Fra flex til fp

[1966]

Ked af hvis dette spørgsmål har været rejst før, men jeg orker ikke rigtigt at læse alle indlæg igennem, da jeg ikke har det helt store overskud pt.

Lidt baggrundsstof:

Jeg er 42 år og har lidt af depressioner af moderat til svær grad siden jeg var 28. Jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling et par gange, senest i 2005 hvor det endte med 2 diagnoser: Bipolar affektiv lidelse samt emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type.
Jeg har lige siden været på stemningsstabiliserende medicin samt antidepressivt. Begge slags har været svært at finde noget der virkede rigtigt, men det jeg er på nu har været det mest effektive. Desværre kan det ikke fjerne depressionerne helt men det har stoppet manierne.

Jeg fik valget mellem at søge om førtidspension og flex, da jeg selvsagt ikke kunne have et ordinært arbejde, og jeg valgte flex da jeg ikke kunne klare tanken om at skulle pensioneres i min alder. Flexen gik direkte igennem uden problemer december sidste år og jeg var ydermere så heldig at få flexjob i maj i år.

I starten gik jobbet godt, men efterhånden har det udmattet mig mere og mere, og nu er det sådan at jeg herhjemme ikke får foretaget mig noget som helst andet end at sove. Det er det typiske mønster for mig når jeg får depressive perioder, at jeg sover konstant. Jeg har ikke haft en eneste sygedag på jobbet, indtil i dag hvor jeg bare ikke kunne overskue at tage afsted.

Mit spørgsmål går så på: Hvis jeg ender med at måtte kaste håndklædet i ringen ang. det her fleksjob (som ellers er det nemmeste job i verden og alle skånehensyn er der taget rigeligt hensyn til), hvordan vil forløbet så være hvis jeg ønsker at søge førtidspension? Jeg har været i afklaring, det var jeg op til fleks-afgørelsen. Vil det tælle med i en ny sag, eller skal jeg mon igennem en ny afklaring?

På forhånd tak
En træt og ked 1966