Samlever sidestilles med ægtefolk - førtidspenionister

[Thomas1981]

Jah... det er jo ikke meget forskelligt fra dyreriget. At hannerne konkurrere om hunnerne, hehe.

Og går det helt galt, så tager lillehjernen over, som den oprigtigt hedder, hvor instinkterne ligger i blandt andet. Og så kan det ende i kamp.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg syntes det er meget interessant. At trods menneskets intelligens osv. Er der stadig rigtig meget fra naturen tilbage i styresystemet. Altså med mindre man er religiøs, hvor mennesket ofte ikke har noget til fælles med dyr.

Jeg har også læst 2 artikler, hvad kvinder automatisk gør, når de finder en mand tiltrækkende. Og hvad mænd automatisk gør. For at vise det til den man har fået øje på. Det var sku sjov læsning. Og det passede 100% på mig selv, når jeg tænkte over det. Og også hvad jeg har oplevet at kvinder gør, det i bakspejlet.

Det er lidt sjovt at vide hvad man skal være opmærksom på

Jeg skal i hvert fald være den første til at vedstå mig, at konkurrence genet lynhurtigt bliver aktiveret. Selvom det ikke bliver vist.

Men det er jo nok også forskelligt, hvordan man er af sind. Alpha, Beta, Gamma, osv.

Og det med beskyttertrang, det er også noget jeg har. En rigtig stærk kvinde, risikrer at blive opfattet som en konkurrent istedet, i mit tilfælde.

Det er godt vi alle er forskellige

Gensidig forsøger pligt, og et sidespor med gensidig kemi

[nensypigen]

ja det er altså sjovt at vi har en hel del ur instinkter i os endnu...

jeg har det med at blive tiltrukket af alfa hanner, eller hanner der er lidt dominerende, magtfulde, styrende og gammeldags, jeg er nemlig en pleaser type, gør ALT for at gøre ham glad måske en smule underdanig. også derfor jeg skal passe på jeg ikke bliver udnyttet. min eks. kom fra en af de førende familier i det danske erhvervsliv meget dominerende type. Tror jeg burde gå lidt væk fra den type mand. men er svært når man selv er "svag" så søger man noget "stærkt"

[Thomas1981]

Jeg har ofte tænkte, om det er der det kan gå galt. Når underdaning, og dominerende, møder hinanden, hvor der er meget stor forskel.

Om det er der risiko for vold i forholdet mon opstår? Eller det intet har på sig. Det sker jo også at det er kvinden der er voldig, og manden der er underkuet.

Men du her helt ret, det med pleaser genet. Og når man så kan se, at en persons godhed bliver udnyttet. Men at ikke kan skride ind, når personen ikke selv kan se det.

Det er hårdt hvis det er en, der står en nær.

Jeg har selv prøvet at have en kæreste, der bestemt også havde sit i bagagen. Og lige meget hvor meget jeg gjorde for at hjælpe, bakke op, osv. så gik det simpelthen ikke. Jeg glemte fuldstændig mig selv.

Og tja... hun sidder jo så nu med barn og en voldig mand, der er hård ved både hende og barnet. Har jeg fra hendes søster.

Det er jo ikke til at forstå nogen vil være i sådan et forhold. Men det er mange der er i sådan et.

Men der sker også noget, hvis det er en decideret psykopat. Folks selvværd kan blive fuldtændig ødelagt, og få dem til at tro 120% procent, at det hele er deres egen skyld. Og at de fortjener det.

Idag er det anderledes. Min evasive personlighedsforstyrrelse har i den grad holdt mig fra at sætte grænser i fortiden. Men gudskelov er det ikke et problem længere. Og jeg siger fra, meget før idag. Førhen gik jeg uendeligt mange gange tilbage til en fuser. For så at brænde fingrene igen.

Jeg har lært, at vi jo alle er som vi er. og det er fantastisk sjældent det kan blive anderledes. Men det kunne det i mit tilfælde. Jeg er ikke den samme idag, som for 10 år siden. På godt og ondt.

Går det galt 2 gange, så går det også nok også galt 3. gang. Der lukker og låser jeg døren idag. Det kan være hårdt, men aldrig mere, om jeg vil sidde i et limbo. Hvor chancerne kan trækkes i en automat af partneren. Når der bliver sviget, gang, på gang, på gang...

Noget jeg skal lære, det er så ikke at ville prøve at lave om på andre. Jeg har svært ved at holde munden lukket. Især over for dårlig pli, eller hvad jeg syntes er dårlig moral. Jeg har en retfærdighedssans, der nok fylder lidt for meget. Det er noget jeg vil og skal prøve at arbejde med.
Det værste jeg ved at komme til at såre andre. Det kommer simpelthen tilbage lige i smasken, som en boomerang.

En rigtig træls ting er at jeg kan bære nag... Især overfor mig selv. Har jeg gjort noget forkert, så kan jeg ikke bare glemme det, og komme videre. Jeg kan kun begrave det så langt nede som muligt. Men det vil altid ligge dernede... Gemt, men ikke glemt.

Jeg har faktisk på den konto, måttet afslutte et begyndende forhold. At jeg ikke kunne komme over en fejl, jeg selv lagde utrolig meget i, at jeg havde gjort. En forholdvis lille ting, men forfærdelig i min målestok.

Og når jeg tænker på det, så er det som om det lige er sket. Selv om det nu snart er 2 år siden.

[nensypigen]

ja jeg har dog aldrig mødt en mand der slog mig men er mest psykisk vold jeg har været udsat for.altså manipulering, udnyttelse osv....

jeg har en bror der er ufc fighter (ultimate fighter) og er ret sikker på hvis nogen krummer et hår på mit hoved så står de til en seriøs indlæggelse:-) skal dog lige siges min bror er alm rolig universitets studerende og ingen slagsbror til hverdag han kan bare hvis han skal da han ligger i en proffesionel liga pt.

men ja det er svært og bryde ud af det mønster af hvem man falder for og tiltrækkes af... men måske man skulle give en helt anden type chancen, kan være det lige er der den sande kærlighed kan findes:-)

[GentleGiant]

Oprindeligt indsendt af nensypigen

men ja det er svært og bryde ud af det mønster af hvem man falder for og tiltrækkes af... men måske man skulle give en helt anden type chancen, kan være det lige er der den sande kærlighed kan findes:-)

Det kan være svært at bryde ud af det og jeg har set mange eksempler på det, hvor man som "tilskuer" ikke kan gøre andet end at se på med rystende hovede.
Jeg har en veninde, som er en super sød og utrolig smuk kvinde. Hun falder for/går konsekvent efter "bad boy" typerne og bliver brændt igen og igen når de enten er utro, behandler hende dårligt eller bare ikke er andet end en overflade uden dybde.
Så er det frustrerende at stå på sidelinien og kun ville hende det godt, men hjælpe hende kan man tilsyneladende ikke.

[nensypigen]

ja er rigtig mange kvinder der tænder på bad boy typerne, og har lidt en fordom om det sikkert er dem der slår. måske derfor jeg ikke er blevet slået fordi jeg tiltrækkes af magtfulde veluddannet mænd der ligner svigermors drøm, med der nok nærmere kan ricikere at være charmerende psykopater. De der store pumpede typer med tatoos er SLET IKKE mig.

men både og er jo skidt så må gå efter noget andet:-)

[Thomas1981]

Den med en hel anden type prøvede jeg også sidst. Men det var så heller ingen succes. Den stærke indelukkede type. Jeg er selv utrolig åben, og fandt ud af, at det har jeg det bedst med, når det er sådan hos begge.

Jeg følte at jeg kendte hende, men kun noget af hende. Alt det hun var bygget op af igennem livet, vidste jeg minimalt om. Det gjorde mig utryg.

Så det kan være typen midt imellem, er den rigtigte, who knows

Det er klart, de fleste beskytter nok nogen af skeletterne i skabet, det gør jeg også selv. Men jeg syntes bare fortiden er med til at danne hele billedet. Og også kan bruges til at fortælle meget om personligheden.
Nu hjælper det så også en hel del i mit tilfælde, at jeg kan fortælle om det bipolare, på den front.

Skal det gemmes, skal det siges med det samme, jeg gør det sidste, og går så nok glip af nogle chancer. Oveni kommer så FTP kortet. Men det er jo den jeg er.

Men jeg tror selv det kunne have gået meget værre.

Som barn, ca. fra 3 til 5 år, var jeg en rigtig tyran ved andre børn. Så jeg noget legetøj jeg ville have i børnehaven, og det var optaget. Så var det bare fat i håret på det andet barn, eller på anden vis tilrane mig legetøjet.

Nu kunne man så tro at der var en voldig type der var i støbeskeen. Og det havde der muligvis også været, hvis ikke min mor havde takket ja til en børnepskykolog, der skulle observere mig.

Vedkommende viste mig så, hvor langt man kommer med godhed. Jeg husker det den dag idag. En af de andre børn sidder med en lastbil, som jeg syntes ser interessant ud. Det bliver spottet, og psykologen siger til mig.
Vil du gerne lege med lastbilen, ja det ville jeg gerne. Så prøv at spørge om du må være med. Det gjorde jeg så, og det var første gang jeg legede med et andet barn.

Det var også noget med ting som, at prøve at ae de andre børn. Det kan lyde mærkeligt. Men for børn er det nok jo noget med omsorg og venskab, gætter jeg på. Det blev det helt store vendepunkt. Det har været en rigtig dygtig børnepsykolog.

Men i hvert fald blev vreden osv. fordrevet. Eller rettere, den blev sat effektivt bag lås og slå. Så effektivt at jeg er ret sikkert på det var der, den evasive personlighedsforstyrrelse blev grundlagt. Og en slem ting har været, at vreden altid blev vendt indad. Så når det var fanget, kunne det vare ved i dagevis.

Men så hellere det, end at være blevet den voldige type resten af livet.

Og heldigvis kunne det jo så afbalanceres en hel del her i voksenlivet. I en grad så jeg kan have mine egne meninger, stå fast på dem, og kan løfte pegefingeren hvis det skal være, haha

[Webmaster]

Mon ikke man også skal passe på med at tænke for meget over type, udseende osv osv

En ting alle bør skrive sig bag øret....

Du kan aldrig ændre andre......du kan kun ændre dig selv....

Det er en yderst god ting at sådan huske sig selv på.....

[Thomas1981]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Mon ikke man også skal passe på med at tænke for meget over type, udseende osv osv

En ting alle bør skrive sig bag øret....

Du kan aldrig ændre andre......du kan kun ændre dig selv....

Det er en yderst god ting at sådan huske sig selv på.....

Joooo, det er nok ren ønsketænkning, hvis altså man prøver lykken via nettets datingservices. Der er det indkøbseddel metoden for langt de fleste.
Uanset hvad der så måtte skabe en tiltrækning, er den vel en nødvendighed. Om den er der ved første øjekast, eller opstår med tiden.

Jeg vil nu sige at typen er rigtig vigtig for mig. Og med det mener jeg personligheden.

Man kan ikke ændre på andre, og det er dumt at spilde tid på det. Passer man ikke sammen, er den jo ikke så meget længere.

Men Web, jeg ved hvad du mener. Min teori er også at det er blandt andet er derfor at der er så mange singler idag.

Og jeg føler i høj grad der er medierne der er skyld i folks forventninger, og følelser af at være utilstrækkelig. De giver et urealistisk billede af idealer succeskriterier, osv.

Men det er over højre skulder med alt det propaganda.

Det med dating metoden over nettet, er jeg personligt mere eller mindre ved at putte i glemmebogen. Det er aldrig lykkedes mig den vej igennem. Jeg har kun haft bid irl.

[Webmaster]

Tja det kan nu lykkes uanset hvordan og hvorledes man så end gør det eller ikke gør det...

Personligt har jeg efter min sidste kæreste valgt at det fis gider jeg ikke mere at bruge min tid på...jeg gad simpelthen ikke....

Jeg er helbredsmæssigt mere eller mindre begravet herhjemme....så man skulle jo mene at jeg ville have held med at jeg ikke gad kærester mere....

Meeeen....selv om man sidder herhjemme og ikke gør noget som helst....ja endda har frivilligt valgt det fra.....ja så viser det sig at man godt kan blive ramt alligevel....

Jeg har aldrig haft problemer med at finde en partner....meeen det har som regel været når man har været ude eller haft lyst til det.....

Men jeg har da fundet den sødeste, smukkeste, dejligste kæreste og det ved at sidde begravet herhjemme....og nej det har ikke været igennem datingssites for jeg gad jo ikke have en kæreste......så det kan lade sig gøre...måske det er nemmere når man ikke leder efter det...for så komme de og spænder ben for en