Medicinfri .....og hvad så

[Phönix]

Nu er jeg blevet trappet ned over 14 dage på Cymbalta og har nu været helt uden medicin i en uge.

Startede på Akarin midt i 2005 samtidigt med behandling hos psykiater.

Efter et år på den måde, hvor medicinen blev sat op og ned i perioder valgte jeg at skifte psykiater.
Stillede jeg ham et konkret spørgsmål var svaret: "Hvad synes du selv?"

Øhhh hvad pokker svarer man på det.......har I et bud.

Nå men fik en ny. En dame jeg havde fået at vide var hammergod. Ved ikke helt hvad hun var god til udover at gøre mig endnu mere depressiv. Men fik da skiftet medicinen ud til Efexor da jeg blev meget træt af Akarinen.

Efexoren ved jeg ikke helt, hvad jeg fik ud af......udover jeg ikke siden har kunne huske en pind...... og fik derefter Cymbalta.

Behøver jeg at sige jeg atter skiftede psykiater.

Men 3. gang var da lykkens gang. Hun sætter da gang i de få små grå jeg har tilbage og vi har som sagt nu smidt medicinen væk pt.

Jeg har allerede nu opdaget, at det ikke var Akarinen der gjorde mig træt....for nu er jeg endnu mere træt end før.....er nærmest udmattet.
Min tidligere angst udmønter sig nu i panikangst, socialfobi, ukontrollerbar gråd på de mest mystiske tidspunkter og uden nogen grund.

Jeg ved godt jeg kan få medicin igen, men samtidigt tænker jeg også, om ikke det måske er en god idé at fastholde medicinpausen lidt endnu, især da jeg jo starter på arbejdsprøvning i denne uge. Det vil vel give det mest korrekte billede af min arbejdsevne idet jeg da mener at det ikke kan være rigtigt, hvis jeg skal forgifte min krop for at kunne opfylde de krav der stilles til en "ikke varigt nedsat arbejdsevne"??

Har nu ikke haft mere end max. 1 time i mig om dagen uanset, hvad jeg har skulle lave. Selv en samtale med læge, kommune o.a. har udmattet mig.

Eller er jeg helt galt på den??? vil da gerne høre jeres mening herom

[Enhjørning]

Jeg har stor nytte af at gå til psykolog - jeg var sygemeldt pga depression. Hvis du bliver henvist til en hospitalsansat psykolog er behandlingen gratis. Du kommer ca en time om ugen. Du skal have en henvisning fra din praktiserende læge. Der er ventetid men behandlingen er effektiv - jeg har i hvert fald fået det meget bedre. Held og lykke med det!

[Phönix]

Enhjørning.

Tak for svaret, men det er ikke så enkelt endda. Jeg er diagnosticeret med en svær depression og har en god kontakt til min nuværende psykiater.

Søgte tidligere om psykologhjælp og fik afslag af kommunen. Kunne ikke lade være med at tænke på, om de overhovedet ønsker vi skal blive raske eller det er nemmere at lade os dø.

Phönix

[FlemmingLeer]

Phönix;

Hvis du har det værre nu uden medicin, så ville jeg da helt klart seriøst overveje om medicinen ikke var en god ting. Så længe det kun drejer som en type medicin eller max to ad gangen, så er det vist okay.

Medicin kan være med til at tage toppen af dine symptomer. Men snak med din psykiater om det og fortæl åbent og ærligt om forskellen med og uden medicin.

[Phönix]

FlemmingLeer.

Er hos min psykiater 3 gange om md. og har den aftale med hende, at hvis jeg syntes det er for slemt uden medicin skal jeg ringe omgående.

Men føler også at jeg efter 3½ år på den type medicin har brug for, "virkelig" at mærke mine følelser og komme i kontakt med mit indre JEG, uden at være sløvet af medicin. Jeg er vel også lidt bange for igen at ændres til en zoombie.

Derudover er der også det økonomiske aspekt i det. Jeg sparer mange penge og har dermed noget mere til at leve af.

Føler lidt jeg skal vælge mellem medicin og mad.

Phönix

[gh72]

Hej Phönix!

Jeg forstår dit ønske om at være medicinfri, jeg har selv prøvet en bunke forskellige antidepressive, og jeg har også prøvet at trappe ud for at se, om jeg kan undvære det.

Man kan godt umiddelbart efter man er trappet ud, få nogle ophørssymptomer, det må psykiateren vide mere om, om det evt er det, der sker nu.
Hvis du får det dårligere uden medicin, så ville jeg helt klart starte igen, hvis jeg var dig, for det er da ikke til at holde ud at have det så dårligt.
Jeg ved ikke, om man forgifter sin krop, når man tager antidepressiv medicin, men jeg har altid haft det sådan, at jeg tænker, at der skal altså også være noget livskvalitet, mens man er her
Men tal med psykiateren om dine nuværende symptomer, og så må i sammen kunne finde ud af, hvad der er bedst for dig

[Phönix]

Hej gh72.

Mærkeligt nok har jeg ikke fået det dårligere uden medicinen, men det er ifølge min psykiater for tidligt at kunne vurdere effekten endnu.

Til gengæld har jeg opdaget, at den stærke træthed jeg føler (nærmest udmattelse) stadig er til stede og har derfor mistanke om det skyldes kronisk træthedssyndrom, så det vil jeg få tjekket snarest, da lægen ikke rigtigt kan forstå det bliver ved.

Var på arbejde i går (arbejdsprøvning) og valgte at presse mig selv lidt for at få et realistisk billede. 3 ½ time.
Det skal jeg da lige lov for jeg fik . Måtte i seng da jeg kom hjem både med stærke smerter og pga. træthed. Døsede et par timer, hvor jeg fik både hedetur og mareridt.

Da jeg stod op igen, ville jeg have betalt 1 million for en rollator, da jeg næsten ikke kunne gå.

Måtte blive hjemme i dag.

Hilsen Phönix

[Pippi]

Hejsa!

Jeg er på antidepressiv og antopsykotisk medicin. Jeg havde i en lang periode også lyst til at droppe medicin, men fik så en bog af min kusine,der handler om depression og medicin, Godt nok er den skrevet af et medicinalfirma, men den havde nogen ting oppe som fik mig til at ændre mening ang medicin.
Selvfølgelig skal man ikke tage medicin uden grund, heller ikke hvis man kan klare den uden, men fungere man bedre og kan overskue lidt mere med medicin synes jeg helt klart den har sit formål.
Selvom jeg får en del medicin synes jeg stadig at jeg ikke rigtig kan fungere, og vender den nogen gange om og tænker " Hvis jeg knap hænger sammen med medicin, hvordan vil det så se ud uden medicin" Det er aldrig blevet til et positivt svar i mit hoved.

[Phönix]

Har igen i dag været hos psykiateren.

Ankom støttende til en krykke og meget naturligt spurgte hun, hvorfor jeg havde en krykke med.

Var lidt knotten og kunne så ikke lade være med at sige: " Jeg kan sgu da ikke få indkøbsvognen op af trapperne".

Derefter så hun ret betuttet ud, hvad jeg nu ikke kan klandre hende for.

Men fik da forklaret hende, at efter jeg er stoppet med den antidepressive medicin VIRKELIG har fået kontakt med min krop.
Snupper 2 panodiler og 2 kodeiner 3 gange i døgnet og det tager kun toppen af mine smerter i lænderegionen med udstråling til benene.

Så snakkede vi lidt om, om det måske var en god idé at starte på antidepri igen, men jeg må indrømme jeg hellere vil ha smerterne og så være klar i hovedet. Min kæreste siger jeg er meget mere nærværende nu, hvor jeg ikke tager den medicin længere.

Desuden sagde hun sidste gang, at jeg ikke var klassisk depressiv. Den bemærkning har jeg tygget på siden sidst og ville da gerne have en forklaring på det, da jeg har gået og følt jeg var hypokonder siden hun sagde sådan. Tænkte også på, hvorfor pokker jeg så skulle rende hende på dørene.

Ja, vi kan vel alle få nogle skøre tanker, når vi ikke får klar besked.

Men fik da at vide at det hun mente var, at jeg ikke sidder og glor ind i væggen eller ud ad vinduet dagen lang, ej heller bilder mig ind jeg ikke er "nogen" eller har selvmordstanker.
Har da været der og er helt sikker på det er min kærestes skyld jeg er, hvor jeg er nu. Han står skam frivilligt til rådighed hvis jeg har lyst til at være arrig, grov i munden, et tudefjæs eller flænser ham korporligt.
Det skal han sandelig have en stor tak for, idet jeg i årevis har holdt alle mine følelser lukket inde og nu giver han mig mulighed for at komme af med det hele.

Dejligt min sin helt egen boksebold.

Fik også snakket med psykiateren om ME/ hmm ka ikke lige huske, hvad resten hedder. Det skal jeg snakke med min læge om, så jeg har booket en tid hos hende men er ret nervøs for, om min sag så bliver yderligere trukket i langdrag, hvis jeg skal gennem en masse undersøgelser bl.a. for at udelukke andre sygdomme. Er også nervøs for at blive afvist af lægen for er helt sikker på det er den sygdom jeg har fået. Næsten alle punkter i beskrivelsen passer på mig og hvis der går for lang tid med at få det tjekket kan jeg risikere at være sengeliggende for livstid. Har jeg ikke den store lyst til. Så skidt med om jeg skal trille rundt i en rullestol bare jeg ikke skal ligge ned altid.
Jeg skal også opereres i næste md. (skulle ha været den 19. dm. men nu er datoen rykket for 4. gang på ½ år ) og så skal narkosen ændres, hvis det er den sygdom jeg har da det ellers kan være ret farligt for mig.

Scroller lige en tur ned ad siden, for nu ka jeg ikke huske hvad jeg også ville skrive.

Nåå jo.

Er jo i arbejdsprøvning, men ved ikke helt hvad jeg skal synes om det. Jeg daffer jo bare i numsen på p-vagten og kigger lidt på nogle p-skiver og siger, hvis der er bid.
Det er faktisk ret kedeligt, men jeg er træt efter ½ time og udmattet efter 1½ time og så går jeg hjem og sover ca. 3 timer.

Kan ikke lade være med at tænke på, om der er nogen der kan bruge en som mig i et fleksjob..........tvivler dog, men ved ikke hvor lav timegrænsen pr. uge er i kommunens øjne.

Tror jeg fik sagt det jeg ville i dag. Ellers vender jeg jo bare frygteligt tilbage igen, igen, igen.

Phönix