K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-01-2008, 15:56   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Exclamation Håndværkere arbejder som socialrådgivere

Gud ved hvordan en murer ser på din situation...eller en VVSer eller en jord og betonarbejder...åbenbart kan du risikere at få en sagsbehandler der ikke aner en dyt om lov og sociale anliggender...det er meget bekymrende.


De kan blande cement. Men kan de også rådgive om sociale forhold?

Håndværkere arbejder som socialrådgivere

18. januar 2008 Nyhedsavisen.

http://avisen.dk/toemrere-ansaettes-...re-180108.aspx

Du kan møde akademikere, pædagoger og lærere som sagsbehandlere. »Dybt problematisk for retssikkerheden,« mener Dansk Socialrådgiverforening
Af: Assia Awad (Journalist)


Når du kontakter din socialforvaltning for at få hjælp, kan du langtfra være sikker på at, at din sagsbehandler er uddannet socialrådgiver.

Det kan være en tømrer, cand. mag. i historie eller folkeskolelærer, der skal vurdere, hvorvidt du har krav på tabt arbejdsfortjeneste eller kan få bevilget en kørestol til dit handikappede barn.

En undersøgelse lavet af Dansk Socialrådgiverforening viser, at der er ialt 1.500 ubesatte socialrådgiverstillinger på landsplan, og at omkring 750 af disse stillinger er besat af andre faggrupper.

Ifølge næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post har man igennem nogle år set, at kommunerne ansætter personer til sagsbehandlerstillinger, der ikke har en uddannelse som socialrådgiver, men som blot synes, det kunne være spændende at lave socialt arbejde.

Som at tisse i bukserne

»Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Der sidder godt nok en person på en pind, men hvis den person ikke kan svare på borgernes spørgsmål, så flytter det jo ikke rigtigt noget. Det er helt uhørt at tro, at en tømrer med hjertet på rette sted kan navigere rundt i en utroligt kompliceret lovgivning, og det er dybt problematisk for retssikkerheden.


Der er en grund til, at socialrådgivere har et tre et halvt års professionsbachelor-studium bag sig,« siger Bettina Post. I starten ansatte man i høj grad akademikere, men nu har det bredt sig til alle mulige faggrupper.

Bettina Post mener, at den aktive beskæftigelsespolitik har en del af skylden. Ledige skal skrive, hvad de er interesseret i at arbejde med, og det behøver ikke nødvendigvis at være noget, de har kvalifikationer til. Derefter bliver de sat i forbindelse med arbejdspladser med ledige stillinger.

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Henrik Casper ser dog ikke noget problem i, at nogle sagsbehandlere ikke har en socialrådgiveruddannelse.


»Der en mangel på socialrådgivere, og derfor er det nødvendigt for kommunerne at rekruttere personale med andre forudsætninger. Det er ikke nødvendigvis kun socialrådgivere, som kan håndtere sagsbehandling. Vi har masser af eksempler på andre faggrupper, der kan løfte opgaven,« forklarer Henrik Casper.

Formand for Foreningen af Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Ole Pass indrømmer, at ansættelsen af faggrupper helt klart er en nødløsning, som skyldes manglen på socialrådgivere.

»Og det bliver ekstra vanskeligt, når regeringen iværksætter sin kvalitetsreform, for det vil betyde et endnu større behov for socialrådgivere.« siger Ole Pass.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Underbetalte polske håndværkere renoverer ministerium Thomas1981 Politik og Samfund 9 08-03-2013 22:59
fysioterapeut der arbejder med nåle nielsen69 Alt det andet 12 24-05-2012 22:01
Aktivering af håndværkere op i folketinget Webmaster K10 Nyheder 0 31-03-2010 11:40
arbejder du i butik. KatrineB Dit og Dat 5 07-01-2008 22:51




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:28.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension