om Liaison-psyk

[Lotte68]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Nu er det såmænd bare ikke så nemt at få fat i en journalist og få vedkommen til at skrive om disse ting...det er meget sværere end man tror...

Samtidig har det også noget med at have ressourcerne til det...

Det faktum at lige netop du ikke har haft været ude for noget...det kan vi ikke bruge til noget...

Det kan godt være at det gør det sværere for dig at tro på noget...men det tilkommer ikke dig at være så mistroisk på andre brugere alene bare fordi du ikke har oplevet en ting...

Hej web.

(Charlotte A writing igen, bare hvis nogen var i tvivl, det kan Lotte slet ikke.)

Ja enig med dig Web - gensidig tillid er vigtigt herinde hvis vi skal kunne hjælpe hinanden.
Jeg har talt med Lotte om det, at hvis hun har overskuddet og vi evt. kan få nogle flere med også, at oprette en blog på et senere tidspunkt.

På den blog vil al dokumentation blive lagt ud.
Lotte ved hvor man skal lede for oplysninger og jeg søger så og finder dem.
Ingen tvivl om vi skal have dette frem i lyset med dokumentation, men udover pressens manglende mod på at skrive disse ting, så er det da en god mulighed at oprette en blog med al information og dokumentation og så gøre hele den danske presse mm. opmærksomme på bloggen.

Det kommer frem alt sammen, men selv om jeg kan skrive effektivt og er rimeligt hurtig på tasterne, så er der kun 24 timer i døgnet, og jeg arbejder også i dagtimerne, så selv jeg som rask person har altså mine begrænsninger, og er selv begyndt at mærke at jeg altså også har en nakke.

Lige nu skal Lottes sag følges til dørs, og så tager vi den derfra.

Lotte ligger i sengen med varmepuder og begyndende lammelser i kroppen, så det er akuthjælp fra privat sundhedssektor vi sætter i værk nu med hjælp fra venner og familie.

Jeg er så gal og vred på Lotte vegne i forvejen, fordi jeg ved hun har fået det værre så hurtigt grundet den måde systemet har behandlet hende på.
Selv om jeg kan læse papirer og skrive, så er Lotte nødt til at være med hele tiden på sidelinien, og det er altså ret så hårdt når man er så syg som hun er og bare har brug for fred og hvile, men ikke er givet en chance fra systemet for at få fred og ro.

Hvis det er kassetænkning, hvilket jo står klart, så er det da nu systemet skal tænke sig om, for skal Lotte have døgnhjælp så vil en førtidspension være en brøkdel af hvad det vil komme til at koste systemet med hjælp døgnet rundt, hvis hun bliver lam fra nakken og ned.

Jeg tjekkede at man kan oprette sin egen blog herinde, det vil jeg kigge nærmere på så snart Lottes sag er videre i systemet, og hun har fået akuthjælp.

Skriver kun videre for Lotte nu igen, da det er "hendes hænder" jeg er, og ikke en der bare skriver i hendes navn uden hendes samtykke.
Men jeg fik grønt lys af Lotte til at kommentere på denne tråd, da jeg finder disse beskyldninger fra bruger MTVRV1 alt for groteske til ikke at gå ind og kommentere på det.

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

Det er alså ikke mig som kommer med påstande om alt og alle

forstå ikke hvis der ligger så meget dokumentation om løgn og latin
så må man snakke med en journalist og få alle beviser på bordet

Til dig MTVRV1, Ricky, Lunasdatter og andre "vantro"... det har været forsøgt utallige gange! Læs her hvad Rosa Urenholt fra Ålborg har skrevet om netop det allerede i 2008...

Hvorfor interesserer TERM-modellen ikke medier?

Det er der meget omfatende grunde til det, efter min bedste overbevisning. Bl.a.: ingen kender Forvaltningslov, Lov om Patientsikkerhed, Journalføringsloven m.fl.

Så, for at kunne slå igennem med, hvor fejlgrebene er, vil medierne først skulle sætte sig ind i materialet, også, og især fordi der er så mange mennesker i toppen af vores administration og politiker, som ville få ørerne i maskinen.

Derfor tør ingen medier tage sagen op. Den er så omfattende, at der vil blive krævet et enormt resseach-indsats. Modsat tilstandene i medierne i dag, hvor de vil have serveret den gode historie på et sølvfad, klar til servering.

Og at det ikke kommer frem er der afskillige flere årsager til. Lad mig nævne nogle få af dem:

Hvis en patient med en psykiatrisk diagnose skal have behandling på et somatisk sygehus, må journalen ikke følge med over.

Derfor: Term-patienter bliver opfattet som henhørende under TERM-modellen, men kun pga en formodning herom !! Måske blot fordi en læge, der er uening med sin patient - har indskrevet som en bi-diagnose: karakterneurose eller at han, lægen opfatter vedkommendes klager som psykosomatiske. Bevares, lægen har egentlig ikke lov til det, men gør det ikke desto mindre)

Er en person på førtidspension eller flexjob, er dette ofte sket på bagrund af speciallægeerklæringer. Enten indhentet af det offentlige eller mod egenbetaling - pga. de mange års ventetid i det offentlige. (se bl.a. Frederiksberg Hospital, eller tænk på Aalborg Sygehus). Men....

Ingen af disse lægeerklæringer fremkommer i vedkommendes sundhedsoplysninger. Check selv ved:sundhed, personlige oplysninger vedr. sundhedsbehandlinger. Dette kræver dog digital signatur.

Altså, til trods for, at de har dannet baggrund for sagen, og at det er i disse papirer at diagnoserne fremkommer. Det samme gælder forrøvrigt ved mange behandlinger/operationer på privathospitaler.

Så, når patienten fremkommer med sine "påstande" om sine symptomer og diagnoser, kan det intetsteds bekræftes. For disse oplysninger "eksisterer" ikke. Ergo: patienten er stigmatiseret i sin sygerolle, eller oversat: "vil åbenbart selv være syg."

Desuden - HVIS vedkommende patient har selv betalt for sine undersøgelser og evt. endda har forsøgt at lade sig omskole - er den helt gal... for så vil patienten blive betegnet som værende på "doctorshopping".

Altså: patienten må have en karakterneurose (den almindelige betegnelse i dag), hvilket patienten selv har "bevist" ved ikke at have opført sig som forventeligt (iflg. begrundelsen for diagnosen).

Og, for at fuldkommengøre billedet: hvis vedkommende klager over, at intet er ordentligt undersøgt, til trods for et meget langt sagsforløb, bliver diagnosen nu udvidet til : "Med skizoide træk" (fordi patienten føler sig jaget og mistænkeliggjort).

Og eftersom intet fremstår ved en journalindsigt, er der intet grundlag hvorpå man kan forfatte en klage . Især ikke, når patientklagenævnet kun antager et enkelt hændelsesforløb mod en enkelt navngiven person.

Og igen, da intet er journalført, som kan dokumentere patientens historie, vil ingen komme nogen vegne med påstanden om TERM. Af angst for et evt. sagsanlæg bl.a.

Som et PS: som et redskab til behandling i terminalfasen (uhelbredeligt syg) er det måske et godt redskab pga. forudsigeligheden og en vis sikkerhed, for her kan den give ro og afklarethed i den sidste tid.

Men: problemet er os, som ikke er i den gruppe. At vi nu får samme behandling, hvor det havde været på sin plads med udredning og behandling. Det er efter min bedste overbevisning direkte uanstændigt.

Forøvrigt: det er samme behandling, som de giver mange psykiatriske patienter. Nok ikke helt tilfældigt, at de på denne måde placerer os alle i samme bås. For, de nægter jo her at tro på, at vi har en sammenhængende tankeproces, ligesom vi bliver mistænkt for mangel på realitetssans. Derfor bliver vi mistænkeliggjort i uhyggelig grad.

Og så endda uden, at vi nogensinde behøver at have talt med en psykiater, og derved påført samfundet en ekstra udgift. Derfor har vi ikke en diagnose.

Så... som I kan se her: Vi hører egentlig ikke under Loven om Patientsikkerheden, på det somatiske område, og da vi ikke har nogen egentlig psykiatrisk diagnose, hører vi heller ikke under Psykiatriloven.

Vi kan forøvrigt heller ikke forvente at få en sag fremført ved Menneskerettigheds domstolen i Strassbourg, for ud fra beskrivelsen vil de mene at vi er psykiatriske patienter, hvorfor vores ord ikke er nok. Det er for svært at dokumentere en sindslidendes objektive klager, (hvolket er korrekt, idet oplysninger jo ikke er journalført)

Vi er i stedet parkeret i "ingenmandsland" . Ligesom i en krig: vi er under beskydning fra begge sider.

Og altsammen ud fra sundhedsøkonomiske perspektiver.

Mon ikke dette illustrerer, hvorfor det kan være uhyggeligt svært for medierne at tage sagen op. Ligesom det nok illustrerer alvoren i behandlingsmodellen TERM.

Undskyld, det blev så langt, men endelig havde jeg nu en mulighed for at fremføre en mere samlet begrundelse, og især fordi det er resultatet af flere års massiv læsning om området. Så jeg håber, I tilgiver mig.

Maj 2008

Hvem er TERM-patienten Rosa, kan læses om her. Rosa er SOMATISK syg af en mave-/tarmsygdom og sidst vi har skrevet sammen, vejede hun 40 kg.... fordi hendes syge tarme kan ikke optage næring. Rosa har aldrig været psykisk syg.

Ellers har Sigrid Wilbeck, journalisten på P1 Orientering oplevet på første parket effekten af anvendt TERM-model på en af sine nærmeste. Også hun har stukket hovedet i sandet, hvilket kan læses om her.

Sidst men ikke mindst, handler halvdelen af kommentarer (af 1332) om TERM-modellen, på Lisbeth Knudsens blog på Berlingske.dk: Kan man skrive kritisk om læger?. Heller ikke det har fået journalister til at turde røre ved det, selv om det burde være den letteste sag, når bloggen ejes af Berlingskes selveste chefredaktør!

Hvis denne sag fik opmærksomhed som fortjent - ville det blive Danmarks absolut største skandale i mands minde. Derfor holder medierne nallerne væk, fordi end ikke Cavlingprisen er værd at blive udstødt for, for at røre ved dette emne. Derfor!

[Lotte68]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Til dig MTVRV1, Ricky, Lunasdatter og andre "vantro"... det har været forsøgt utallige gange! Læs her hvad Rosa Urenholt fra Ålborg har skrevet om netop det allerede i 2008...

Hvorfor interesserer TERM-modellen ikke medier?

Det er der meget omfatende grunde til det, efter min bedste overbevisning. Bl.a.: ingen kender Forvaltningslov, Lov om Patientsikkerhed, Journalføringsloven m.fl.

Så, for at kunne slå igennem med, hvor fejlgrebene er, vil medierne først skulle sætte sig ind i materialet, også, og især fordi der er så mange mennesker i toppen af vores administration og politiker, som ville få ørerne i maskinen.

Derfor tør ingen medier tage sagen op. Den er så omfattende, at der vil blive krævet et enormt resseach-indsats. Modsat tilstandene i medierne i dag, hvor de vil have serveret den gode historie på et sølvfad, klar til servering.

Og at det ikke kommer frem er der afskillige flere årsager til. Lad mig nævne nogle få af dem:

Hvis en patient med en psykiatrisk diagnose skal have behandling på et somatisk sygehus, må journalen ikke følge med over.

Derfor: Term-patienter bliver opfattet som henhørende under TERM-modellen, men kun pga en formodning herom !! Måske blot fordi en læge, der er uening med sin patient - har indskrevet som en bi-diagnose: karakterneurose eller at han, lægen opfatter vedkommendes klager som psykosomatiske. Bevares, lægen har egentlig ikke lov til det, men gør det ikke desto mindre)

Er en person på førtidspension eller flexjob, er dette ofte sket på bagrund af speciallægeerklæringer. Enten indhentet af det offentlige eller mod egenbetaling - pga. de mange års ventetid i det offentlige. (se bl.a. Frederiksberg Hospital, eller tænk på Aalborg Sygehus). Men....

Ingen af disse lægeerklæringer fremkommer i vedkommendes sundhedsoplysninger. Check selv ved:sundhed, personlige oplysninger vedr. sundhedsbehandlinger. Dette kræver dog digital signatur.

Altså, til trods for, at de har dannet baggrund for sagen, og at det er i disse papirer at diagnoserne fremkommer. Det samme gælder forrøvrigt ved mange behandlinger/operationer på privathospitaler.

Så, når patienten fremkommer med sine "påstande" om sine symptomer og diagnoser, kan det intetsteds bekræftes. For disse oplysninger "eksisterer" ikke. Ergo: patienten er stigmatiseret i sin sygerolle, eller oversat: "vil åbenbart selv være syg."

Desuden - HVIS vedkommende patient har selv betalt for sine undersøgelser og evt. endda har forsøgt at lade sig omskole - er den helt gal... for så vil patienten blive betegnet som værende på "doctorshopping".

Altså: patienten må have en karakterneurose (den almindelige betegnelse i dag), hvilket patienten selv har "bevist" ved ikke at have opført sig som forventeligt (iflg. begrundelsen for diagnosen).

Og, for at fuldkommengøre billedet: hvis vedkommende klager over, at intet er ordentligt undersøgt, til trods for et meget langt sagsforløb, bliver diagnosen nu udvidet til : "Med skizoide træk" (fordi patienten føler sig jaget og mistænkeliggjort).

Og eftersom intet fremstår ved en journalindsigt, er der intet grundlag hvorpå man kan forfatte en klage . Især ikke, når patientklagenævnet kun antager et enkelt hændelsesforløb mod en enkelt navngiven person.

Og igen, da intet er journalført, som kan dokumentere patientens historie, vil ingen komme nogen vegne med påstanden om TERM. Af angst for et evt. sagsanlæg bl.a.

Som et PS: som et redskab til behandling i terminalfasen (uhelbredeligt syg) er det måske et godt redskab pga. forudsigeligheden og en vis sikkerhed, for her kan den give ro og afklarethed i den sidste tid.

Men: problemet er os, som ikke er i den gruppe. At vi nu får samme behandling, hvor det havde været på sin plads med udredning og behandling. Det er efter min bedste overbevisning direkte uanstændigt.

Forøvrigt: det er samme behandling, som de giver mange psykiatriske patienter. Nok ikke helt tilfældigt, at de på denne måde placerer os alle i samme bås. For, de nægter jo her at tro på, at vi har en sammenhængende tankeproces, ligesom vi bliver mistænkt for mangel på realitetssans. Derfor bliver vi mistænkeliggjort i uhyggelig grad.

Og så endda uden, at vi nogensinde behøver at have talt med en psykiater, og derved påført samfundet en ekstra udgift. Derfor har vi ikke en diagnose.

Så... som I kan se her: Vi hører egentlig ikke under Loven om Patientsikkerheden, på det somatiske område, og da vi ikke har nogen egentlig psykiatrisk diagnose, hører vi heller ikke under Psykiatriloven.

Vi kan forøvrigt heller ikke forvente at få en sag fremført ved Menneskerettigheds domstolen i Strassbourg, for ud fra beskrivelsen vil de mene at vi er psykiatriske patienter, hvorfor vores ord ikke er nok. Det er for svært at dokumentere en sindslidendes objektive klager, (hvolket er korrekt, idet oplysninger jo ikke er journalført)

Vi er i stedet parkeret i "ingenmandsland" . Ligesom i en krig: vi er under beskydning fra begge sider.

Og altsammen ud fra sundhedsøkonomiske perspektiver.

Mon ikke dette illustrerer, hvorfor det kan være uhyggeligt svært for medierne at tage sagen op. Ligesom det nok illustrerer alvoren i behandlingsmodellen TERM.

Undskyld, det blev så langt, men endelig havde jeg nu en mulighed for at fremføre en mere samlet begrundelse, og især fordi det er resultatet af flere års massiv læsning om området. Så jeg håber, I tilgiver mig.

Maj 2008

Hvem er TERM-patienten Rosa, kan læses om her. Rosa er SOMATISK syg af en mave-/tarmsygdom og sidst vi har skrevet sammen, vejede hun 40 kg.... fordi hendes syge tarme kan ikke optage næring. Rosa har aldrig været psykisk syg.

Ellers har Sigrid Wilbeck, journalisten på P1 Orientering oplevet på første parket effekten af anvendt TERM-model på en af sine nærmeste. Også hun har stukket hovedet i sandet, hvilket kan læses om her.

Sidst men ikke mindst, handler halvdelen af kommentarer (af 1332) om TERM-modellen, på Lisbeth Knudsens blog på Berlingske.dk: Kan man skrive kritisk om læger?. Heller ikke det har fået journalister til at turde røre ved det, selv om det burde være den letteste sag, når bloggen ejes af Berlingskes selveste chefredaktør!

Hvis denne sag fik opmærksomhed som fortjent - ville det blive Danmarks absolut største skandale i mands minde. Derfor holder medierne nallerne væk, fordi end ikke Cavlingprisen er værd at blive udstødt for, for at røre ved dette emne. Derfor!

Helt enig, så sandt, så sandt - desværre!!!!
Og ja, det er et farligt enme, og jeg er jo blevet advaret, om at fjerne diverse indlæg og om ikke at blande mig i hvilke foredrag ansatte hos Jobcenter deltager i, da det var TERM jeg nævnte.
Det er et rigtigt farligt emne.

Min veninde er ved at samle nogle stykker (skribenter) til at oprette en blog om TERM-modellen og om hvad der egentlig foregår i det danske sundhedssystem og beskæftigelsessystem, som jo åbenlyst har et meget tæt samarbejde.

Selv de private læger skal man tjekke, for de kan have en anden kasket på i deres virke i den offentlige sektor ved siden af, eller have væsentlige interesser i projekter de bliver betalt af medicinalindustrien for at medvirke i.

Har nogen mon lagt mærke til, at ved diagnoser hvor der ingen effektiv behandling findes her i landet, bliver diagnosen "redigeret", så den er tilpas vag til at næste læge, der overtager kan somatisere sygdommen og påstå at ens tilstand slet ikke er slem nok til at give de og de smerter, at der må være psykiske komponenter involveret osv. blablalalala...
Det får man så gu da aldrig at vide hvis man møder op med en blærebetændelse, eller halsbetændelse, så får man penicillin omgående, ingen somatisering der, for det kan jo helbredes nemt og hurtigt!!!

Min nyeste MR scanning blev gennemgået af en Radiolog på en central europæisk klinik, men det var efterfølgende en sygeplejerske der har oversat og godkendt diagnosen.
Hallo!!! En sygeplejerske, der skal en radiolog, en totalt specialist til at tolke hvad der foregår på MR billeder.

Jeg ved ikke hvor meget sygeplejersken har redigeret, men det fremgår af diagnosen, at der er spondylose i 4 nakkehvirvler, og to spinalstenoser med nerverodstryk.
I Diagnose: spondylose en hvirvel mindre og kun en spinalstenose og nerverodstryk ikke nævnt.
Men lige oven over står noget andet, omend selv det virker bagatelliseret.

Diagnosen er skam slem nok i sig selv, men den er alligevel nedtonet, det jeg ikke i tvivl om.
Nu sendes billederne til meget fjerne lande for en second opinion, så er jeg sikker på at få en ekspert-diagnose som er helt uvildig i forhold til dette her sammenspiste system herhjemme.

Tante Ana, vil du være med når bloggen går i luften, så sig endelig til, vi kan bruge mange mennesker til projektet. Og mange kan ikke meget grundet sygdom, men alle bidrag er velkomne, ingen skal klare mere end man kan om det så er ti minutters bidrag om måneden.

Jeg kan kun selv bidrage verbalt med info til siden, og ikke dagligt, så alt kommer til at gå langsomt, ingen stress, og flere skribenter er klar, vi skal nok få alt frem.
Og karo, du ville også være ret sej at have med med noget info og gode indspark.
Og Vovse også du hvis du vil, mener at huske du også kender en del til det.

Og selvfølgelig gerne flere af jer, blot skal I tro på at dette TERM er sandt, vi er som udgangspunkt nødt til at være en 100% samlet og enig gruppe når vi er oppe imod kræfter af denne styrke, som involverer hele vores samfundsstruktur.

Det er hensigten at formulere os på et sprog så alle i landet kan følge med, intet højtragende lægesprog, men helt nede på jorden, og nemt at navigere rundt i. Det er info og oplysning af stor betydning for alle borgere i dette land, så det skal være let læsning som alle forstår og kan relatere til i deres eget liv.

Og ja du har ret i der er meget research, også derfor vi søger mange til at hjælpe med dette projekt. Dog skal vi aftale en limit indledningsvis, "for mange kokke fordærver maden som man siger."

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Lotte68

Og Vovse også du hvis du vil, mener at huske du også kender en del til det.

Jeg kender ikke meget til det, har læst en del om det , og så har jeg oplevet det i forb. med en arb.prøvning, hvor man gjorde mange krumspring for at nedtone min lidelse.

Men jeg vil blive glad for at link når i får siden op at stå.

[Tutteren]

Det er godt nok meget skræmmende at læse om den der TERM-model, men desværre tvivler jeg ikke på det er sandt. Jeg har selv oplevet noget lignende da vi skulle have undersøgt vores yngste på børnepsyk. Det var meningen at de KUN skulle klarlægge hvordan hun var i sin udvikling, hun var 3 år den gang og siden hun var 7 måneder gammel har hun haft forskellige anfald.

Vi var under en professor fra Rigshospitalet, hvor han mente hun havde en alvorlig bevæge-sygdom, men alt det overhørte børnepsyk. De gik i gang med at lave diagnoser, hun fik hele tre.
1. Emotionel forstyrelse i barndommen
2. Pga. div. indlæggelser, bla. på Epilepsihospitalet
3. En skør mor (jeg havde den gang diagnosen ADHD)

Så altså pga. indlæggesle på hospital havde hun anfald af slaphed eller de ville jo slet ikke se de her anfald.

Siden har vi jo doktorshoppet og foreløbigt er det endt med at en læge fra Glostrup SELV har henvendt sig for at undersøge hende. Hun har så været gennem en søvnundersøgelse og selvom søvnen ikke har afsløret noget, så HAR udstyret fanget et af hendes anfald, hvor hun er helt slap i alle muskler. Så nu skal hun have en rygmarvsprøve, vi tror hun har katapleksi og narkolepsi. Hun er 5.5 år og skal i skole til sommer...

Når alt det er skrevet, så er det jo nok ikke alle der vil være så uheldige med OUH børnepsyk. men jeg ved vi ikke er de eneste. Hele oplevelsen har været rigtig ubehagelig og den har fulgt os. En læge mente hun faldt med vilje "for at gøre mor glad" når mor var i gang med at video filme hende??? Det er næten to år siden vi har solgt vores videokamera og ungen falder stadigvæk. Jeg kunne blive ved, men det er ikke kønt og skal jeg være ærlig ville jeg da meget heller selv blive beskyldt for at være hypokondrier (hvilket jeg ikke er blevet!) end at blive beskyldt for at se mit rakske barn som sygt.

Kommer man af forskellige årsager på kant med et offentlig system, kommune, sygehus el. så er det utroligt svært at komme ud af den rolle for man bliver hurtigt stemplet og så sidder man fast.

Mht. TERM så er der sikkert nogle der har nogle gode oplevelser og det er jo rigtigt godt for dem.

[Ametyst]

Der var megen fokus på liason klinikken og Morten Birket Schmidt i 2006. Idet det var alletiders at sende besværlige klienter til liason klinikken så de selv kunne indse de var hypokondere...
Søgte om hjælpemiddel i kommunen og var hos helt ny læge. Denne skrev til kommunen jeg burde anbefales liason klinikken. Guf i kommunens øre og jeg fik hverken hjælpemiddel eller anden støtte i den kommune som havde stoppet sygedagpenge. Udover dette var der 9 fejl i helbredserklæringen som beskrev mine børn som raske med diabetes 1 og lupus!

Mange af de skriverier som der var om emnet er fjernet på nettet.
Det hele påvirkede mig idet jeg totalt blev ydmyget som menneske fra en person som ikke kendte mig og mit liv.
Det fulgte mig idet jeg med stofskiftesygdom har oplevet ikke at få støtte eller kunne henvises til en specialist. det skete dog sidste år og denne specialist i stofskiftesygdomme fortalte straks jeg skulle have en anden medicin. Og alle mine symptomer skyldes stofskiftet....Term modellen er det modsatte et menneske i klemme har brug for. For så er der forhold som aldrig bliver belyst..

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Ametyst

Det hele påvirkede mig idet jeg totalt blev ydmyget som menneske fra en person som ikke kendte mig og mit liv.
Det fulgte mig idet jeg med stofskiftesygdom har oplevet ikke at få støtte eller kunne henvises til en specialist. det skete dog sidste år og denne specialist i stofskiftesygdomme fortalte straks jeg skulle have en anden medicin. Og alle mine symptomer skyldes stofskiftet....Term modellen er det modsatte et menneske i klemme har brug for. For så er der forhold som aldrig bliver belyst..

Det skulle da ellers være en smal sag for Fink, Birket-Schmidt et al. og tale en stofskiftesygdom væk :-)

Lidt kognitiv terapi, lidt hokuspokus tildsat en selvdød skrubtudse og andet godt - og vupti du havde været rask ... det hele foregår jo oven i roen (iflg. de to superhelte), idet som der stod på hypokonderens gravsten: "Hvad sagde jeg ..."

[MTVRV1]

netop udtalelsen fra Liaison-psyk i nov
har fået den betydning at jeg er tildelt en lejlighed på 60 kvm
hvor der er personale og så videre som på et almindelig bosted

så jeg siger mange tak til Liaison-psyk, term eller ej

[Karo]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

netop udtalelsen fra Liaison-psyk i nov
har fået den betydning at jeg er tildelt en lejlighed på 60 kvm
hvor der er personale og så videre som på et almindelig bosted

så jeg siger mange tak til Liaison-psyk, term eller ej

Hvem betaler for lejligheden?

[MTVRV1]

det skal jeg selvfølgelig
men du kan kun komme i betragtning hvis du har et betydeligt nedsat funktionsevne
det er kun kommunen som kan anvise den
det er stadig en form for bosted
samt den er uden en tidsgrænse