Hvordan klarer jeg slutspurten med et handicappet barn

[Lilli Susanne]

Annette og Jørgen Due Madsen
Kære brevkasse

Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, for jeg vil meget nødig fremstå som en mor, der slet ikke har kærlighed og overskud til sit barn. Det har jeg sandelig, men jeg må også indrømme, at jeg er ved at være træt, og jeg er også ved at gå lidt i panik, for jeg kan ikke ræsonnere mig ud af min situation.


Jeg er mor til to børn. Den ældste er født med alvorlig ADHD (opmærksomhedsforstyrrelse, red.) og er også middel retarderet. Ham fik jeg i en ung alder med en mand, som ikke ser drengen. Drengens handicap gør, at han kræver overvågning i alle vågne timer.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/art...APPET-BARN?rss

Hold da op det var lidt af en historie ..

Håber at mange pårørende læser den og sidder lige som jeg og tænker øøøhhh jeg må vist heller se om der ikke er noget jeg kan gøre andet end bare at spørge om hvordan det går og så høre i dette tilfælde min storebror sige af h til og jeg ved sq ikke hvad jeg skal gøre mere ...

Jeg har prøvet at klare min dårlige samtivttighed ved at sige jamen jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe min nevø til hans førtidspenion men jeg magter ham ikke som menneske .. men måske jeg skulle tage mig tid til at magte ham som menneske ...

Så tak for vækningen lilli susanne

PS min nevø er 24 år og dermed helt færdig med at være et barn men for min bror vil han jo altid være et barn ...

Jeg tror ret beset at min nevø er ligeglad med mig og min familie (på nær min ældste søn ) men jeg tænker sjældent på hvordan min bror har det med at være den eneste der besøger min nevø og skriver til min nevø

Min nevø lider så både af adhd han er skizofren , har sklerose og er mere end svær at nå... derfor havde jeg opgivet men men .. jeg prøver igen .. for min brors skyld

[Huldra]

sejt indrømmet af dig Hejdien,

og sej historie..