Hvor meget Sparer samfundet egentlig ved alle Reformer og nedskæringer ?

[halse]

Oprindeligt indsendt af halse

Hver dansker har gennemsnitligt kr. 152.000 stående på bankkontoen. Det svarer til kr. 851 milliarder.

Ok ikke alle kr. 152.000 er opsparing. Men mon ikke mindst halvdelen er , så har jeg vidst ikke sagt for meget. Det svarer til ca. 425 milliarder i kontanter , dertil kommer hvad folk har af frie midler i værdipapirer og friværdi.

Apropos
Nationalbanken har i dag opgjort danskernes finansielle nettoformue til kr. 419.500 pr. person. Formue fratrukket gæld. Der er tale om finansielle aktiver , så friværdierne er ikke medtaget i regnestykket.

Danskernes formuer bliver større og større. Fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 er danskernes formue i gennemsnit steget med 25.400 kr.

Det betyder, at danskerne nu i snit har en nettoformue på 419.500 kr. Det viser nye tal fra Nationalbanken.

Tallene viser også, at den almindelige dansker har finansielle aktiver for 908.800 kr., mens de finansielle passiver er på 489.300 kr. Trækker man de tal fra hinanden, har man nettoformuen.

Oven i nettoformuen - som er udregnet på baggrund af finansielle aktiver - kommer så hus, bil, båd og andre ikke-finansielle aktiver.

http://borsen.dk/nyheder/bolig_og_pr...emsnittet.html

[FibroMcs]

Ja jeg er sikker på der ikke havde været brug for de fleste af reformerne da det jo i sidste ende vender af sig selv visse ting.. bare langsommerer...

[halse]

Enig.
Det er ganske normalt med midlertidige budgetunderskud under en lavkonjunktur. Overskuddet kommer givet tilbage i forbindelse konjunkturvendingerne. Ydermere er der ingen røde faner ud for de vigtige økonomiske nøgletal for dansk økonomi på den lange bane.

Ingen Udlandsgæld ( tværtimod kæmpe formue , og stigende trend )
Rekordoverskud på betalingsbalance samt handelsbalance ( også stigende trend )
Lille offentlig netto gæld på ( 7 pct af BNP )

Alle disse reformer er udtryk for ideologi. Krisen er belejligt brugt som undskyldning , ligesom ”terrortruslen” er blevet det for implementeringen af overvågningssamfundet. Der får George Orwells 1984 til at blegne i sammenligning.

[klanst]

I stedet for reformer, kunne de jo bare sætte momsen ned med 15%, det skulle da nok sætte gang i sagerne.

Men det er jo nok stemmer de går efter, at genskabe klassekampen, så venstrefløjen igen får en vælgerskare.

Men men at sparke til mig og regne med at jeg kvittere med en stemme.... when hell freezes over

[Gerbilwoman]

Citat Gucci-Helle: "- Og det er derfor, at regeringen efter sommeren vil gå i gang med at stille mere skarpt på, hvordan vi bryder den negative sociale arv, og hvordan vi sikrer, at børn fra de dårligste kår får bedre muligheder. På den måde vil vi sikre, at vi får mere lighed."

Måske skulle de starte med at undlade at fjerne familiernes forsørgelsesgrundlag, for dét virker da i hvert fald ikke fremmende for at få bedre muligheder...

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Alle disse reformer er udtryk for ideologi. Krisen er belejligt brugt som undskyldning , ligesom ”terrortruslen” er blevet det for implementeringen af overvågningssamfundet. Der får George Orwells 1984 til at blegne i sammenligning.

Den tese kan der formodentlig findes belæg for.

Og videre kan man sige, at det nok nærmest er en uforskammethed - samlet set - at tale om fattigdom i Danmark, herunder set ift. en historisk kontekst.

Og som du også citerer i et andet indlæg:

Nationalbanken har i dag opgjort danskernes finansielle nettoformue til kr. 419.500 pr. person. Formue fratrukket gæld. Der er tale om finansielle aktiver , så friværdierne er ikke medtaget i regnestykket.

Men den grundlæggende ideologi springer ud af måden omfordelingen er sket og fortsat sker på - og der er en hel del danskere, der slet ikke når gennemsnittet. Den gruppe er givet rigelig repræsenteret her på K10.

Og så er vi tilbage i den diskussion, der handler om at de rigeste løber med det meste af kagen ... således at: fra de der intet har, skal endnu mere tages ...

Man forsøger i processen at legitimere "tyveriet" ved at bræge op om at "de store grise" nu engang skal have mere for at være "drivkraften i dansk økonomi" og "de små grise" alligevel bare spiser det hele op ...

God neoliberal tankegang ... samtidig med at de konservative også bræger op om at de højtlønnede/uddannede skal have mere i arbejdsløshedsdagpenge end de lavtlønnede ... for nu bare at fuldende billedet.

Sidder man på "den grønne gren" er det selvf. individuelt vurderet ganske "fint" med et godt tag-selv-bord, men ser man på det i et helhedsperspektiv, er det en noget forfejlet tankegang.

Man kan sagtens strikke nogle andre fordelingspolitiske modeller sammen, men de synes bare umiddelbart ikke at appellere til et politisk flertal i dette land.

Og i forlængelse heraf kommer det typisk, for mange der opfatter sig selv som siddende på "den grønne gren", som lidt af et chok, at "velfærdsstaten" ikke tager dem eller deres kære bedre i hånden, hvis der bliver behov herfor.

Det er en illusion at man for en mindre indbetaling til fælleskassen kan få mere fælles velfærd!

[halse]

Næh.. samlet set er Danmark som folkefærd ikke fattigt. Men at der findes afgrundsdyb fattigdom , der helt kan måle sig med det vi ser i udlandet , er desværre udenfor enhver diskussion.
Du nævner det selv , det er fordelingen den er gal med.

Tænk i øvrigt også lige over at netto formuen på kr. 419.500 pr. person , er opgjort fra spæd til olding.
Jeg formoder ikke mange børn og unge har nogen formue af betydning. Så ser vi isoleret på erhvervsaktive danskere , over eksempelvis 35 år er den gennemsnitlige formue givet en hel del større. For pensionister langt større. Sidstnævnte gruppe er ikke overraskende den absolut rigeste i landet.

Det er der to grunde til. Dels har man haft et helt liv til at opbygge og forvalte sin formue. Og dels har man i den alder meget ofte også modtaget arv fra døde slægtninge oveni.

Jeg læste for nogle år siden en statistik der opgjorde den gennemsnitlige formue ud fra alder ( år for år ).

Jeg kan ikke præcis huske hvilken årgang der var rigest. Men alle topscorerne lå i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne. Dem i 60'erne var også helt godt med.
Fattigrøvene var de unge og helt gamle. Man skulle ikke være ret meget ældre end begyndelsen af 80'erne før man røg markant ned på listen.

[Nøgne tær]

Jeg mener ikke kun det handler om hvad samfundet sparer...

Jeg synes vi skal minde hinanden om at arbejdsstyrken tidligere har været lagt så eftertrykkeligt ned, at vi blev nødt til at bestille arbejdere udefra, det er der mange der den dag idag forbander nødvendigt.

Så jeg kan sige at jeg synes det er ok at samfundet ofre en del inden man beslutter at trække nogen ud af arbejdsstyrken.
Jeg føjer mig vraget ved at jeg er ved at blive dømt ude af arbejdsmarkedet, og ville ønske der var en niche til mig, men det ender nok med en pension, som desværre ikke lige passer ind i min tankegang omkring mig selv.

[halse]

Oprindeligt indsendt af Nøgne tær

Jeg synes vi skal minde hinanden om at arbejdsstyrken tidligere har været lagt så eftertrykkeligt ned, at vi blev nødt til at bestille arbejdere udefra, det er der mange der den dag idag forbander nødvendigt.

Tilgang af udenlandsk arbejdskraft er ingen indikator for mangel på dansk arbejdskraft , som DA og mainstream medierne ynder at forkynde. Dette afspejles meget godt af det faktum , at den udenlandske arbejdskraft har været stigende også her under krisen.

I dag er der ca. 9000 flere udenlandske fuldtidsbeskæftigede , end da hjulene snurrede hurtigst under højkonjunkturen. Dette til trods for vi har mistet 150.000 arbejdspladser i perioden.

Tilgang af udenlandsk arbejdskraft er i langt højere grad udtryk for at den lokale bliver fortrængt af førstnævnte , som ofte er både billigere og mere fleksibel end dansk arbejdskraft.

Bortset fra nogle helt specifikke højt specialiserede medarbejdere ( som altid kan være svære at finde ) , har Danmark aldrig haft mangel på arbejdskraft.

Set i historisk perspektiv havde vi den laveste ledighed i 2008 ( lavere end selv i de glade 60'ere).
Alligevel var der på daværende tidspunkt ca. 100.000 ledige ( som også dengang havde svært ved at finde beskæftigelse ).
Bemærk at jeg henholder mig til AKU-ledighed , som er den mest troværdige opgørelse vi har over ledighed.

Man skal ikke undervurderer interessen nogle kan have i at fremmane billedet af mangel på arbejdskraft.
Dette gælder ikke mindst mainstream medierne , som praktisk talt alle har et borgerligt politisk afsæt.

I fuldtidsbeskæftigede svarer det til en stigning på 9.000 udenlandske lønmodtagere, fra 2008 til 2013. Hertil kommer udenlandske lønmodtagere, som er ansat af udenlandske virksomheder, der udøver tjenesteydelser i Danmark (registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT). Stigningen er sket i en periode, hvor den samlede beskæftigelse er faldet med over 150.000 fuldtidslønmodtagere, jf. bilagstabel 1.
http://denkorteavis.dk/2013/flere-og...eskaeftigelse/

[klanst]

Oprindeligt indsendt af Nøgne tær

Jeg mener ikke kun det handler om hvad samfundet sparer...

Jeg synes vi skal minde hinanden om at arbejdsstyrken tidligere har været lagt så eftertrykkeligt ned, at vi blev nødt til at bestille arbejdere udefra, det er der mange der den dag idag forbander nødvendigt.

Så jeg kan sige at jeg synes det er ok at samfundet ofre en del inden man beslutter at trække nogen ud af arbejdsstyrken.
Jeg føjer mig vraget ved at jeg er ved at blive dømt ude af arbejdsmarkedet, og ville ønske der var en niche til mig, men det ender nok med en pension, som desværre ikke lige passer ind i min tankegang omkring mig selv.

Nej det, det også handler om er, at samfundet ikke længere accepterer sygdom, som værende en begrænsning i forhold til arbejdsmarkedet. Ved at spare på kontanthjælpen, forsøger folketinget, at tvinge ikke arbejdsparate menneske til noget, mange ikke er i stand til at klare.

Hvad samfundet ikke spare på, er de ressourcer der skal bruges på, at gøre livet så surt som muligt, overfor de ikke arbejdsklare personer.

Det store spørgsmål er, om samfundet overhovedet spare noget eller ønsker det, hvad fattigdom angår.

At du føler det klaustrofobisk ved udsigten til at komme på førtidspension og at du ikke kan bruges til noget, kan jeg godt forstå.

Men prøv at vend det om engang, for at få en mere nuanceret vinkel på det. Jeg har i over 22 år lidt af svær psykisk sygdom. I over 18 år har jeg haft en kronisk rygskade med kroniske smerter til følge. Jeg skal selv betale al livsvigtig behandling, hvilket betyder, at jeg skal låne 4.000 kr. pr. måned. Behandling af ryggen for forsat, at have noget funktionsdygtighed og smertelindring, glem det.

Jeg ville bryde sammen i løbet af et splitsekund, hvis jeg skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg får ikke en kinamands chance for at nå der til, hvor jeg måske kunne blive en del af arbejdsmarkedet igen, det er ikke fordi jeg ikke vil, men samfundet vil ikke. Der er mange der har brug for et forarbejde andet end arbejdsprøvning og diverse kurser i, at skrive CV og være til jobsamtale, men man får ikke hjælpen til det, for samfundet har sparet det væk. Der skæres både i den direkte ydelse – kontanthjælpen, men også i den hjælp/behandling du har brug for. For mig har det aldrig været muligt at få hjælp. Jeg lider af angst og ikke depression og er over 37 år.

I mit tilfælde holder den måde kommunen behandler mig på, gang i min sygdom. Min mor yndede at sige, hvis du ikke gør sådan og sådan, så er der ingen aftensmad. Kommunen siger til mig, at hvis jeg ikke møder op til samtaler og stiller mig arbejdsparat, så trækker de i kontanthjælpen. Det er en ekstrem stress, konstant at blive stillet overfor en eksistentiel trussel, hvordan skulle det hjælpe?

Jeg er bl.a. kunstuddannet og er selvlært i kunsthåndværk. Jeg designer og brodere bl.a. til møbler, men på kontanthjælp må jeg ikke sælge det, uden det bliver modregnet kr. for kr. så jeg end ikke kan få dækket materialeomkostningerne.

Hvis jeg fik den førtidspension jeg i årevis har været berettiget til, ville jeg få den ro i mit liv, som er så altafgørende. Jeg ville kunne arbejde med min sygdom og få det til at hænge sammen, samtidig med, at jeg ville kunne udvikle min niche, mit kunsthåndværk og hvem ved, måske var der et firma, der kunne bruge mig, som designer, men alt det er for holistisk for systemet i deres spare iver.

Man er også selv ansvarlig for, at skabe sit eget liv og ikke bare vente på, at samfundet bruger ressourcer til at skabe og finde nicher, men det kræver, at samfundet er villige til at forstå og acceptere dette og give den frihed, der skal til.