Hvad fik vi ud af fattigdomsåret? spørger Betinna Post

[gunvor]

I fredagens udgave af Information, atlså d. 7. jan. 2011 efter EU's fattigsomsår er udløbet også i DK, stiller B. Post dette spørgsmål?

Ja, jeg kendte jog godt svaret. Ingenting, andet en en beskæftigelsesminister, der også på dette område fremstod, som en ignorant.

"På åbningskonferencen bekræftede beskæftigelsesministeren mine bange anelser om, at hun ikke mente, at fattigdomsåret havde noget med hende at gøre, til trods for at hun faktisk har ansvaret for alle overførselsindkomsterne. Ved afslutningen af konferencen indledte ministeren sin tale med ordene: »Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen«. Eftersom hun selv havde inviteret til konferencen, var det en uheldig start på en tale, som desuden i alt væsentligt handlede om, at det skal kunne betale sig at arbejde og, at starthjælpen, 450- timersreglen og kontanthjælpsloftet ikke gør nogen fattige. Således lagde Inger Støjberg altså op til en debat, som hun efterfølgende stort set ikke deltog i. Lige på nær ved besvarelsen af et paragraf 20-spørgsmål i Folketinget, hvor ministeren blev spurgt om, hvilke konkrete initiativer regeringen ville tage for at reducere fattigdommen i Danmark. Her svarede Støjberg, at hun er mægtig glad for både kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen (som betyder, at et ægtepar på kontanthjælp mister den enes kontanthjælp, hvis de ikke begge arbejder 450 timer inden for to år). Det var i sandhed et mærkeligt svar.

Beskæftigelsesministeren har til overflod i årets løb stået i spidsen for uden et eneste sagligt argument at stramme sidstnævnte regel væsentligt, så der nu skal optjenes 225 timer inden for et år for at bevare retten til kontanthjælpen, ligesom hun igen uden ét eneste sagligt argument i årets løb fik vedtaget en reduktion af dagpengeperioden fra fire til to år. Ikke mindst i en tid med stigende ledighed er det altså meget svært at se fidusen i den beslutning. Gad vide om Støjberg helt har misforstået årets idé og troet, at det handlede om at skabe fattigdom ikke reducere den?"

Jeg kan kun give Bettina Post ret, enten har Støjberg misforstået noget, el. også bør hun udnævnes til årets største ignorant (selvom hun ligger i et felt m. stærk konkurrence fra flere andre politikere fra regeringen).

Artiklen slutter m. flg., hvilket jeg kun kan tilslutte mig i flovhedens navn:

"Flad fornemmelse
Som det nok er fremgået, synes jeg, at fattigdomsåret har været en umanerlig flad fornemmelse. Jeg havde drømt om, at vi skulle gøre noget. Turde diskutere om den politik, der føres i Danmark, er den rigtige. Ikke mindst den, der føres over for de ledige. Og lave den om der, hvor det er indlysende, at den har så massive bivirkninger, at vi kan være sikre på, at de fattigdomsproblemer, vi har, vil fortsætte deres ufortrødne vækst. Jeg havde håbet på, at vi ville benytte lejligheden til at turde se fattigdommen i øjnene og tage hånd om den i stedet for at tale om alle dem, der gudskelov klarer sig. Året er i stedet blevet behandlet som en uvelkommen forstyrrelse i vores regerings arbejde med at påstå, at der ikke findes fattigdom og ulighed i smørhullet Danmark. Hvor er det dog en skam."

Link: http://www.information.dk/255779

[buster]

go artikel, og jeg kan kun give BP ret, desværre!

Hm, mon ikke dagens billede illustrerer artiklen meget godt:
http://politiken.dk/debat/dagenstegn...julen-er-slut/

[Katharina]

@gunvor: Tak indlæg om fattigdomsår!

Hvad fik vi ud af fattigdomsåret?

Oprindeligt indsendt af gunvor

I fredagens udgave af Information, altså d. 7. jan. 2011 efter EU's fattigsomsår er udløbet også i DK, stiller Betina Post dette spørgsmål?

Ja, jeg kendte jo godt svaret. Ingenting, andet end en beskæftigelsesminister, der også på dette område fremstod, som en ignorant.
...

"På åbningskonferencen bekræftede beskæftigelsesministeren mine bange anelser om, at hun ikke mente, at fattigdomsåret havde noget med hende at gøre, til trods for at hun faktisk har ansvaret for alle overførselsindkomsterne."
...
"en tale ...handlede om, at det skal kunne betale sig at arbejde og, at starthjælpen, 450- timersreglen og kontanthjælpsloftet ikke gør nogen fattige."
...

"svarede..., at hun er mægtig glad for både kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen (som betyder, at et ægtepar på kontanthjælp mister den enes kontanthjælp, hvis de ikke begge arbejder 450 timer inden for to år)."
...

Støjberg sagde nok det samme igen og igen i mangel af nogen reelle initiativer til at imødegå fattigdom i fattigdomsår.

Fattigdomsår havde nok bare været en "uvelkommen forstyrrelse i vores regerings arbejde med at påstå, at der ikke findes fattigdom og ulighed i smørhullet Danmark," som Betina Post siger i artiklen.

Betina Post ønsker, at vi skal "turde diskutere, om den politik, der føres i Danmark, er den rigtige. Ikke mindst den, der føres over for de ledige.
Og lave den om der, hvor det er indlysende, at den har så massive bivirkninger, at vi kan være sikre på, at de fattigdomsproblemer, vi har, vil fortsætte deres ufortrødne vækst.

Jeg havde håbet på, at vi ville benytte lejligheden til at turde se fattigdommen i øjnene og tage hånd om den i stedet for at tale om alle dem, der gudskelov klarer sig."


Jeg tror, Støjbergs mangel på initiativer i fattigdomsår afspejler regeringens sande velfærdsmodel.

Regeringens svar på velfærd er "noget for noget" ved arbejde for alle - både sygdomsramte og ledige - ved virksomhedspraktik i private og offentlige virksomheder på sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge, fleksydelse...

Læs eksempel på regerings svar på velfærd her:

http://www.information.dk/101964

Det anses af regeringen for ordenlig velfærd med selvværd at arbejde i virksomhedspraktik som sosu-hjælper på 8.643 kr. pr. md. på kontanthjælp - undrende sig over lønforskel til almindelig overenskomstmæssig løn - og uden udsigt til fast arbejde med overenskomstmæssig løn - og uden udsigt til at optjene almindelig dagpengeret - og med funktion af neoliberalt løntryk i forhold til kolleger på almindelig løn.

Er det den velfærd regeringen ønsker i fremtiden?

Der må være alternativer:

Johanne Schmidt-Nielsen har følgende overvejelser omkring fremtidig velfærd i Politiken den 6. jan. 2011 - med plads til velfærd for alle - også for unge på SU, folkepensionister, efterlønnere, førtidspensionister, fleksjobbere, mennesker på revalidering, ledighedsydelse, kontanthjælp:

"Da velfærdskommissionen kom med sin rapport i 2004, der manede den truende ældrebyrde frem, slog finansminister Thor Pedersen helt rigtigt fast, at det var meget svært at se, hvad problemet egentlig var...

»Vi skal altså huske, at det ikke handler om at sikre velfærd, men om, hvordan danskerne i fremtiden vil fordele en langt større velstand,«sagde han.
...

Gør velstand til velfærd
Sandheden er, at hvis blot en lidt større del af den velstandsfremgang, som økonomerne mener, vi vil opleve (eks. allerede 150.000 flere topskatteydere i år end sidste år og en formuevækst i DK på 387 mia. kr. fra sidste år), konverteres til velfærd via relativt beskedne skattestigninger, så kan vi sagtens betale for, at der bliver flere ældre (også have råd til retsgaranti af fattigdomsgrænser svarende til dagpenge gældende for alle velfærdsydelser i fremtiden.)

Vismændene anslår selv, at en gradvis stigning i bundskatten på 3, 5 procent fra 2021 til 2035 vil løse alle problemer med finansiering af velfærden - også selvom danskerne bliver ældre. (Vismandsrapporten fra forår 2010 s. 256)

Uanset en sådan beskeden skattestigning (som i øvrigt kunne skrues langt mere retfærdigt sammen, end vismændene foreslår), vil den enkelte dansker stadig sidde tilbage med markant flere penge end i dag.
...

Eller som Thor P. udtrykker det:

En lønmodtager, der i dag tjener 300.000 kr., vil tjene 600.000 i 2050. Så kan han betale 60 pct. i skat mod 50 pct. i dag og stadig have langt flere penge til sig selv. Velstand har jo ikke noget at gøre med skatteprocenten. Så skulle de være rigtig velhavende i afrikanske lande med en skatteprocent på nul.

Sidste ord til Thor
Med andre ord: Samfundskagen bliver i de kommende årtier dobbelt så stor. Det valg, som regeringen stiller danskerne overfor, burde ikke være et valg mellem velfærd og efterløn. Men et valg mellem en fordobling af privatforbruget eller en lidt mindre fremgang i privatforbruget mod til gengæld at bevare velfærd og efterløn.

Og lad os så give Thor Pedersen det sidste ord. I juli 2006 sagde han til Politiken:

»Det er da en værdi for hele familien, hvis vores ældre lever længere. Hvorfor skulle vi ikke være klar til at ofre mere for det fælles aktiv, når vi nu alle sammen bliver rigere. Det mener jeg er udtryk for et meget kynisk livssyn. Jeg ville da være lykkelig, hvis mine forældre levede i dag, og for det gode ville jeg gerne betale mere i skat«.

Manden har jo fuldstændig ret."

Læs mere her:

http://blog.politiken.dk/johanne/201...C3%B8nsmyte-3/

[adbib]

Nu skal vi ikke være så onde ved VKO. De misforstod hvad fattigdomsåret gik ud på, og troede at det gik ud på at skabe mere fattigdom, og her må man da sige de har gjort deres arbejde godt.

[Katharina]

@adbib: Jeg griner ad din logik!

Oprindeligt indsendt af adbib

Nu skal vi ikke være så onde ved VKO. De misforstod hvad fattigdomsåret gik ud på, og troede at det gik ud på at skabe mere fattigdom, og her må man da sige de har gjort deres arbejde godt.

Den logik havde jeg ikke indset. Set på den måde havde Støjberg absolut gjort sit bedste.

Så - Støjberg var faktisk i god tro om sin indsats i fattigdomsår - og fortalte glad i sin tale på konference om fattigdomsår om alle hendes initiativer til mere fattigdom, som hun mente var et venligt skub til at få alle i arbejde i egnede jobs - uden unødigt besvær.

[Katharina]

Så - Støjberg var faktisk i god tro om sin indsats i fattigdomsår - og fortalte glad i sin tale på konference om fattigdomsår om sine initiativer til stramninger, som hun mente var et venligt skub til at få alle i arbejde i egnede jobs - uden unødigt besvær:

"Det er rørende så mange reformer, som begrundes med de svageste, når både blå og røde vil redde velfærden", skriver Rune Lykkeberg i artikel om analyse af den sociale kontrakt i Information den 7. januar 2011:

"Kontanthjælpsloftet blev indført for at løfte de svageste, matchgrupperne for at målrette ydelser for de svageste og arbejdsmarkedsreformer, som reducerede dagpengeperioden og de fuldtidsforsikredes rettigheder, for at aktivere de passive. Starthjælpen blev lanceret som integrationsydelse, og 300-timers-reglen, som blev til en 450-timers-regel, blev indført for at sikre, at bistandsklienter ikke gik derhjemme og gik i stå.

De skulle ud og mærke arbejdsmarkedet."

Som gratis løntrykkende arbejdskraft - uden udsigt til fast arbejde med almindelig løn - og uden udsigt til almindelige lønmodtagerrettigheder: http://www.information.dk/101964

"Ellers vil velfærdsstaten langsomt forsvinde, hedder det. Det er en kamp på liv og død for velfærdsstaten, forstår man.”

Eliternes triumf – jf. Lars Olsen – var enige om denne logik – i lang tid:

http://www.information.dk/255749

Men nu begynder mange at tænke på en ny måde – for:

”Sagen er...,at gennem de sidste 25 år har 25 procent af arbejdsstyrken stået udenfor. Det er et stabilt tal: Omkring 800.000 mennesker har siden 80’erne været et konstant tal på dem, der har alder til at arbejde, men ikke er i arbejde.

Dem taler man ikke om, når man taler om ‘arbejdsløsheden’ - det er kun de ‘fuldtidsforsikrede ledige’ på dagpenge, som kaldes ‘arbejdsløse’…

Denne gruppe uden navn har i Danmark ringere rettigheder end dem, der er indenfor. Ingen stærk organisation forsvarer dem, og de har ingen sanktioner over for sociale myndigheder.

Man hører om bizarre overvågningsformer, som skal sikre, at sociale klienter bor på deres adresse, og der er sporadisk skandaler om absurde beskæftigelsesprojekter, spild af ressourcer...

Anders Fogh Rasmussen kunne før valget i 2001 love, at han ikke ville røre overførselsindkomster og bagefter gennemføre kontanthjælpsloftet - uden at blive beskyldt for løftebrud.

Da han siden foreslog en reduktion af de supplerende dagpenge, hvilket ramte dem, der var beskæftigede, og de virksomheder, som spekulerede i ydelsen, var der offentlig ståhej. Oppositionen sagde ‘kontraktbrud’, og regeringen trak forslaget tilbage. Den nedskæring ville nemlig ikke ramme de rettighedsløse udenfor, men de stærke indenfor...

Regeringen Løkke siger, at der vil være andre ydelser til dem, der ikke er i stand til at arbejde, indtil de bliver 70 (i forbindelse med efterlønsreform og forhøjelse af folkepensionsalder):

- Det er for det første ikke rigtigt: Der findes udstødte, som ikke er kvalificeret til sociale overførsler.

- Det er for det andet en devaluering for de berørte at gå fra efterløn, som er en værdig rettighed, til en anden ydelse, som ofte vil være en uværdig overførsel.

Det er derfor, det er en vigtig kamp for dem, det drejer sig om,” siger Rune Lykkeberg.

http://www.information.dk/255738

[adbib]

Denne sætning siger jo mere eller mindre det hele:

http://www.information.dk/255738 ( fra Rune Lykkeberg )
"De produktive skal være mere produktive, og de uproduktive skal lære taknemlighed og tavshed."

[Katharina]

@adbib: Ja - det lyder underligt i mine ører - som et feudalt citat fra Janteloven - eller det, der er værre, et neoliberalt citat fra Ole B. Olesens: "Taberfabrikken."

Oprindeligt indsendt af adbib

Denne sætning siger jo mere eller mindre det hele:

http://www.information.dk/255738 ( fra Rune Lykkeberg )

"De produktive skal være mere produktive, og de uproduktive skal lære taknemlighed og tavshed."

[gunvor]

Hej herinde.

Jeg tænker også, hvilket jeg har gjort en del år, at vi måske burde arrangere en runddans omkr. Frihedstøtten for, at markere at det for visse grupper netop ikke er ophævet. Tænk bare 800.000 mennesker. Og vi tager, da gerne de stykker med, som i sympati og solidaritet vil deltage i en lille happening.

Men for at gribe i gen barm, forstår jeg nu heller, hvorfor vi ikke kan samle vores interesser overfor dette bedrag, da vi jo faktisk i antal ville være en stor vælgergruppe, men problemet er nok at vi ikke fastholder, at vi faktisk har et overorndet fælles mål, men kun indentificere os i forhold til den undergrupper vi umiddelbart er blevet puttet i. Tænk bare 800.000 mennesker.

For mig minder Støjberg udtalelser uanset om, hun toner frem på skærmen el. i radioen, at hun er gået i selvpsykotisk totalsving, hvor hun hverken evner at forholde sig til den virkelighed indfor hvilket hendes ministerium regerer el. at åbne ørerne og svare på de spørgsmål der bliver stillet.

Hvorfor mit spareforslag for Beskæftigelseministeriet går ud på at bånde hendes faste vendinger og faste svar, således at de bare kan afspilles ved tryk på en knap. Vi har efterhånden hørt begge slags i hendes mulige varianter uden, at mange ville bemærke forskellen.

Og ja Katharina, det er s** til at brække sig over al den godhed hun og andre vil netop denne el. hin gruppe danske borgere med problemer.

Vil kaste mig over linkene, når jeg har overskudet til det.

[Katharina]

@gunvor: 800.000 mennesker i runddans om frihedsstøtte - for at markere stavnbånds oprindelige ophævelse i Danmark i 1788 - 1800, som vel var begyndelsen til bevidsthed om betydning af frihed og lighed i Danmark (se kilde 1 nedenfor) - en god idé!

- stavnsbånds ophævelse inspireret af tanker i Frankrig, som mundede ud i revolution og menneskerettighedserklæring i Frankrig i 1789: at mennesker er født med frie og lige menneskerettigheder

- et samfund, der må bygge på demokrati med beskyttelse af mindretal - og klar sikring af adskillelse af magtens 3 lag (og nu vel 4 lag) jf. ideer i menneskerettighedserklæring:

- lovgivende, dømmende, udøvende magt - og nu yderligere sikring af magtadskillelse ved fri presse.

- denne udvikling af menneskerettigheder og demokrati må stadig udbygges og sikres, har vi lært af eksempel i Tyskland så sent som i 1930-erne og 1940-erne.

- Ja - det er værd at huske sig selv og hinanden på, at vi lever i samfund med en århundredgammel viden om frihedsret og ligeværd - med bevidsthed om ophævet stavnsbånd (1789) og med en bevidsthed om fri grundlov (1949), hvor der dog ikke var stemmeret for de 5 f-er endnu: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige i første omgang - men det kom ved bevidst kamp for grundlovsændring i 1915 der langt om længe gav stemmeret til de først udelukkede m.h.t. stemmeret (se kilde 2 nedenfor), og tradition for regeringsdannelse ved partier med flertal i folketing (parlamentarisme) var heller ikke uden sværdsalg og blev egl. først indført ved systemskifte i 1901 (se kilde 3 nedenfor) - så udvikling af et egentligt politisk demokrati i Danmark var en proces, der måtte kæmpes for - og videreudbygning af demokrati kræver stadig befolknings vågenhed

- på vej mod større og større viden om betydning af udbygning af demokrati og menneskerettigheder - med tradition i Danmark fra Kanslergadeforlig mellem venstre og socialdemokratiet i 1933 - for udbygning af fælles socialt ansvar for basal solidarisk velfærd i Danmark fra 1933 til nu (se herom kilderne 4 og 5)

- men er der nu nogle antydninger af tilbageskridt med hensyn til en solidarisk demokratisk velfærdsmodel med ligeværd og frihed, som ikke virker gennemtænkt demokratisk og menneskevenligt, som vi vågent må arbejde på at gøre demokratisk og menneskevenligt igen, som beskrevet i menneskerettighedskonventioner på handicapområde og socialområde - som basis for et virkeligt demokrati - og kanslergadeforlig om solidarisk velfærdsmodel er beskrevet som del af dansk demokratisk tradition, vi skal være stolte af og værne om i Danmark jf. Demokratikanon 2008 side 66 - 67 (se kilde 5 nedenfor) - er beskrivelse nedenfor i overensstemmelse med beskrivelse af demokrati, som forudsat i Demokratikanon 2008 om betydning af Kanslergadeforlig?

Oprindeligt indsendt af gunvor

Jeg tænker også, hvilket jeg har gjort en del år, at vi måske burde arrangere en runddans omkr. Frihedstøtten for, at markere at det for visse grupper netop ikke er ophævet. Tænk bare 800.000 mennesker. Og vi tager, da gerne de stykker med, som i sympati og solidaritet vil deltage i en lille happening.

Men for at gribe i gen barm, forstår jeg nu heller, hvorfor vi ikke kan samle vores interesser overfor dette bedrag, da vi jo faktisk i antal ville være en stor vælgergruppe, men problemet er nok at vi ikke fastholder, at vi faktisk har et overorndet fælles mål, men kun indentificere os i forhold til den undergrupper vi umiddelbart er blevet puttet i. Tænk bare 800.000 mennesker.

For mig minder Støjberg udtalelser uanset om, hun toner frem på skærmen el. i radioen, at hun er gået i selvpsykotisk totalsving, hvor hun hverken evner at forholde sig til den virkelighed indfor hvilket hendes ministerium regerer el. at åbne ørerne og svare på de spørgsmål der bliver stillet.

Hvorfor mit spareforslag for Beskæftigelseministeriet går ud på at bånde hendes faste vendinger og faste svar, således at de bare kan afspilles ved tryk på en knap. Vi har efterhånden hørt begge slags i hendes mulige varianter uden, at mange ville bemærke forskellen.

Og ja Katharina, det er s** til at brække sig over al den godhed hun og andre vil netop denne el. hin gruppe danske borgere med problemer.

Læs her om mening med dansk flexicurity-model, gradvist opbygget og udbygget efter Kanslergadeforlig i 1933(se kilderne 4 og 5 nedenfor), med sikkerhed for ledige og syge uden for arbejdsmarked understreget af solidarisk velfærdspolitik, med tilslutning af befolkning bredt gennem alle årene, og gradvist videreudbygget fra 1929 til nu under såvel borgerligt ledede som socialdemokratisk ledede regeringer: http://www.information.dk/191922

- beundret i andre lande som grundlag for frihed og lighed og social stabilitet
i Danmark med en skandinavisk solidarisk velfærdspolitik

- en tradition, vi kan være stolte af

- denne tradition er ønsket i befolkning - omend anfægtet af DI og DA og Cepos og LA og finansministeriets DREAM-model for økonomi, hvis models pålidelighed kan anfægtes jf. ingenlunde foregrebet boligboble og finanskrise: http://borsen.dk/nyheder/politik/art...erloennen.html

- nu må den gode gamle flexicurity-model igen træde støttende til sammen med omfattende innovation offentlige og private investeringer sammen i Danmark, som eksempelvis praksis omkring klimatiltag i 90-erne indført af Svend Auken:

- ny idé herom eks.: https://www.mm.dk/erhvervslivets-v%C...C3%A6nke-stort

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kilder:

(1) Stavnsbånds ophævelse 1788 - 1800: http://www.denstoredanske.dk/Danmark...tavnsb%C3%A5nd

(2) Stemmeret for hele befolkning også kvinder og besiddelsesløse kom først ved kamp herfor i 1915: http://da.wikipedia.org/wiki/Valgret

(3) Systemskifte med tradition for regeringsdannelse ved partier med flertal i folketing - først fra 1901: http://www.denstoredanske.dk/Danmark...emskiftet_1901

(4) Kanslergadeforlig mellem venstre og socialdemokratiet i 1933 var basis for udvikling af dansk flexicurity-model fra 1933 til nu - som en alment ønsket og udviklet solidarisk velfærdsmodel : http://da.wikipedia.org/wiki/Kanslergadeforliget

(5) Vore børn skal undervises i skolen - som del af Demokratikanon 2008 - om den solidariske velfærdsmodel med udgangspunkt i Kanslergadeforliget 1933 som del af en særlig demokratisk tradition, vi må være bevidste om og værne om i Danmark - som basis for ønsket og udbygget flexicurity model i Danmark: Se herom i demokratikanon, 2008, side 66-67: http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/helepubl.pdf og læs artikel om tradition for flexicurity her:http://www.information.dk/191922