Betaler de rigeste mest i skat? Ja og... nej.

[Tante Ana]

Vel at mærke lidt (13 måneder for) sent, er jeg faldet over Villy Søvndals blogindlæg på Politiken.dk: Den falske hjemmehjælper fra Gentofte, hvor Pia Kjærsgaard's politiske indflydelse på udvikling i samfundet bliver disikeret under lup. Villy Søvndal indleder sin kritik af Pia Kjærsgård's rolle i dansk politik således:

"Om få dage rinder 00’erne ud og vi kan se tilbage på et årti, hvor Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for alvor fik indflydelse på dansk politik. DF har haft stor succes med en fremstille sig selv som ”den lille mands” parti – det sidste kraftigt understøttet af danske journalister, som har været alt for sløve til at afdække, hvilke samfundsgrupper, der i virkeligheden har haft gavn af Pia Kjærsgaards politiske indflydelse." Resten bloggen.... hvor fronterne var trukket hårdt mellem kommentatorer der enten er mod-Villy eller med-Villy.

Mod-Villy gruppen holder sig ikke for god til at gå-efter-manden, opflammet af en retfærdig charme over, at han går-efter-Kjærsgaard. Bl.a. skriver Grete, d. 6. januar 2010 kl. 15:03 harmdirrende: "Hvor er jeg træt af at høre dig, Villy, sige, at det er "de rigeste" der får den største skattelettelse. Ja, selvfølgelig er det det!!! Det er jo også "de rigeste" der betaler mest i skat! De får bare lov til at beholde flere AF DERES EGNE PENGE."

Hmm... så er det at jeg spørger: betaler de rigeste mest i skat? Individuelt? Ja. Som gruppe? NEJ!

Er det som enkeltperson eller som gruppe, at man bidrager til samfundet mest? Som gruppe selvfølgelig og som gruppe er de højtlønnede borgere færrest: 217.432 (Danmarks Statistik 2008 ) Det er dem, der har modtaget de højeste skattelettelser på op til flere hundrede tusinde kr om året og det er deres meninger (brok-over-skatten), der dominerer i medierne.

Så kommer den mellemste gruppe med indtægter på mellem 300.000 og 499.999. Dem har vi 832.930 af (Danmarks Statistik 2008 ). Deres skattelettelser kan de mærke hver måned, men de er ikke større end at de kan spises op på et år.

Så kommer den største gruppe, dem på overførselsindkomster (ja, ja, de betaler også skat) og de lavtlønnede med indkomster på mellem 100.000 og 299.999. Dem har vi 2.394.071 af (Danmarks Statistik 2008 ) og deres skattelettelser rækker til enten ingenting eller 1-2-3-4 hundrede kr om måneden.

Hvad var politikernes påståede hensigt med skattelettelserne? Var det ikke noget om at skattelettelserne skulle skubbe samfundet (forbruget) i gang i disse krisetider?

Så er det at jeg spørger: hvem har mest brug for nyanskaffelser, nødvendige udskiftninger og for bedre næring, mere protein, frugt og grønt, varmere tøj til ungerne, DSB-billetter til Bakken? Hvem har mest brug for at "forbruge" mere?

Det har de fattige og de lavtlønnede! Havde de fået skattelettelserne af betydning, ville disse penge allerede være i cirkulation i samfundet og tilbage i statskassen igen, i form af nye A-skatter (fra flere nye arbejdspladser, færre nye arbejdsløse), moms, andre afgifter osv. Det kan nærmest ikke undgås når samfulde 2.394.071 forbrugere får ekstra penge mellem hænderne, set i forhold til deres basale og deres hidtil helt eller delvis u-dækkede legitime behov for sundere livsførelse.

Mellemgruppen rejser som regel pengene op og bruger dem mest i udlandet, eller spiser på restaurant en ekstra gang eller drikker en flaske god vin i ny og næ. Det får ikke samfundets tandhjul til at dreje særlig meget mere end før (deres) skattelettelser.

Den mindste gruppe, de rigeste, de spiser allerede godt og nok i forvejen, de har ikke brug for mere grej end de ikke allerede har (sådan slag på tasken), de kan dårligt rejse mere end de allerede gør, de får endnu bedre råd til at købe eksperternes skatteråd til at nedbringe deres skat endnu mere.... og deres skattelettelser bliver anbragt i fast ejendom eller andet passivt, hvor det ikke skubber samfundets forbrug i gang. De bliver bare rigere og det er helt OK med mig, hvis de bare ikke konstant fældede bitre tårer over OVERHOVEDET at skulle betale skat og aldrig bliver tilfredse før deres trækprocent kommer så tæt på nul som muligt. De mætte mavers evindelige "offer-trip"!

Selvfølgelig er det en utopi, bare overveje at give skattelettelser (af betydning) til de resterende 2.394.071 skatteborgere. Det ville koste billioner og "udgiften" (inden pengene var vendt tilbage til statskassen) ville slet og ret lamme hele samfundet og så godt som suspenderer infrastrukturen, inkl. folketingsmedlemmers og ministrenes lønninger på ubestemt tid. Derfor får de fattige og de lavtlønnede nul og nix, mens de færre får rigeligt og på denne konto kan politikere med liberalist-i-maven bevise deres skattelettelses-vilje, hvor betydningen for samfundet taget i betragtning, er disse skattelettelser mere af navn end de er af gavn.

Selvfølgelig betaler vores fattige og lavtlønnede, som gruppe, mest i skat, og som gruppe bliver de... set mest ned på. Gid de velpolstrede, i det mindste lod dem være i fred og fri for deres (uberettiget) foragt, bebrejdelser og løftede pegefingre!

Det nytter heller ikke at påpege (bebrejde), at en stor del af disse fattige lever i forvejen af statskassen og lever for de samme penge der er indbetalt i skat af de flittige (forurettede) skatteydere-i-arbejde, bla, bla, bla..... Det gør de mellem- og højtlønnede i politik, statsadministrationen og i kommunerne også. De lever af præcis af samme statskasse som de fattige, uanset hvor ubekvemt det måtte føles for de selvretfærdige!

Der er en hel industri i samfundets regi opbygget efterhånden (af vores lovgivende flertal) omkring de fattige. Blev alle fattige tryllet selvforsørgende på en gang - ville et par hundrede tusinde af de selvretfærdige offentlige ansatte og de private "aktører" ryge på hovedet ud i arbejdsløshed og over på det private arbejdsmarked eller offentlig forsørgelse, og dèr ville de få lov til at føle den samme kærlighed, de i dag pisker de fattige med.

Jeg mener, at det var en gang i 2005 eller var det 2006, at der blev skrevet en del om, at alene af VKO regeringen alskens indførte borger-kontroltiltag indenfor den sociale sektor har kostet omkring 9 milliarder (9.000.000.000) kr. om ÅRET. Af udviklingen at dømme, må dette beløb have vokset betydeligt i de mellemliggende år.

I stedet for at bidrage til udvikling af fremstillingsindustri, produktudvikling, vidensindustri og udvikling af eftertragtede, højt specialiserede konkurrence-stærke nicheindustrier - har VKO regeringen opbygget historisk stor, BNP-negativ "socialindustri", hvor mindst går til klienterne og mest til de ansatte.

Det er således IKKE borgere på overførselsindkomster, men VKO's "kontrol-industri" med de mange ansatte, der har slugt pengene. Det er disse "private aktører", de offentligt ansatte og deres mange DJØFFERE på alle niveauer i den offentlige forvaltning/hierarki, der forsvarer i dag deres jobs med næb og kløer, på bekostning af de fattige. Det er IKKE i "socialindustriens" interesse, at nedbringe udgifter til velfærdsordninger. Og det er derfor, at efterlønnen er i den grad kommet i fokus.

Afskaffelse af efterlønnen vil nemlig bidrage med mange tusinder "friske", nye klienter til "socialindustriens" beståen.

Den ene gruppe af nyt "overlevelseskvæg" for "socialindustrien" bliver de mange tusinde unge arbejdsløse, der ikke vil kunne komme i normalt job og i stedet bliver sendt i "praktik", hvor de skal arbejde gratis, fordi tusinder af ældre vil for enhver pris klamre sig til deres jobs, uanset slid og dårligt helbred.

Den anden gruppe bliver de mennesker, der hidtil kunne fredeligt trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet - i tide - dvs. før de bliver helt slidte og syge - de kommer i fremtiden til at fylde venteværelserne på socialkontorerne, jobcentre og hvad der ellers er opfundet af alskens "produkter" i "socialindustrien", hvor mange af vælgerne er ansat og i færd med at sikre sin egen overlevelse i fremtiden, ved at "forstå" at efterlønnen bør afskaffes...


Kilde til "påstande" om tal: Danmarks Statistik/Tabel 2.