået det en tak værre, og forværringen forsvinder ikke efter lidt tid.

Vi kender vel alle sammen til den muskel-smerte man kan opleve, når man har brugt en muskel, der ikke er vant til, at blive brugt, og det er ikke den slags forværring jeg oplever i forb. med træning.

Så jeg er kommet frem til, at den træning, der er bedst for min ryg, det er de daglige gåture med hunden.

Noget lignende må du forklare kommunen.

Og det er rigtig fint, at du har din læge med på sidelinien.

Oprindeligt indsendt af oOHelloKitty

2. Jeg føler ikke altid at folk kan forstå hvordan jeg kan have ondt. Jeg er positiv af natur, og smiler altid. Min familie kan se bag facaden, hvis smilet er lidt stift, men andre kan ikke. Så hvis jeg har vanvittig ondt, har jeg brug for at udtrykke det, fordi ellers føler jeg at folk bare tænker "ja ja, vi alle har jo ondt et eller andet sted" er der andre der har behov for at være defensive?
Hvis ja - hvordan håndterer i det?

Jeg har især oplevet det i forb. med en arb.prøvning.
I den forbindelse hørte jeg bl.a. udtalelser som: "du har jo en rank holdning".
I den slags grelle tilfælde kan man ikke gøre ret meget andet end, at ryste på hovedet.

[østerbro]

med din alder og rygskader havner du i hamsterhjulet både pga af reformen , men også fordi jobcentrene vil gøre alt for at du finder en anden forsørgelse, læs kontanthjælp eller raskmelder dig "frivilligt".

har du stadig en fagforening så kontakt dem, har de en socialrådgiver kan de måske hjælpe dig i systemet.

få aktindsigt hos jc,(se nyttige links) så kan du kontrollere om de har alle helbredsoplysninger, ellers må du afleverer kopier igen - husk at få modtage stemplet dem/kvittering.
jc glemmer ofte at læse i lægepapirer men affyrer løst krudt af- prøv dit prøv dat uden at have sat sig ind i dit tilfælde-
har dine skade/speciallæge rapporter været forelagt lægekonsulenten?

[oOHelloKitty]

Åh Gud ja, det ville måske være lidt nemmere hvis jeg skrev hvad der var sket..!

Jeg kørte op i en holdene HT bus med 50 km i timen, da dens bremselys ikke virkede, samt solen stod lavt. Jeg fik ingen brud, men pådrog mig whiplash syndrom, samt min hofte forskubber sig, neurogene smerter samt migræne. Jeg er påvirket af smerter hver eneste dag, det er kun et spørgsmål om hvor meget. Jeg har voldsomme smerter 1-2 gange om ugen, hvor resten er overkommelige smerter. Når min ryg så går helt amok, er jeg ofte påvirket i 2-6 mdr af gangen, hvor der skal tages hensyn til alt. Pt må jeg ikke en gang bukke mig forover.

Webmaster:
Efter jeg er begyndt at løbe jævnligt (kun i mine gode perioder dog) varer mine gode perioder længere, samt mine rygmuskler er blevet stærkere. Jeg har selvfølgelig erhvervet mig løbesko som har specielle stødpuder etc.

Jeg er også ligeglad hvad folk mener, så længe de holder det for dem selv, og husker at jeg har forskellige skånebehov. Jeg syntes bare folk har en tendens til at glemme det, og når det er hver 3. Uge jeg skal huske dem på at jeg har brug for at de husker mine skånebehov, begynder det at blive frustrerende. Og jeg føler at min mellemleder ser mig som en dramaqueen, fordi jeg siger til hende at hun må sige noget til dem.
Det giver en mærkelig skyldfølelse hos mig..

Vovse:
Det er også noget jeg har tænkt over, for de kan stille alle de spørgsmål de vil, men det er min ryg og min smertetærskel, og min læge siger at det er det rigtige for mig.
Men igen, nogle mennesker giver mig et behov for at forsvare mig, fordi de sætter spørgsmålstegn ved mine smerter, fordi jeg tackler dem på en anden måde.
Man kan sætte sig og være gal på alt og alle, eller kæmpe.. Og det misforstår folk åbenbart

[phhmw]

Kære oOHelloKetty

Lyt og følg de råd du har modtaget af de andre.

Du skal nu til at lære spillet regler at kende.

Du skal prioriterer din ryg højest ellers kan det gå dig rigtigt dårligt.

Ryghistorier
http://www.k10.dk/showthread.php?t=21830

Gen- og vedligeholdstræning
http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

ØC træningsmetoder
http://www.k10.dk/showthread.php?t=15141

Du er nu havnet i en "retssal" og her gælder kun juridisk gyldige dokumentationer som DU skal have kendskab til.

Derfor søg aktindsigt i alt fra kommunen, læger, speciallæger og hospitaler.

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf

Har du spørgsmål til optræning vender du bare tilbage.

Hilsen Peter

[popiae]

Min bekrymring på dine vejne, består i at du indtager forholdsmæssigt meget medicin, ift din træning.

Se om du kan drosle ned i den, evt undvære"dage" hvor du har det bedre. Evt tilpasse træningen, således at du optræner dig selv, uden alt for meget medicin.
"dolol, muskelafslappende, parcetamol og ibuprofen" specialt den sidste kan give alvorlige mave/tarm problemer, og dertil give problemer mht ønske om senere graviditet.

Dette tager selvsagt noget tid, men det betaler sig, at du kan være lydhør overfor din krop.

Ridetræner selv, hver dag, nogle gang blot i skridtgang, andre gange mere. Men forsøger også at tilpasse smertestillende med træningen, for ikke at overanstrenge ryg.

(Har stiv lænd(scheuermann), diskusprolaps der også. Dertil betændelesegigt i øvereste del af rygsøjle).

Tror selv på, hvilket jeg også er bevis på, at man opnår rigtig meget, og bedre funktion, og udholdenhed, hvis man formår at finde en træning der hamonere med ens helbred.

held og lykke

VH Popiae

[Janlaur]

Oprindeligt indsendt af oOHelloKitty

Hej - jeg er ny herinde, og fandt denne side omkring flexjob - fantastisk btw!

I 2007 kørte jeg galt og fik ødelagt min ryg, hvilket har resulteret i at jeg har nedsat arbejdsevne.

Jeg har siden 2008 været kastet rundt til alle mulige forskellige ting, som de mente ville hjælpe mig - uden resultat!
De startede med at sætte mig i arbejdsprøvning som resulterede i at jeg gik ned psykisk, da disse mennesker ikke kunne forene sig med tanken om at man kunne se normal og funktionel ud, men have meget ondt. Det resulterede i at jeg knækkede sammen og endte i et sort hul, hvor jeg følte at de negligerede mine smerter og problemer.

2,5 år efter endte jeg på tværfagligt smertecenter på Herlev Hospital, og endte i en gruppe der ikke kunne andet end at beklage sig og snakke om hvor surt livet var, og det er jo egentlig en selvfølge for mig, at livet godt kan være ret hårdt, når man står ansigt til ansigt med en frygt og en knapt så tolerabel udsigt.
Det endte med at jeg tog sagen i egen hånd, stoppede på smertecentet, lagde en "avav-plan" med min læge, og prøvede at gøre det jeg var god til, som er mennesker.

Jeg fik en praktikplads i en svømmehal som senere blev til løntilskud, og nu er jeg her, hvor jeg er i gang med at søge flexjob.
Jeg har en super rar og kompetent virksomhedskonsulent, som der liiiige skulle prøve at presse mig til lidt flere timer, hvor jeg pudsede min mor på ham. Denne konfrontation endte med, at de godt kunne se at det ikke nyttede at presse mig ud i smerteprovokerende situationer, da jeg endte med at være sengeliggende i min. 2 døgn efterfølgende - så nu er vi i gang!


Min behandling ligger i de gode perioder på dolol, muskelafslappende, parcetamol og ibuprofen.
I de dårlige perioder er det petidin
Jeg går til fysioterapeut 2xugentligt, akupunktur 1x ugentligt og får xylocain-blokader i lænden hver 14 dag.

Jeg har nogle spørgsmål, som er en stor del af min hverdag, så jeg håber der er en eller flere som kan rådgive mig (eller give ideer):

1. Jeg har altid været meget aktiv. Som gammel elitesvømmer, får jeg virkelig uro i kroppen, hvis jeg ikke træner. Faktisk har løb og svømning gjort smerterne mere stabile i de mindre smertefulde perioder. Derfor laver jeg en gang imellem en lille Triathlon eller løber halvmarathon. Dette kan være misvisende, da det måske ikke er helt normalt at gøre det når man er 10% invalid - men jeg elsker det, og jeg føler at jeg kan gå på vandet bagefter, og at min ryg ikke bestemmer.
Hvad gør jeg i disse situationer, hvis kommunen spørger ind til det? Jeg vil jo gerne fortælle dem alt, men vil bare heller ikke have at de tror jeg er en svindler (og det er min største skræk, og jeg er altså ikke en svindler!)
Min læge er helt med inde over det her, og det er altid ham der har det sidste ord mht. Løb eller andet.

2. Jeg føler ikke altid at folk kan forstå hvordan jeg kan have ondt. Jeg er positiv af natur, og smiler altid. Min familie kan se bag facaden, hvis smilet er lidt stift, men andre kan ikke. Så hvis jeg har vanvittig ondt, har jeg brug for at udtrykke det, fordi ellers føler jeg at folk bare tænker "ja ja, vi alle har jo ondt et eller andet sted" er der andre der har behov for at være defensive?
Hvis ja - hvordan håndterer i det?

3. Hvis man får flexjobbet, vil det fortsætte med at være så besværligt, og skal man kæmpe mod systemet resten af sit liv?

På forhånd tak

Det lyder godt nok ikke sjovt, men det lyder til du er smart og velovervejet. Jeg kan kun kommentere på #3 da min kæreste har et, og ja der er i hvertfald nok systemarbejde for hende til at det næsten er et deltidsjob i sig selv. Men det går lidt i baner, nogle gange går det op og andre gange går det ned med hvor mange møder man skal til eller breve man skal svare på. Generelt er det dog en del

[FibroMcs]

Jeg har selv samme problem med kommunen..

De mener også jeg håndterer mine smerter forkert fordi jeg altid smiler...

Somom verden ville være bedre af at man satte sig ned og var bitter og sur....