Kan man sagsøge kommunen?

[diddah]

Ja, det her er en lang og indviklet historie.

I 2004 fik jeg konstateret en depression af min daværende læge. Jeg blev henvist til psykiater og begynder på medicin.

I 2006 stoppede jeg med midicin da jeg var gravid med min søn. Efter graviditeten fik jeg det tiltagende skidt og faktisk værre end før. Min læge ville ikke sætte mig i medicinsk behandling fordi jeg har været igennem mange præpararter igennem tiden og hun ville derfor henvise mig til psykiater. Det var i 2007. Min læge og jeg talte om når barslen var slut i juli 2007 skulle jeg sygemelde mig igen. Og det ville hun så skrive i min journal så den nye læge kunne se det (Vi flyttede til anden kommunen juni 2007)

Jeg fik imidlertidigt brev fra psykiateren jeg var henvist til at der var op til 12 måneders ventetid. Så jeg måtte hænge i. Men jeg havde det svært og derfor henvente jeg mig nu til den nye læge. Han ville godt udskrive medicin til mig, men jeg afviste den type han ville give mig da det var alt for dyrt lige den måned. Han spurgte til arbejde ogsådan og jeg forklarede kort jeg skulle sygemeldes ved endt barsel. Ingen kommentare. Hele samtalen tog knap 5 minutter og på vej ud af døren stak han mig en brouchure om selvhjælps grupper for mennesker i kriser (læs: skilsmisse)

Jeg ignorerede det tilbud da det ikke var relevant for mig da jeg jo er lykkelig gift.

Jeg sygemelder mig som jeg havde sagt 31 juli 2007. I slutningen af august bliver jeg ringet op og uden videre forklaring får jeg afvide at mine sygedagpenge bliver stoppet fra dags dato.

Efter min mand ringede denne sagsbehandler op og der har været en heftig dialog i knap 90 minutter. Får vi endelig overtalt hende til at sende den status attest fra min nye læge som de har baseret deres beslutning på. Den status er så smæk fyldt med fejl, fortolkninger og usandheder som lægen bare har smækket sort på hvidt.

Han mener ud fra vores samtale og efter at have læst min journal at jeg har eksentielle problemer i form af dårlig økonomi. Mange oplysninger var noget han med let hed kunne have tjekket. Han insuniere (staves??) endvidere at han er usikker på jeg overhovedet har fysisk syg oven i. Der kunne han så have ringet til sygehuset som havde mig under udredning. (jeg fik galdesten efter fødslen. Det var ekstremt kompliceret og næsten fatalt 2 gange)

I den status attest sår lægen såmange tvivl omkring hele min personlighed at jeg ser mig nødtaget til at snakke med ham. Men han konkludere bare videre at pga jeg ingen latenstid har at jeg ikke er psykisk syg, men han ville evt gerne forsøge at give mig medicin hermod.

Ja, jeg kontakter min fagforening og sammen klager vi over kommunens afgørelse.

Kommunen vil gerne tage sagen op igen så fremt jeg selv betaler for en ny status attest hos min nye læge (jeg skiftede naturligvis til en anden læge i byen). Det kunne jeg jo ikke i og med kommunen havde lukket for mine sygedagpenge og kontanthjælp ikke var en mulighed.

9 måneder gik der før det var en afgørelse fra det sociale nævn. I mellem tiden har jeg lånt 65.000 kr til de mest nødvendige udgifter + penge til en psykolog fordi jeg var så bragt ud af kurs pga det økonomiske blandt andet. Og i mellem tiden havde jeg fået en ny diagnose PTSD.

Men det socialenævn hjemviste sagen og kommunen skulle betale mig mine sygedagpenge fra da de stoppede og til den dag afgørelsen faldt. Kommunen skulle endvidere får lavet en speciallægeerklæring påmig og tage stilling til omjeg skulle fortsætte med sygedagpenge. Kommunen ankede sagen, med latterlige argumenter som min fagforening fik skudt i sænk og de fik intet ud af det.

Men så fandt kommunen på jeg skulle op til en berygtet psykiater i Skæring Eva Blach. Jeg blev advaret af andre mod hende og dukkede op med bisidder hvor ved hun så afviste mig og jeg måtte tage hele vejen hjem igen.

Der efter skrev Eva Blach noget hun kaldte en speciallægevurdering til kommunen hvori hun konkludere at jeg ikke skal fortsætte med min psykolog og at jeg ikke må have med børn at gøre.

Derefter siger kommunen til mig at jeg skal stoppe med min psykolog (ellers ville de stoppe mine sygedagpenge, fordi jeg nægtede deres rådgivning om videre behandling og derved ikke ville være berettiget til sygedagpenge) og at de vil lave en undersøgelse på om min søn har det som han skal. Det seneste års pres gjorde jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling i 2 måneder.

"Heldigvis" får jeg endnu en diagnose, skizofreni. Det gør nu at jeg kunne komme i et tilbud som hedder OPUS. Og der fik jeg en socialrådgiver tilknyttet og hun overtog så alle de ting med kommunen. Og var det ikke for hende og min fagforening var jeg her ikke nu. Og uden dem havde kommunen ikke taget sig tid til at høre på min læge og psykolog som sagde: " Her er noget galt"

Nu 2 år efter det startede det hele, sidder jeg med overskud og tænker. Kan man sagsøge kommunen for det de bragte mig ud i? Jeg tænker både de renter jeg måtte betale for de penge jeg lånte og det pres jeg blev lagt under. Vi var 1 måned fra at måtte sælge huset, banken kunne ikke forsvare at låne os flere penge.

Og hvad med den læge som skrev de fejlagtige ting i min statusattest og journal, hvordan delen kan han få så hatten passer?

I øvrigt skal det sige at jeg fået en førtidspension. Og bøvlet med kommunen fortsatte jo, men eftersom OPUS holdte dem skarpt i ørene sammen med fagforeningen, så nåede de ikke lukke for kasse som de ville flere gange.

Og hvis du er nået sålangt skal du sku have et kram. Sætter pris på hvert et indput.

Grunden til jeg spørger her er ganske simpelt fordi jeg ikke gider at stå i kømere til gratis juridisk rådgivning. Det er åbent en time omugen og lige i aftensmads tiden hvor jeg skal hente barn og lave mad. Og kommer man der ned er der flere end de kan nå at rådgive. Og jeg har ikke umiddelbart penge til at rådføre mig hos en advokat.