K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-04-2011, 08:44   #1
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Kirsten Lyhne -skriver blok

Flere og flere syge oplever, i disse tider, at få en afgørelse fra deres kommune, som fortæller dem at de er for syge til fleksjob og for raske til førtidspension. De ryger med andre ord ned imellem 2 stole – og for manges vedkommende helt ud af forsørgelsessystemet.

Det kan lyde paradoksalt, at man kan havne i denne situation, og der er da også en dom fra Helsingør Byret, som afgør at dette IKKE kan lade sig gøre. Ikke desto mindre fortsætter mange kommuner denne ulovlige praksis, og jubler over at ”bundlinien” dermed kommer til at se mere positiv ud – for kommunen!

Siden Jobcenter reformen blev vedtaget, med den daværende Claus Hjort Frederiksen i spidsen, er vores velfærdssystem, hvor ”samfundet” tager hånd om de svage, smuldret mere og mere. Det er mere reglen end undtagelsen at høre om sager, hvor en person, som er ramt af sygdom eller ulykke, IKKE bliver behandlet menneskeligt og efter loven.

I dette år, har Inger Støjberg bedt kommunerne om at reducere antallet af af fleksjob og førtidspensioner – altså smide mennesker ”på gaden”. Dette er gjort UDEN at der er lavet en plan for, hvad alternativet – i så fald – skal være, for de mennesker, som skal deltage i denne statistik. Det er også gjort UDEN at stramme i nogen form for lovgivning. Det betyder at der ikke ligger nogen politiske beslutninger – eller forhandlinger, bag.

De syge ryger ud af systemet, med et stempel i ryggen, et stempel som de IKKE kan betale brød med i supermarkedet, men et stempel, som reducerer omkostningerne for kommunerne. Reduktionen i omkostningerne til syge udråbes ofte som værende et vigtigt element i forhold til at få lappet på regeringens elendige finanspolitik, som nu for alvor begynder at slå igennem. ”Vi” har brug for en gruppe mennesker, som ”vi” kan give ”skylden”, og som kan være dem der betaler prisen – uanset hvad de menneskelige omkostninger er.

Der er altså opstået en kultur, i Danmark, hvor klingende mønt er blevet den moderne version af ”gaskammeret” (ja, undskyld min grove sammenligning, men når man ser/oplever, hvordan syge behandles i systemet, kan tankerne ikke lade være med at flyve tilbage i tiden)

Flere og flere regler overtrædes af staten Danmark, og dermed også kommunerne, i ”jagten på de skyldige”. Den overordnede ansvarlige for dette ”slagteri” er beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Hendes standard kommentar er: ”jamen det er jo kommunerne, der administrerer reglerne”, og dermed fraskriver hun sig ansvaret fuldstændig – og vælger da også at vende det blinde øje til, når kommunerne overtræder helt grundlæggende regler og konventioner.

FN´s menneskerettigheder beskriver helt fundamentale rettigheder, og Danmark har valgt at underskrive denne konvention. Den er dog sat ud af kraft, når vi taler om sygemeldte. Helt fundamentale rettigheder, såsom at holde ferie, gælder ikke for sygemeldte i Danmark.

Ja, Inger Støjberg har oven i købet valgt at bruge af vores sparsomme politi ressourcer til at overvåge, hvem der tager på ferie, og altså sat politiet til at overvåge i lufthavne. http://menneskeret.dk/internationalt...ke+rettigheder

Et område, hvor man også overtræder rettighederne er, når mennesker kastes ud af systemet, for alle har ret til at få vejledning og støtte til at kunne opretholde en indtægt. I Danmark mener politikerne, at man kan kaste folk på gaden med et stempel i ryggen, og så må de i øvrigt selv finde ud af deres liv og deres sygdom.

Ovenstående er blot nogle få eksempler……der er mange, mange flere.

I Danmark har man et system, hvor politikerne mener, at hvis man stopper sygemeldtes forsørgelse efter et år, skal de såmænd nok blive raske. At de har krav på sagsbehandling og opfølgning, blæser man på, og mange steder trækkes sager i langdrag, og sørger for at forsørgelsen er stoppet i sagsbehandlingsperioden, selvom dette også er ulovligt.

Har du været udsat for en arbejdsskade, må kommunen ikke stoppe sygedagpenge så længe Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen, men dette sker også i mange, mange kommuner.

Noget så grundlæggende som retssikkerhedsloven bliver ligeledes ikke overholdt, idet sagsbehandlerne, ifølge paragraf 10, skal behandle sagerne, når de er fuldt oplyst. Dette gælder uanset om du skal bygge en carport, eller du er syg. Denne paragraf er grundlæggende og skrevet ind i den administrative praksis – også på sygedagpenge området. Dog holder mange kommuner sig ikke tilbage for at bryde denne paragraf – uanset hvor grundlæggende den end måtte være.

At være syg i Danmark i dag, medfører således, at du – i meget høj grad – er retsløs. Det er en målgruppe, som skal medfinansiere hullerne efter regeringens skandaløse og uansvarlige finanspolitik.

At det så medfører brud på grundlæggende regler, rettigheder og konventioner, betyder mindre for vores beskæftigelsesminister, som igen og igen forsvarer praksis i kommunerne, og som – bevidst? – vælger at vende det blinde øje til alle de grove lovbrud, vi ser i kommunerne. Der ligger adskillige domme, som fortæller, at kommunerne handler ulovligt. Alligevel kan det lade sig gøre at være ”For rask til at være syg”.

Dette må da for pokker få konsekvenser, på et tidspunkt? – eller lever vi i et land, som er blevet så råt og forrådnet at alle kan sidde og se på, at der er en gruppe som både er retsløse og ”jaget vildt” ? Sygdom og ulykke kan ramme alle, og det er rigeligt at kæmpe med de følger det har. At man skal ”kæmpe” mod et stort system, er det rene vanvid! - og meget meget udansk, eller ?
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Reumatolog Kirsten Lyngberg jeromaka Alt det andet 12 14-07-2013 19:27
Liste over borgerrådgivere i landets kommuner - Rød blok vil give os flere! L.S. Skal kommuner ikke overholde loven? 0 24-08-2011 11:19
Kommunal genoptræning: Hverken blå eller rød blok vil afskaffe buster Politik og Samfund 3 18-01-2011 11:46
Professor Kirsten Ketscher om lægekonsulenter zuza Skal kommuner ikke overholde loven? 16 03-11-2007 14:09




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:13.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension