K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-06-2024, 10:54   #40
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.821
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Manglende viden om konsekvenserne senere, bedrøveligt

Flere københavnske børn med ADHD og autisme skal gå i den almindelige folkeskole

Planen skal løse problemet med stigende udgifter til specialområdet, der bare vokser år for år.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...GlLbBvYCIv1Qy6

Langt flere børn med særlige behov skal gå i den almindelige københavnske folkeskole - og ikke på specialskole.

Og mindre børn, der i dag får særlig støtte i daginstitutionerne, skal gå i børnehave på lige vilkår med andre børn.

Det er nogle af hovedelementerne i en storstilet plan, Københavns Kommune har offentliggjort i dag.

Målet er, at ændre både folkeskoler og daginstitutioner helt grundlæggende, og planen skal løse problemet med stigende udgifter til specialområdet, der bare vokser år for år.

- Vi ved fra forskning på området, at et børneliv i en almen daginstitution eller skole giver de bedste muligheder i livet for de allerfleste børn.

Men det forudsætter, at skoler og dagtilbud udvikles og får flere ressourcer, så der kan sættes tidligt og forebyggende ind, siger Gitte Lohse, faglig direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Man vil blandt andet investere i kompetenceudvikling hos lærere og pædagoger og to-lærerordninger i indskolingen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der afsættes 400 millioner kroner over fire år til at skabe bedre rammer for børn med særlige behov i almentilbud.
Bekymring hos forældre, lærere og pædagoger

Men på trods af den over 100-siders analyse og de velmenende ambitioner fra Københavns Rådhus, vækker planen stor bekymring hos både forældre, lærere og pædagoger i København.

- Jeg er meget bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have for de enkelte børn, som vil komme til at få et skoletilbud, hvor der ikke er den nødvendige støtte til at de kan trives fagligt og socialt, siger formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking.

- Og så er jeg bekymret for klassefællesskaberne og selvfølgelig også for lærernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø, siger hun.

Analysen lægger også op til at mindre børn, der i dag får særlig støtte i daginstitutionerne og i dag har en såkaldt basisplads eller går i en basisgruppe, skal gå i børnehave på lige vilkår med andre børn.

Men det er forkert at fjerne den ekstra støtte, siger Henriette Brockdorff, der er formand for BUPL i Hovedstaden.

- Vores store bekymring omkring det her er, at man ikke bibeholder basispladserne, så der er et godt og solidt tilbud til de 0-6 årige børn, siger Henriette Brockdorff.

Kæmpe kompetenceudvikling
Tanken er, at man erstatter basispladserne med opkvalificering af pædagoger ude i hver enkelt institution. Så alle institutioner kan tage sig af børn med særlige behov.

Og det er den rigtige vej at gå, mener man i fagforeningen LFS – Landsforeningen for Specialpædagoger.

Der skal ske en kæmpe kompetenceudvikling og kompetenceløft, fordi for mange ansatte vil det her gøre en svær hverdag endnu sværere, siger Næstformand i LFS, Jan Hoby.

I Københavns Forældreorganisation er man alt andet end begejstret for kommunens nye planer.

- Jeg synes, det er helt vanvittigt, fordi helt grundlæggende har børn ret til og krav på at få den støtte, som de har brug for, for at kunne fungere i en børnehave i en vuggestue eller et fritidshjem. Det kan man ikke bare fjerne, siger Signe Nielsen, der er formand for Københavns Forældreorganisation.

I Børne og Ungdomsforvaltningen forsikrer faglig direktør Gitte Lohse, at børn i København fortsat får den støtte de har brug for.
- Derfor har forvaltningen lagt op til, at politikerne finder midler til at skabe en varig forandring til gavn for flest mulige børn med Budget 2025. Det skal ske i et tempo, hvor de børn, der i dag har et særligt tilbud ikke skal opleve flere skift, og hvor daginstitutioner og skoler kan udvikle deres praksis, siger hun.
Politikerne i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg skal tage stilling til planen den 12. juni.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:32.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension