[phhmw]

https://www.berlingske.dk/kommentato...t-og-systemisk

Det socialdemokratiske børnesyn er koldt og systemisk

Hvad vil det egentlig sige at ville børnenes bedste? Det er et dybt politisk spørgsmål, som i disse år bliver stadigt vigtigere at tage stilling til.

Af Amalie Lyhne

»Der er forskel på børnesynet i dansk politik i disse år. Efter min mening har et barn ret til at skabe sin egen livsbane,« skrev social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på sin Facebook-profil i forbindelse med behandlingen af den såkaldte »Barnets Lov« i Folketinget i sidste måned.

Loven udspringer af den efterhånden to år gamle aftale »Børnene Først«, som blev indgået af et meget bredt, politisk flertal med den hensigt at forbedre indsatsen for udsatte børn og familier. Men »Barnets Lov« har mødt hård kritik fra eksperter blandt andet på grund af den øgede brug af tvangsbortadoption, som loven lægger op til – som noget nyt også før fødslen. https://www.berlingske.dk/kronikker/...ore-tiltro-til

Loven gør heller ikke op med den chokerende ringe retssikkerhed i forhold til tvangsfjernelser, som er blevet dokumenteret igen og igen i medier og rapporter.
https://justitia-int.org/rapporttvan...utningsproces/

Måske er det netop den meget alvorlige kritik, som fik ministeren til at fordreje og voldsomt overdrive tallene for grov vold og seksuelt misbrug af børn, da hun fra Folketingets talerstol forsvarede loven. https://www.berlingske.dk/samfund/pr...eil-misforstaa

Hun havde brug for at understrege, at der kritikken til trods er brug for at fjerne flere børn fra deres forældre. Siden har ministeren måttet indrømme fejlene, men hun har ikke undskyldt, fordi, som hun siger, pointen er »den samme«. https://www.berlingske.dk/samfund/so...oern-der-staar

Den politiske hensigt er altså ikke til at misforstå: Uanset tal og fakta ønsker regeringen at stramme grebet om danske børnefamilier, så flere børn og forældre bliver skilt fra hinanden – enten med eller uden mulighed for efterfølgende kontakt. Det er i øvrigt et ønske, som statsminister Mette Frederiksen også udtrykte meget klart i sin nytårstale i 2020, og det er et ønske, som allerede er i fuld gang med at blive opfyldt: Antallet af både tvangsfjernelser https://www.berlingske.dk/politik/me...este-ti-aar-er og tvangsbortadoptioner https://jyllands-posten.dk/indland/E...giske-familie/ er stigende, og loven om skærpet underretningspligt har ført til langt flere underretninger om børn i mistrivsel.

Samtidig med kommunernes hang til i stadigt stigende omfang at bruge dette ultimative magtmiddel over for familierne, er det dokumenteret, hvordan der sker stribevis af meget grove fejl og deciderede lovbrud i sagerne. https://www.berlingske.dk/kronikker/...istleblowerens

I øvrigt spiller forældres voldelige eller seksuelle overgreb mod børnene kun en rolle i 5,6 procent af anbringelsessagerne, ligesom kun 4,8 procent af sagerne handler om forældrenes misbrug. I stedet bliver der i det store flertal af sagerne brugt mere vage grunde som for eksempel »anden bekymrende adfærd hos forældre« eller »anden bekymrende adfærd hos barn«.

Der er en meget stor overrepræsentation af forældre, der selv er tidligere anbragt, har kort skolegang, står uden for arbejdsmarkedet eller har været i kontakt med psykiatrien, ligesom der er tre gange så stor risiko for at få fjernet sit barn, hvis barnet er diagnosticeret med autisme. https://www.statistikbanken.dk/ANBAA..._dbD5bhYtXtIIs

Derfor har Pernille Rosenkrantz-Theil fuldstændig ret i, at der i disse år sker noget med synet på børn i dansk politik, og at der er forskel på det socialdemokratiske børnesyn og det borgerlige. Selvom – og det er meget vigtigt at understrege – at mange af de nye tiltag er sket med flere (såkaldt) borgerlige partiers velsignelse.

Når ministeren skriver, at et barn har »ret til at skabe sin egen livsbane«, udtrykker hun det socialdemokratiske børnesyn meget præcist. Barnet ses som et individ helt løsrevet fra sine forældre. Moren og farens celler og gener, kvindens kropslige og følelsesmæssige forbundethed med barnet, mens det ligger i maven, og det helt særlige følelsesmæssige og sjælelige bånd mellem barn og forældre bliver ikke tillagt den store betydning. Ja, det lyder næsten som om, at alle børn er produceret på samme fabrik og så tilfældigt uddelt til de kvinder, der efter endt graviditet skal have et barn i armene. I sidste ende tilhører barnet staten. Er forældrene ikke gode nok – ud fra nogle bekymrende vage og tilsyneladende diskriminerende kriterier, er det bedst for barnet at få nogle nye forældre.

Men man kan ikke bare tage krop og sjæl ud af ligningen. Vi er mennesker, vi er uperfekte, vi er fejlbarlige, vi gør hinanden ondt. Og alligevel betyder vi alt for hinanden. Man kan med magt fjerne barnet fra de biologiske forældre, men man kan aldrig fjerne forældrenes betydning for barnet.

Det betyder naturligvis ikke, at tvangsfjernelse aldrig er den rigtige løsning. Det er det nogle gange. Men det betyder, at samfundet skal være meget varsom med dette redskab. Sådan er det desværre ikke i dag, tværtimod går udviklingen i den helt forkerte retning.

For kommunerne handler det om økonomi, men det handler også om det socialdemokratiske børnesyn, som vinder terræn i disse år.

Amalie Lyhne er politisk kommentator, skribent og foredragsholder som skal have stor TAK for denne kronik som giver dokumenteret overblik.

Hilsen Peter

Bilag bør læses

Systemisk??
https://www.google.dk/search?q=syste...client=gws-wiz