Har lyst til at give op, lykkes det mig nogensinde?

[Frustreret]

Jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg snart ikke kan mere! Jeg er løbet tør for håb om, at det nogensinde får en ende!
Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, udover at få luft, hvilket kan være godt nok, men det hjælper nok ikke en hel masse.... Håber der er nogen med et gyldent råd, der ser dette indlæg, for jeg er virkelig desperat!

Min historie:
For 4 1/2 år siden, overså en kommunalt ansat (ironisk nok) mig, ved et venstresving, i hans lastbil og jeg havde ingen mulighed for at undgå at køre ind i ham, med 80 km i timen. Jeg pådrog mig et firdobbelt kæbebrud, fik knust mit højre lårben og brækkede skinnebenet.
Efter episoden døjer jeg nu med smerter i kæben og hovedpine.
Jeg er uddannet lærer og de fleste mennesker vil nok mene, at det ikke er muligt at arbejde indenfor faget med disse gener, men det er det, så længe jeg ikke arbejder fuld tid.
Jeg har nu 6 specialistudtalelser (læger, psykolog og neuropsykolog), der står på min side og siger, at mine gener er varige og relevant skånehensyn er nedsat tid, men lige lidt hjælper det. Kommunen VIL bare ikke anerkende mine smerter som fleksjobberettiget.
Jeg har været i praktik i mit job som lærer og et andet sted, hvor der hverken var larm eller pres af nogen art, og jeg kan kun arbejde halv tid.
Selvom de LOVEDE mig ansigt til ansigt, at hvis der var brug for yderligere praktikker, så skulle de nok ligge i forlængelse af den anden praktik (som er afsluttet for 7 måneder siden), er de nu igen begyndt at snakke om praktik, i et erhverv, som ikke på nogen måde, kan være udfordrende kognitivt! Med ander ord, job som ufaglært. Jeg har stadig mit job som lærer, hvorfra jeg er delvist sygemeldt, men jeg frygter at endnu en praktik vil betyde at jeg bliver afskediget, selvom jeg har masser af forståelse og opbakning derfra.
Jeg synes det hele er så rodet og det føles efterhånden som personligt hetz. Uanset hvor mange specialister de sender mig til, vil de ikke godtage deres resultater, fordi de ikke tilgodeser kommunens idé om, at jeg ikke er berettiget til fleks.
Jeg ved godt at min sag ikke er enestående, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Når selv end socialrådgiver føler hun kommer til kort, så er der sgu noget galt! Jeg har snart lyst til at gøre medierne opmærksomme på, at DK ikke er noget velfærdssamfund, og at de leger med folks mentale helbred. Men virker det???? Aldrig har jeg før følt mig så afmægtig, frustreret, bitter og magtesløs. Vi kan risikere at skulle gå fra hus og hjem, med vores to-årige datter, hvis det fortsætter på denne måde....
Tak fordi du læste med så langt.... historien kunne fortsætte i evigheder. Der er et forløb på 4 år at tage af.... Håber I andre får en mere fair behandlig end jeg.
Hilsen en Frustreret

Det skal lige siges, at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at jeg har et erhvervsevnetab på minimum 15%, men den sag er heller ikke endelig endnu....

Har jeres andres sager varet lige så længe med den samme køren frem og tilbage?