Mangler bare kamp ond .Har du et råd ?

[Nabokone]

Oprindeligt indsendt af c.l.e.o.

Jeg e jo slet IKKI begynt i arbejdsprøvning endnu-pladsen er ikke fundet endnu,jeg ved ikke hvad jeg skal forslå.

og fordi jeg er helt blank med forslag,og ikke kan se køkken som det rigtige,så giver DE udtryk for at jeg bygger en mur op og lige som ikke vel noget-og det er jo slet ikke sådanne det hænger sammen.

Jeg vil så gerne ,men noget der ikke er dømt på forhånd,jeg er 53 år jeg kender min krop så godt,jeg ved precis hvad jeg kan hvor længe og hvor meget.og ikke mindst konsekvensen af hvad der sker når jeg over høre mine sinaler.

Jeg har arbejdet med min ordblind her,jeg kunne dårligt læse et uge blad da jeg gik ud af skolen,men der er ikke så meget der hænger på min støvet hjerne mere,tror at stave teknikker skal der abbejdes med resten af livet for at kunne holde det tillærte ved lige.
Bruger googels meget,hvis der er ord der er for mig helt umuligt,starter med at skrive ordet,så kommer der forslag der liner noget jeg kender.

Føler virkelig jeg skal preotere helle tiden,for at klare dagligdagen,og hjemmet,som en beskriver med skerene,så skal jeg også planlæge,hvad og hvornår og hvad ,men efterhånden er det kun kroppen der bestemmer hvornår planerne så kan sættes igang.

Okay, så har jeg misforstået dig :-) Kan vi prøve at hjælpe dig med at finde et arbejdsområde som du kan klare og har lyst til (og som vil være realistisk til flexjob)? Eller vil du helst have en førtidspension? Jeg kender ikke rigtig din sag og har desværre ikke overskuddet til at læse gamle tråde...

PS: Selvom du er meget ordblind, så forstår eg nemt alt, hvad du skriver - det synes jeg, du skal rose dig selv for. Du klarer dig rigtig, rigtig godt!

Mange hilsener

Nabokone

[c.l.e.o.]

Tak jeg gør det så godt jeg kan,-rediger som regel mine indlæg,for slå fejl og de værste stave fejl,der kommer når jeg bare skriver løst.

Ja i må meget gerne komme med forslag til ikke fysisk belastende arbejde,og noget der passer med det mangelde humør,det ville jo være synd,hvis det er mig der skulle ud et sted for at være lyspumtet-når jeg dårlig kan holde mig selv ud ,det altså sværet når man ikke har arfaringer at trække på.og bare føler man burte grave sig ned,mit selv værd er helt i bund og jeg tuder bare igen,jeg er træt og ikke mindst træt af det hele.

vil gerne et stort sted så jeg kan sorsvinde i megnten og samtidig noget småt der kunne være trygt-ved godt det er helt umuligt-det er bare sådanne jeg her det.
og lige nu tror jeg jeg vil gå i seng igen og prøve at få det søvn jeg ikke fik i nat.men jeg vil blive meget glad for at høre hvad andre har været ude i af afprøvninger som ikke er belastende for kroppen når man un heller ikke har opfundet den dybe tallerken og hukomelsen den er ikke hvad den har været fortiden,glemmer de mest simpele ting.

synes jeg kun lige klare mig selv og hjemmet,for tiden.

[Nabokone]

Oprindeligt indsendt af c.l.e.o.

Ja i må meget gerne komme med forslag til ikke fysisk belastende arbejde,og noget der passer med det mangelde humør

Hvordan med en genbrugbutik med tøj? Jeg synes tit der er en rimelig god stemning i sådanne forretninger - og du kan måske stryge lidt tøj og sortere og sætte prismærker på.

Bare en tanke - jeg vender tilbage, hvis jeg kommer i tanke om noget andet.

[Carmen]

Oprindeligt indsendt af c.l.e.o.

og fordi jeg er helt blank med forslag,og ikke kan se køkken som det rigtige,så giver DE udtryk for at jeg bygger en mur op og lige som ikke vel noget-og det er jo slet ikke sådanne det hænger sammen.

Deres lommepsykologi er ikke værd at tage alvorligt, men eftersom de selv tror, at de har viden til at kunne bedømme syge menneskers situation, så gi' dem et print af "Skehistorien":

Du VIL jo gerne yde en indsats, men du KAN kun yde ganske lidt, det man kalder ubetydeligt.
At få hverdagen til at fungere/hænge sammen kræver STOR indsats.
Har jeg forstået det ret, cleo?

[Lizzy]

Hvorfor skal man sidde og græde i en arbejdsprøvning!

De kan fanme ikke være det bekendt.

Kram til dig Cleo

[Nabokone]

Oprindeligt indsendt af Lizzy

Hvorfor skal man sidde og græde i en arbejdsprøvning!

De kan fanme ikke være det bekendt.

Kram til dig Cleo

Godt spørgsmål! Det er meget sørgeligt, at vi (eller: de) efterhånden har fået skruet et samfund sammen, der mere end noget andet bygger på mistro og moralske opstød.

Mange hilsener fra Nabokone, der også sender kram til c.l.e.o.

[Enteneller]

Cleo, skal være bedre til at sige fra, ligesom os andre

At nogle på arbejdspladsen spørger til familie forhold, helbred m.v. er jo bare ren og sker medfølelse og empati.

Jeg har det som dig Cleo, jeg vil helst være foruden, jeg vil bare være mig selv, ikke svare op noget som helst, men bare være hvor jeg er. Måske skal du prøve at fortælle dem at du ikke har lyst til at fortælle herom eller forklare dig og håber at de vil forstå dette.

Du vil nok føle at det er lidt grænse overskridende at sige fra, men sådan må det være for du kan jo ikke stå at forklare alle hvordan du har det og er sat hverdag. Sig at du ikke ønsker at blive forstyrret så kan de måske forstå det !

Efter flg. tror jeg at du vil føle dig styrket i forhold til at sige fra og formår du dette er mange problemer løst.

Min dagligdag går med at sige fra overfor nogle små problemer, som fx. at få ex manden til at smse i stedet for at ringe fra tid til anden. Strukturere det jeg skal i forhold til min angst, vi har alle vores at slås med Cleo og det må vi kæmpe med for at det bliver til at leve med.

[Vovse]

Hvis du har kendskab til f.eks. nogle virksomheder, der fremstiller et eller andet, så foreslå dem overfor din sb/jobkonsulent.

De fleste virksomheder vil kunne bruge en ekstra hånd til forskelligt forefaldende arbejde.

Min sidste praktik foregik i en mindre virksom hed, som fremstiller noget udstyr til medicinal-industrien.
På et tidspunkt sad jeg og lavede noget jeg nærmest vil kalde taste-opgaver, det var nogle papirer med tekniske oplysninger, som firmaet havde modtaget fra en leverandør, problemet var bare, at papirerne var lavet i en "form" så der ikke kunne rettes i dem.
Derfor skulle jeg skrive dem ind i et nyt dokument, så virksomheden kunne "arbejde" med dokumenterne..

En anden opgave var, at samle sådan nogle mapper med produktblade, som de kunne sende til deres kunder.

Alle deres mapper, som indeholdt oplysninger om de maskiner de havde produceret, scannede jeg ind, sådan at deres montører, uanset hvor i verden de var for at yde service på en maskine, kunne gå ind i systemet via pc og finde oplysninger om maskinen.

Jeg vil tro, at de fleste virksomheder har opgaver liggende, som de godt kunne tænke sig at få udført, men som de ikke lige har ressourcer til.

Meget af det kan måske virke som idiotarbejde, men for mig var det vigtigste, at jeg blev behandlet ordentligt, og det blev jeg i allerhøjeste grad.

Og når man kan risikere, at have meget fravær, så vil det måske også være begrænset hvor ansvarsfulde opgaver man kan blive tildelt.

[lillespir]

Kære C.L.E.O
Allerførst skal du ha' et trøsteknus.
Det næste du skal gøre ar at smide den maske eller facade du stiller op over for omverdenen, for den er med til at forværre din situation, ingen har en reel mulighed for at hjælpe den du i virkeligheden er, når du gemmer dit triste jeg bag en facade.
Jeg vil foreslå at du kikker på dine fritidsinteresser og prøver ud fra dine fritidsinteresser at se om der er muligheder for jobtræning inden for disse interesser, er der det , skal du foreslå at du gerne vil det og holde fast i det.
Er der ikke noget i dine interesser der kan føre til jobtræning,
syntes jeg du skal undersøge om i har noget i KBH der hedder Job og Afklaring og så komme på det.
Grunden til jeg foreslår dette er at de mennesker der har en privat arbejdsplads eller for den sags skyld offentlig arbejdsplads er ikke uddannet til at se hvor syg den enkelte person er, ligesom de ikke har en veludviklet empati.
Lederne på værkstederne inden for Job og Afklaring har denne empati og ser hvor skidt du har det, og de er langt lettere at tale med end private og offentlige arbejdsgivere.
Når du føler dig oven på igen, syntes jeg du skal prøve at undersøge om der er ordblindekurser i dit område, VUC har ordblinde kurser.
Jeg har været svært ordblind, men er kommet ud på den anden side ved hjælp af Lillebrors kryds og tværs gennem mange år, der efter dansk kursus på vuc.
Og jeg kan love dig for at undervisningen på VUC er meget anderledes end i folkeskolen.
Jeg håber, du bare kan bruge lidt af ovenstående.
Mange knus.
Rita

[c.l.e.o.]

jeg har lige flettedet en masse linger og blev så vippe af var nok for længe om det .men prøver igen.

spillehalder vad på bordet-det skyder jeg i jorden-jeg er angst bare jeg går forbi en-har lidt forbi af at bo på broen har set i et pistolløb-men havde en heldig dag idioten trykkede ikke af.
men mange af de ting jeg har oplevet sætter sine spor og meget af mene små "forbier" tror jeg kommer af ting der er lagt låg på fra barndommen også,men jeg har været for god til at fortrænge mange ting i mit liv og for god til at undgå de ting der fik noget til at stike fjæset frem-og tror også jeg har haft brug for at gemme det væk for at klare den dagligdag jeg havde,der var ingen andre der ville havet kunnet overtage mine pligter.

Jeg har måske snart for meget i rygsækken til at bare springe ud i hvad som helst,for spøgelserne ser jeg snart alle vejne.og alligevel,ssyntes jeg bare at alt min "angst" for det værste også bare bliver bekrestet hele tiden.

Indspriengs kursuser og indsprierings foredrag har jeg været igemme et utal faf gange,der nk bare ikke noget der indsper mig..
Hvis jeg nævner en hoppy og noget der giver mig noget ,så ville jeg nok blive smidt i en sfo men det ville jeg slet ikke kunne overskuge bare en ½ time ,men jeg elsker at lave ting med mit barnebarn,og skulle man om sætte det til noget brugbart,bliver det noget hoppy dagcentre linde-men så ville der komme ? jeg ikke ka tale om sådanne som jeg har det fortiden.

jeg har haft 8 spykolog samtaler og hun siger bare at jeg har meget at bærer på og hun forstår godt jeg har det svært,men at jeg må være stærk alligevel,for jeg er ikke endt i druk eller andet misbrug-at jeg har en god fornemelse af hvordan alle andre har det og ikke kan gøre så meget andet end det jeg gør.

Hun ville ind på hvordan jeg havde det med at tabe arbejdsevnen,men det ville jeg ikke selv ind på-for det var lige som ikke rigtigt det det handelede om hos hende.

Men det er svært at man altid har været noget for ander i kraft af det jeg lige som har kunnet for og med dem-nu hvor man-jeg siger fra så svinder intrassen og folk finder andre der kan lige som overtage .Det ikke lige frem noget der styrker selvtilliden heller.

Jeg føler virkelig jeg er ingen ting,andet end en der ikke kan og har ondt både i livet og i musklerne