Har fundet noget.....
Sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension
61. En person, der tidligere er tilkendt almindelig, forhøjet almindelig eller mellemste førtidspension, har mulighed for at søge om at få tilkendt en anden pensionstype. Ved vurderingen af en sådan sag skal kommunen også, ligesom ved personer, der ikke tidligere er tilkendt førtidspension, foretage en helhedsvurdering og afprøve og forsøge at forbedre erhvervsevnen. Om sagsbehandlingen i øvrigt ved sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension, herunder om anvendelse af arbejdsevnemetoden, se Afsnit 3.
Højeste førtidspension
Nedsættelse af erhvervsevnen
64. Højeste førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, hvis erhvervsevne er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens § 14, stk. 1, og § 15.
Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer pågældende i at påtage sig arbejde af nogen betydning. Enhver relevant aktiverings- og revalideringsmulighed mv. skal være forsøgt.
Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.
Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at pågældende varigt skånes for arbejde af betydning.
Bedømmelsen af, om en person har en ubetydelig erhvervsevne, sker ved et skøn på baggrund af samtlige oplysninger i sagen, fx helbredsoplysninger, oplysninger om resultat af eventuelle arbejdsprøvninger mv. Kommunen skal således vurdere, i hvilket omfang pågældende har mulighed for at udføre indtægtsgivende arbejde.
Tilkendelse af højeste førtidspension er betinget af, at ansøger i ethvert erhverv må anses for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er nedsat med mere end 2/3. Erhvervsevnen skal være helt eller næsten helt bortfaldet, og enhver revalideringsmulighed skal være udelukket. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-19-01.
Hvis personen på afgørelsestidspunktet har indtægtsgivende arbejde, kan der ved afgørelsen tages hensyn til dette. En varig indtægt ved personligt arbejde kan normalt ikke betragtes som ubetydelig, hvis den har en sådan størrelse, at den svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet. En indtægt af en sådan størrelse kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.
Det er derfor din sagsbehandler sammenligner dig med en fuldtidsbeskæftiget. For din ansøgning om den højere sats, er at sammenligne med, at du nu begynder helt forfra, og derfor skal vurderes forfra igen (dog kan de ALDRIG tage den sats fra dig, som du allerede ER på!). Men du skal hele møllen om igen, som var du helt ny i systemet......suk.
Sætter lige hele linket ind - måske vi kun bruge noget derfra hvis vi lige lægger hjernerne i blød???
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=20931