Citat:
Oprindeligt indsendt af Risa
Jeg har en nær bekendt, der blev stemplet som hypokonder pga. konstante fysiske klager. Selv opringninger fra nærmeste familie hjalp ikke. Det vidste sig, at vedkommende rent faktisk VAR fysisk syg. Endda med en sygdom, der blot havde krævet en længerevarende penicillin-kur. Men fordi h*n ikke fik behandlingen - men blev behandlet med diverse ssri - endte det desværre fatalt...
Nogle måneder senere faldt jeg tilfældigt over term-manualen og kunne genkende ikke så lidt fra forløbet. Brød bare totalt sammen af vrede og sorg...
Tilføjelse:
Jeg har også oplevet på mig selv, hvordan min læge har ændret sig totalt overfor mig, da jeg på et tidspunkt kom derned med et ikkesynligt, stressrelateret problem. Hun tog mig slet ikke alvorlig, men kom på sådan en veninde-agtig lusket, pseudo-forstående måde. Vidste med det samme, det var term. Orkede bare ikke sætte mig op imod det, så jeg gik - og gav mig til at græde ude på gangen... Har man en psykisk sygdom i forvejen, er man bare dømt på forhånd... Noget skidt noget, der har vundet indpas dér...
|
jeg blev ikke taget seriøs i 8 år, når man kunne arbejde 40-50 timer om ugen
først da jeg ikke kunne arbejde længere, så må der være noget galt
så jeg har faktisk kun været i systemet relative kort tid, og det har faktisk kun været lægeundersøgelser
så er blevet skånet for meget i forhold til så mange andre i jobcenter regi
så det kan også gå den anden vej, alså når man arbejder kan man ikke være syg.
havde ikke noget liv i de sidste par år jeg arbejdede.