Se enkelt indlæg
Gammel 30-03-2022, 19:55   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Borgerrådgivere på vej: Minister indskærper tilsynsforpligtelse

phhmw

En BorgerVELEDER er IKKE en Borgerrådgiver. Punktum.

Borgerrådgiveren har tilsynspligt med Forvaltningen.

Borgerrådgiveren er ansat direkte af og under kommunalbestyrelsen. Fri af Forvaltningen.

Borgerrådgiveren har pligt til een gang ombåret at udsende sin Beretning til kommunalbestyrelsen og offentligheden



https://www.e-pages.dk/nordjyske/324..._b6SQihvG5rmJQ

BRØNDERSLEV: Det skal indskærpes - blandt andet overfor Brønderslev Kommune - at den kommende borgerrådgiver også skal føre tilsyn med den kommunale administration. Det har indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), netop fastslået i et svar til Folketinget .

Reaktionen fra ministeren kommer efter, at der i flere danske kommuner har været debat om borgerrådgiverfunktionen. En del debat var der eksempelvis, da man forleden kunne læse hos Nordjyske, at Brønderslev Kommune er på vej til at oprette en borgerrådgiverfunktion i fællesskab med Thisted, Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune.

Borgerrådgivere er på vej: - Jeg har på egen krop oplevet, hvor meget man skal kæmpe

De fire kommuner har i fællesskab besluttet at ansætte to borgerrådgivere, der både skal vejlede borgerne i mødet med det kommunale system - og samtidig også skal føre tilsyn med den kommunale administration.
Modvilje mod tilsyn

I forarbejdet med at etablere funktionen har det stået det ret klart, at der i de fire kommuner ikke var stor begejstring for tilsynsdelen. I et referat fra et kommunalbestyrelsesmødet i Jammerbugt 24. juni 2021 kunne man således læse følgende:

"En forudsætning for Jammerbugt Kommunes deltagelse i arbejdet har været, at borgerrådgiverens opgave skal handle om rådgivning og vejledning, ikke om kontrol og tilsyn. Flere af kommunerne i samarbejdet har signaleret, at de bakker op om denne linje og eventuelt er interesseret i at finansiere udgiften til borgerrådgiveren selv, det vil sige uden om ansøgningspuljen."

Senere valgte kommunerne dog alligevel at gøre plads til tilsynsopgaven - hvilket også gav mulighed for at få del i de statslige puljemidler, der er til rådighed for at oprette funktionen. På den konto blev kommunerne stillet 5,8 millioner kroner i udsigt i perioden frem til og med 2024.
Andre kommuner - eksempelvis Hjørring - har etableret funktionen uden tilskud og uden tilsynsforpligtelse.
Skepsis gav bekymring
Trods det faktum, at kommunerne altså indvilgede i tilsynsdelen, så var der alligevel bekymring hos Morten Fuglsang, der er borger i Brønderslev Kommune og tæt har fulgt arbejdet med at etablere funktionen.
- Det så jo ud til, at eksempelvis Jammerbugt Kommune var klar til at gå ret langt for at undgå tilsynsdelen , sagde Morten Fulgsang til Nordjyske.
Bekymringen omkring tilsynsdelen fandt man også på Christiansborg, hvor folketingsmedlemmet Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillede indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) følgende spørgsmål :
"Mener ministeren, at det er en forudsætning for at opnå statslige midler til en borgerrådgiver, at denne får tilsynsbeføjelser, jf. at spørgeren er bekendt med, at flere kommuner går langt for at undgå dette?"

Minister beder om indskærpelse
I sit skriftlige svar på spørgsmålet lyder det fra Kaare Dybvad Bek:
- Ja, det er en forudsætning for at opnå midler fra ansøgningspuljen til borgerrådgivning, at borgerrådgiveren har tilsynsbeføjelser over for kommunens administration.

Ministeren svarer videre, at tilsynet både skal ske gennem udarbejdelse af en årlig rapport til byrådet - med anbefalinger om forbedringer - og desuden skal borgerrådgiveren "som led i tilsynet kunne foretage generelle undersøgelser, stikprøver eller udtagelse af bestemte sagskategorier til gennemgang".
- I kommuner, der modtager tilskud fra puljen, må kommunalbestyrelsen således ikke begrænse borgerrådgiverens opgaver på en måde, der indebærer, at ovennævnte tilskudskrav ikke overholdes, fastslår Kaare Dybvad Bek.
Formelt set overholder samtlige tilskudsmodtagerne reglerne - for ellers havde de ikke fået tilskud. Men alligevel bliver det nu indskærpet, at tilsynet skal prioriteres. Det fastslår Kaare Dybvad Bek i slutningen af sit svar, hvor det hedder sådan her:
- Indenrigs- og Boligministeriet har på baggrund af spørgsmålet bedt Bolig- og Planstyrelsen, der administrerer puljen, om at gøre samtlige tilskudsmodtagende kommuner opmærksomme herpå.

Brønderslev Kommune skal på byrådsmødet her i marts give den endelige formelle godkendelse af funktionen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat