Spørgmål der opstår før og under afklaring af arbejdsevne.

[Knopf]

Hej,

I min arbejdsprøvning på 10 uger, var det nødvendigt at jeg havde meget fokus på denne. Normalt træner jeg tre gange om ugen i et motionscenter. Dette fordi det øger mit psykiske velvære, men også for at holde vægten nede. Min medicin medfører desværre vægtøgning.

Under afprøvningen havde jeg kun overskud til en gang ugentlig træning. Dette forhold beskrev jeg naturligvis i min dagbog. Da der var en saglig faglig begrundelse for, at netop motion er meget vigtig ved min lidelse, blev timetallet ikke øget yderligere. Der var belæg for, at manglende træning ville forringe min samlede arbejdsevne.

For mig krævede det mange ressourcer at føre dagbog under forløbet. Var på et tidspunkt rigtig træt af det. Men det var bestemt anstrengelserne værd. Både jobkonsulent og sagsbehandler lagde sig tæt op af mine beskrivelser, ved min indstilling til fleksjob. For mig var dagbogen et meget værdifuldt element og alle i arbejdsprøvning bør i mine øjne skrive udførlig dagbog.
Simpelthen for deres egen skyld ( dokumentation og refleksion )

Fordi jeg vidste, at arbejdsprøvningen kunne være så afgørende for min arbejdsmæssige fremtid, var jeg nød til at skrue noget ned for mit sociale liv i denne trods alt korte periode. Det havde mit netværk i øvrigt forståelse for. Jeg sørgede også for at være godt forberedt ved alle de opfølgende samtaler under praktikken. Men ja, det var absolut nogle krævende og hårde uger.

Knopf......

[Sniffe]

Hej EE
Er det ikke en afklaring du skal i?
Ja, jeg spørger bare fordi, for mig er der forskel på en afklaring og en arbejdsprøvning.
Her må det være vigtigt at vide, hvem der skal afklares.
Er det dig eller er det jobcenteret?
Såfrem det er dig, ville jeg mene, at du også har krav på vejledning/rådgivning, og det må vel være afklaringsstedet der er købt til at vejlede og rådgive dig.
Hvad skal de så vejlede dig i?
Det må vel være det, det hele handler om, nemlig hvordan du udnytter den arbejdsevne du har (tilbage?) i forhold til arbejdsmarkedet.
Derfor kunne du vel i realiteten, læne dig tilbage og se, hvad de har at byde ind med.
Er du ikke tilbudt et møde til opstart? Som jeg opfatter det, så er det vel på det møde der skal laves en plan. Eller hvad?
Øh, lyder dette meget filosofisk, må du lige korigere mig, for så er der sikker noget, jeg har misforstået.

[Enteneller]

Hejsa,

Tak for jeres indlæg i denne tråd.

Jeg har ikke tænkt mig at lægge alt andet til side for "blot" at være i arbejdsprøvning. Om den ender med pension eller fleks er jeg snart lidt ligeglad med jeg ønsker bare en afklaring på min sag.

Sniffe, jeg skal i afklaring på et slags Reva center. I foråret fik jeg afslag på pension efter indstilling til §18. Pensionsnævnet foreslår afprøvning på er reva center hvor min arbejdsevne kan afklares i forhold til min nedsatte funktionsevne, sådan noget lign. i al fald.

Jeg tror det hurtigt kommer til at give sig selv hvad jeg kan og ikke kan når jeg kommer i gang. Jeg tror at jeg såvidt det kan lade sig gøre vil holde fast i hundeluftningen, men passe på ikke at love for meget eller hænge mig selv op på noget.

Jeg vil skrive alt i en dagbog, men det bliver i korte citater, for jeg får det som dig Knopf meget svært ved at holde en dagbog ved lige.

Min træning er også super på mig, men jeg må jo så melde fra når jeg ikke holder til det.

Der bliver nok at arbejde med i samvittigheden også, men det er rart lige at få det op at vende herinde, for det er jo ikke bare lige.

Nu må vi se hvad de har at sige på mandag. Min sagsbehandler har allerede skrevet til mig om vi lige skal mødes udenfor 5 min. inden. Jeg skrev ja, men hvis vejret er dårligt bliver det måske lige indenfor.

Puha, kunne godt lige bruge en pension tilkendelse fra BAN i jule eller nytårsgave.

[c.l.e.o.]

Det jo en afklaring der skal vise hvad du kan magte,og jeg mener også du skal vise at du er til at du står til rådighed for et evt.job så jeg ville nok stå op det før så du kan nå turen med hunden også.

Men må indpasse sig lidt jo.selv er jeg heller ikke til noget når jeg er i afprøvning,og orker slet ikke alt det jeg plejer at dele ud af gøre mål på en hel dag-for pluslig har man jo kun få timer til det når man som jeg skal spare på sig selv inden job og vile flere timer efter.

Det jo en balance gang at finde ud af hvad magter man,og hvor meget kan og skal jeg ofre for at komme i et evt.job hvis der skulle være det bagefter også.

[Ida]

Jeg er meget enig med Knoopf, der skriver at afklaring og at skrive dagbog kræver ressourcer - derfor bliver ens dagligdag selvfølgelig påvirket. Jeg indrettede mine andre aktiviteter efter at jeg ikke havde dagen til rådighed på samme måde som da jeg gik hjemme. Jeg tror ikke det er realistisk at gennemføre en afklaring uden at indstille sig på at i en periode er det agklaringen der "kommer først".

[Vovse]

Jeg er ganske enig i det meste af det jeg læser fra jer.

M.h.t. min hunde-luftning nævnte jeg det aldrig overfor nogen, jeg skrev blot om det i dagbogen.
De første par uger af min afprøvning skulle jeg møde kl. 8, så jeg stod op kl. 5, luftede hund fra 5.30 til 6.30 hvor jeg så var hjemme igen og kunne vække børnene.
Og så gik jeg ud af døren sammen med den yngste.

Senere fik jeg, af andre årsager, flyttet min mødetid til kl. 9, og det var da dejligt.

Det jeg tror det handler om er, at hvis gåturen med hunden, eller træningen, hjælper på EE's helbred eller velbefindende, eller noget i den stil, så husk at få det skrevet i dagbogen, så de ikke tror, at det er bare "fis og ballade".

For mit eget vedkommende, med en dårlig ryg, har jeg rigtig godt af, at komme ud og gå en lang tur.

[Knopf]

Der bliver talt meget om motions indvirkning på vores velbefindende. Ved fysisk sygdom kan der af gode grunde være tale om begrænsninger i evnen til at motionere. Når det som hos mig drejer sig om psykisk lidelse, er det altså mere end svært at argumentere mod motions gavnlige effekt.

Det første led i min afklaring, var netop fremmøde i et motionscenter tre gange om ugen. Det var vigtigt for mig med denne " blide " start, hvor arbejdsmarkedet ikke var ret meget i fokus. Jeg trænede i tre måneder, og var herefter i betydelig højere grad klar til den endelige afklaring i en virksomhedspraktik.

Den biologiske forklaring er som bekendt, at kroppen frigiver de såkaldte endorfiner som er kroppens eget morfin. Ved massiv fysisk træning kan man ofte opleve en tilstand af lettere eufori. Slet ikke dårligt hvis man f.eks kæmper med depressive symptomer.

Knopf....

[Enteneller]

Motion er også meget vigtigt for mig og min psykiske tilstand. Den bryder mine hverdage og holder mig ovenpå. Jeg træner mandag og tirsdag og så lidt i weekenden, hvor jeg ikke har eller har haft min datter overnattende. Hvis jeg har haft børn "ovre", kan jeg ikke komme afsted uden det bliver med en større slæbe båd af en slags. Mine smerter og min tilstand der, gør at jeg som oftest skal tage den med ro.

Dog gør jeg tit det om torsdagen (hvor jeg har haft min datter overnattende), at jeg løber en tur (med hunden for at bryde min tilstand og komme lidt oven på til resten af dagen, hvor vi også skal på rideskolen, da hun går til spring der. Det skal siges at jeg stadig har smerter når jeg kommer hjem fra motion, men de er meget mere i baggrunden end ellers. Tillige bruger jeg også en del timer på at ligge på sofaen som en slags afspænding og meditation hvor jeg kan få min krop i ro og ud af smerten.

Jeg er dog heller ikke bleg for et godt glas rødvin eller to og de tager også smerterne, så helt bramfri er jeg ikke. Min psykiaters første kommentar til dette var, at jamen det viste jo så at mine smerter er psykisk betinget. !!

Så er den hund jo så kommet ind i billedet og selvom jeg var lidt bange for "ansvaret" i starten og den fylder lidt i min bevidsthed, så vi må hvile os sammen, så er den rigtig god til også at bryde min depressions tendenser. Jeg har det dog fint med at det ikke er min hund og at jeg bare "passer" den for mine børn og deres far.

Jeg forestillede mig lidt at jeg skulle møde på afprøvningen kl. 9.00 således, at jeg kunne få hunden over inden børnene skal i skole kl. 8.00. Så kunne jeg cykle en tur med hende indtil ca. 8.30 hvor jeg skal afsted til Brøndby. Når jeg er færdig, formoder jeg at jeg bare skal hjem på sofaen, jeg skal i al fald ikke lufte hund, der er det ikke mit arbejde og jeg er sikker på at jeg heller ikke orker det desværre.

Skriver man for øvrigt også dagbog i weekenderne hvor man ikke er i afprøvning ?

[Lunasdatter]

Skriver man for øvrigt også dagbog i weekenderne hvor man ikke er i afprøvning ?

Jepsen.. det gjorde jeg og også hvordan jeg havde sovet om natten
Ikke en hel doktorafhandling.. bare nogle stikord, men så det også giver mening for ens jobkonsulent og sagsbehandler..

Knus Lone

[Enteneller]

Ok, det kan bare lyde som om jeg har en travl lørdag:

kl. 8.45.: Afted til træning: spinning og styrke ca. 55 min. hvert sted med 30 min pause.

Hjemme lidt over middag så på rideskolen og hjælpe min datter med staldarbejde på ca. 45 min. Derefter hjem på sofaen, smadret og senere på computere.

Lød det hårdt eller er det bare mig ? Dette er dog noget jeg gerne vil og giver mig en god lørdag, men det er hårdt. Ligenu står vaskemaskinen også og skriger på at blive åbnet så jeg kan hænge tøj op. Jeg vasker for det meste kun når jeg er ovenpå, men prøver også at planlægge det på nogenlunde rolige dage.