§100, merudgifter, omfattet af regler, frakendelse

[Jøsses]

kan blive straffet med fængsel hvis de er vidende om noget ulovligt blir begået og de ikke fortæller det.

Hvilket jeg forøvrigt fortalte en sagsbehandler da vedkommende gav til kende at der foregik nogle ting i min sag som ikke burde foregå.

Fik det svar,...var valget at åbne munden og tage hvad der derefter kom eller forsørge sin børn...så valgte vedkommende det sidste.

[Ozelot]

Jeg kan sagtens se jeres pointe i forhold til at offentligt ansatte har pligt til ikke at skjule sandheder eller handle ulovligt. Men det er bare lidt ligesom når man sætter dem der sælger 5 g kokain ind og lader bagmændende gå....

Det burde være politikerens navn der stod i de offentliggjorte mails - så kom der muligvis også lidt handling nu hvor det er valgår. ;-)

[popiae]

Jeg er enig i, at det burde være politikkerne, der skal hives frem.
Men da div afgørelser står med sagsbehandlers navn, er det dem der er judrisk ansvarlig.
Man skal således kunne dokumentere, at den pågældende politikker er bekendt med situationen. Helst i form af brev, hvortil der er svaret.
vh popiae

[zuza]

Oprindeligt indsendt af popiae

Man kan undre sig over, at der endnu IKKE har været mulighed for at lave en ny ændret princip afgørelse, der skal afspejle tilbageført personkreds?

Er der nogen der har en sag på vej?
Det kunne være interessant at følge!
Vh popiae

Så kom der nyt:

Første afgørelse om personkredsen efter de ændrede regler om merudgiftsydelse (bekendtgørelse nr. 1124 af 25. november 2008)



Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en konkret sag efter de nye regler om personkredsen for dækning af nødvendige merudgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.



Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at det fremgår af forarbejderne, at de nye regler skal fortolkes på en sådan måde, at retstilstanden føres tilbage til den generelle praksis, der var gældende før sommeren 2007. Ved afgørelsen vurderede Ankestyrelsen indholdet af de nu gældende regler om personkredsen. Ankestyrelsen ophæver nu Principafgørelse C-27-07, da afgørelsens skønsmæssige vurdering af personkredsspørgsmålet ikke længere er dækkende for den aktuelle retstilstand på området.



I den konkrete afgørelse stadfæstede Ankestyrelsen afslaget på, at borgeren var omfattet af merudgiftsreglerne, da der ikke forelå en aktuel og uafhængig beskrivelse af funktionsniveauet, og borgeren ikke ønskede samtaleskemaet opdateret.

Da den har været så længe ventet og vigtig, lægger jeg hele afgørelsen her:

Principafgørelse om: merudgifter - nye regler - personkreds - aktuelle oplysninger - oplysningsgrundlag - uafhængig beskrivelse


Lov:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100



Bekendtgørelse:

Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 25. november 2008 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 1




Resumé:
Ankestyrelsen har truffet afgørelse om personkredsen efter reglerne om merudgifter til voksne på baggrund af de fra 1. december 2008 gældende regler.
Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i, at gældende regler skal fortolkes på en sådan måde, at retstilstanden føres tilbage til den generelle praksis, der var gældende før sommeren 2007.

Der blev givet afslag til borgeren, da der ikke med de foreliggende oplysninger var tilstrækkelig aktuel dokumentation for, at lidelsen medførte konsekvenser af indgribende karakter i borgerens daglige tilværelse. Der blev lagt vægt på, at der ikke forelå en uafhængig undersøgelse og beskrivelse af borgerens funktionsniveau, og at sagen var ønsket behandlet på baggrund af et ældre samtaleskema. *)



Note:*) C-27-07 ophæves

Sagsfremstilling:
En kvinde havde universelle muskel og ledsmerter, for hvilke der først var givet diagnosen leddegigt og efterfølgende i 2005 fibromyalgi. Der var ved speciallægeundersøgelse ikke fundet tegn på artrit.

Hun havde symptomer med hurtig udtrætbarhed og muskelsmerter ved aktivitet. Hun havde ønsket sagen behandlet på baggrund af et ældre samtaleskema suppleret med eget tillæg.

Hun anførte blandt andet, at hun havde svært ved daglige gøremål som rengøring og at handle ind og til tider af- og påklædning. Hun skrev, at tilstanden var svingende, sådan at hun nogle gange ikke engang kunne komme ud af sengen. Gangdistancen svingede mellem 25 meter og 1 km. Hun havde særligt tendens til ømhed og hævelse i ankler, og hun kunne tabe ting ud af hænderne. Hun anførte at have koncentrationsproblemer.

Kommunen traf afgørelse om, at kvinden ikke var berettiget til nødvendige merudgifter, da hun ikke var omfattet af personkredsen efter bestemmelsen.

Kommunen begrundede afgørelsen om afslag med, at funktionsnedsættelsen ikke umiddelbart skønnedes at have så indgribende konsekvenser for hendes dagligliv som forudsat efter § 100.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.
Nævnet lagde til grund, at hun kunne klare personlig hygiejne, men en masse dagligdags funktioner var svære for hende at udføre i hjemmet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af funktionsnedsættelses-vurderingen og betingelsen om ikke-uvæsentlige hjælpeforanstaltninger ved ansøgning om merudgifter efter de nu gældende regler fra en person med fibromyalgi/leddegigt.



Afgørelse:
Kvinden blev ikke fundet berettiget til dækning af nødvendige merudgifter.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke på det foreliggende grundlag var tilstrækkelig aktuel dokumentation for, at lidelsen medførte konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger om kvindens livssituation og funktionsnedsættelse.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at der ikke forelå en uafhængig undersøgelse og beskrivelse af hendes funktionsniveau, eksempelvis med en beskrivelse af det ugentlige aktivitetsniveau og indsættende smerter og trætbarhedssymptomer i forhold til den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sagen var behandlet på baggrund af lægelige oplysninger og samtaleskema indhentet i 2007. Det var oplyst, at kvinden havde ønsket sagen behandlet på dette grundlag, suppleret med hendes egne oplysninger.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden led af led- og muskelsmerter uden påvist artrit. Der var fundet normale forhold i leddene, og der var givet diagnosen fibromyalgi.

Kvinden havde oplyst, at hun havde betydelig bevægeindskrænkning og kraftnedsættelse, der svingede i styrke fra, at hun slet ikke kunne foretage sig noget til, at hun kunne lave almindelige ting i hjemmet med hvilepauser. Hun oplyste, at hun derudover havde symptomer i form af voldsom træthed flere gange i løbet af dagen og voldsom hævelse af ankelled samt stivhed i hele kroppen flere gange om ugen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var oplyst, at kvindens tilstand var meget svingende, idet hun eksempelvis kunne gå fra 25 meter til 1 km, afhængig af hendes tilstand. Hun kunne med besvær benytte offentlig transport, men hun benyttede dog en specialindrettet bil.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun var i stand til at udføre daglige gøremål i nedsat tempo med hvilepauser.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at hun var gift, og at hendes ægtefælle var i stand til at hjælpe med de daglige opgaver. Hun stod dog for de væsentligste af opgaverne i hjemmet, da hendes ægtefælle var selvstændig og således havde begrænset tid til at lave praktiske ting i hjemmet.

Ved afgørelsen tog Ankestyrelsen udgangspunkt i, at gældende regler skulle fortolkes på en sådan måde, at retstilstanden førtes tilbage til den generelle praksis, der var gældende før sommeren 2007.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...li/172-09.aspx

[Odenseaneren]

Er helt hen i hampen.

Borgeren har ikke nægtet at få lavet nyt samtaleskema, men tværtimod oplyst at hendes tilstand er uændret, og derfor er gammelt samtaleskema umiddelbart stadig gældende.

Samtidig kan man undre sig over, at sagen IKKE tilbagevises pga. manglende oplysninger, men at Ankestyrelsen indirekte fastholder en afgørelse, hvor der er fokuseret på enkeltelementer.

Skodsystem

Se http://ft.dk/Samling/20081/almdel/SO.../403/index.htm

Folketingets Socialudvalg







01.08.09


Afslag på dækning af nødvendige merudgifter, svar fra Ankestyrelsens direktion

Jeg skal hermed i forlængelse af min henvendelse af 18.07.09 fremsende Vicestyrelseschef i Ankestyrelsen, Jan Henriksens svar til mig af 31.07.09.

Det fremgår af Ankestyrelsens svar, at oplysningsgrundlaget i min sag ikke har været tilstrækkeligt og aktuelt nok til, at der kunne træffes afgørelse om jeg var omfattet af personkredsen.

Alligevel har både kommunen, Det Sociale Nævn samt Ankestyrelsen foretaget en afgørelse i sagen om, at jeg ikke skulle være omfattet af personkredsen.
Dette har alle 3 instanser altså alligevel gjort, velvidende, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst.

Det giver anledning til at bemærke flg.:


l Det er kommunens pligt, at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt belyst.
l Såfremt sagen er utilstrækkeligt belyst kan hverken kommunen, Det Sociale Nævn eller Ankestyrelsen træffe en gyldig afgørelse i sagen.
l I Ankestyrelsens brev til mig anfører man, at jeg skulle have stillet mig til hinder for, at sagen kunne blive tilstrækkeligt belyst. Dette er imidlertid ikke korrekt.
l Jeg har i december 2008 oplyst kommunen om, at der ikke var anledning til at genudfylde samtaleskemaet, da det tidligere samtaleskema var fuldt ud dækkende for min nuværende situation.
l Min reumatolog har telefonisk været i kontakt med kommunen i 2008 og oplyst om, at min tilstand var status quo og at en fornyet speciallægeerklæring kun ville være en gentagelse af de 7 tidligere speciallægeerklæringer.
l Kommunen har ikke på noget tidspunkt bedt om en specifik helbredsattest der kunne belyse eller beskrive min nedsatte funktionsevne yderligere.
l Min sag omfatter massivt lægeligt materiale til at underbygge min nedsatte funktionsevne.
l Jeg har nu atter rettet henvendelse til min kommune mhp. en genvurdering af min ansøgning om dækning af nødvendige merudgifter, da jeg mener den tidligere afgørelse må anses som værende ugyldig da den er utilstrækkeligt belyst, jf. Ankestyrelsens oplysninger.

[zuza]

Næ, men Ankestyrelsen har skrevet:

sagen var ønsket behandlet på baggrund af et ældre samtaleskema

Gad vide, hvem der har ønsket det?

[lena]

om hun ikke også snor sig udenom denne

Til Socialudvalget






Blommenslyst, den 5. august 2009





Ang. Servicelovens §100

Jeg skal venligst anmode Socialudvalget om at rejse følgende spørgsmål til Velfærdsministeren.

1. Har Velfærdsministeren forståelse for at handicappede borgere kan føle sig umynddiggjort, når sagsbehandlere i såvel kommunerne som i Det Sociale Nævn tilsidesætter borgerens oplevelse af borgerens handicap, underforstået at sagsbehandleren giver afslag på en ydelse med den begrundelse, at sagsbehandleren ikke mener et handicap er indgribende for borgeren, og at dette sker uden yderligere begrundelse?

2. Kan kommunerne og/eller Det Sociale Nævn med begrundelsen ”de ikke finder det indgribende i hverdagen” undlade at tage stilling til om der er sat ind med ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger, og kan sagsbehandlerne overhovedet tage stilling om indgriben i hverdagen, uden at have taget stilling til om der er iværksat ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger?

3. Er Velværdsministeren enig i, at der er tale om diskrimination af handicappede, når handicappedes opfattelse af handicappets indgriben i hverdagen tilsidesættes?

4. Mener Velfærdsministeren at en sagsbehandler kan tilsidesætte borgerens opfattelse af indgriben i hverdagen, uden at overtræde menneskerettigheder, FNs handicapkonvektion og/eller gældende lovgivninger indenfor offentlig forvaltning?

5. Såfremt Velfærdsministeren mener at ovenstående er fuldt ud i overensstemmelse med gældende love og regler, kan Velfærdsministeren da forklare, hvordan ovenstående hænger sammen med såvel Bekendtgørelse som Vejledningsskrivelse til §100.

Jeg skal venligst bede Velfærdsministeren om at svare konkret på de stillede spørgsmål, og ikke blot citere fra Bekendtgørelse og Vejledningsskrivelse, idet disse jo ikke bliver fulgt i hverken kommunerne eller Det Sociale Nævn.

Spørgsmålene skal ses i lyset af følgende lovgivning, bekendtgørelse og vejledning;

 § 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

I bekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=122207) nærmere defineret som;
 § 1. Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 100 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven.
 Stk. 2. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

I vejledning til §100 - https://www.retsinformation.dk/Forms...d=123377&exp=1 står;
 Begrebet skal ikke forstås så snævert, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis borgeren ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål. Det vil således ikke være i overensstemmelse med lovgivningen alene at lægge vægt på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse. Der skal derimod foretages en helhedsvurdering.
 Ud over, at funktionsnedsættelsen skal have konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, skal den også medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. I ordet »ofte« ligger, at det ikke er et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Borgere, som fravælger eller har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som de ville have ret til, kan også være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Også borgere der har en sådan funktionsnedsættelse, at der normalt vil blive iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, men hvor dette ikke er sket, kan være omfattet.
 Det kan ikke angives udtømmende, hvad der ligger i begrebet »ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger«. Som eksempler kan nævnes flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, bevilling af hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser m.v.

Problemstillingen, som jeg med denne skrivelse ønsker at fokusere på, var forudsagt allerede inden loven blev vedtaget i december 2008. Det er beklageligt, at denne problemstilling er aktuel så kort tid efter lovens ikrafttræden, men dog ikke en stor overraskelse for os berørte borgere.


Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen

[zuza]

Jeg mener, at Velfærdsministeriet er nedlagt, så det kun hedder Socialministeriet - og Socialminister.

Det er ikke nemt at være borger i DK.

Der er jo alligevel ingen velfærd mere... heller ikke meget socialt, så det nedlægger de vel også snart.

[popiae]

Jeg er fuldstændig enig med Lene.

1. Der mangler dog Særligt påpegning af, at det jo altid er kommunes forpligtigelse at OPLYSNINGSGRUNDLAGET er iorden, og OPDATERET.
Hvorfor dette ikke er påpeget er mig ubegribeligt.

2. Kravet om at der ikke nødvendigvis er indsat betydelige hjælpeforanstaltninger, såfremt dette klares på anden måde, men at borgeren i modsat fald ville være berettiget.

Nr. 2 har Lena med. men jeg mener særligt at det er disse 2 argumenter den er helt galt med. Jævnfør retsikkerhedsloven.
Nr.2 er dog den der får betydning for os alle.

Dertil har Ankestyrelsen været på diagnosejagt, selvom diagnosen, ingen betydning må få, kun selve funktionsnedsættelsen.
De har heller ikke taget stilling til behov for ekstra hvile, ekstra tid(langsomlig og trægt)også har betydning for tilkendelsen.
ØV OG ØV.
Det er godt nok op ad bakke. for os der har brug for denne ydelse.

Ps har lige talt med ankestyrelsen, får svar senere idag, forhåbentlig.
VH Popiae

[velcro]

HURRA lad os glæde os over at C-27-07 er gjort historisk. Lad os så håbe at det smitter af på afgørelserne ude i kommunerne, hvilket vi vel desværre er flere som er tvivlende over for.

Men da en underlig afgørelse fra ankestyrelsen om forældet samtaleskema. Sagen burde da som minimum være sendt retur til fornyet sagsbehandling.

Velcro