Se enkelt indlæg
Gammel 09-11-2014, 23:11   #182
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.748
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mail & aktindsigt ved Ankestyrelsen

Kære Ankestyrelsen


VEDR.: Min personlige utilfredshed med Ankestyrelsen`s Nyhedsbreve, tabte civilretslige domme samt Principafgørelse 108-13. Aktindsigt i Principafgørelse 108-13, tvungen lumbal operation.

CC.: Offentliggørelse samt udvalgte interessenter


Jeg skriver til Jer, for at gøre opmærksom på en ny bog, som I sikkert har hørt nævnt, "Mørkelygten" af Jesper Tynell samt at give min utilfredshed og manglende tillid til Ankestyrelsen, til kende. Ikke fordi jeg på nogen måde forventer, at det har nogen betydning for fremtidens overskrifter eller handlemåde fremover endsige fremtidige Principafgørelser.

Jesper Tynell, forfatter og journalist, bliver spurgt:

Hvorfor kalder du bogen ’Mørkelygten’?

»Det er et udtryk, embedsmænd i Udenrigsministeriet anvender med et glimt i øjet ved festlige lejligheder, men det er et billede på, hvad der sker i resten af bogen. En embedsmand forklarer i bogen, at der er tre måder at besvare et spørgsmål fra Folketinget på. Man kan lade være med at svare, men det kommer der sjældent noget godt ud af. Man kan svare helt fyldestgørende, men det vil give anledning til nye spørgsmål. Men hvis man svarer delvis fyldestgørende og satser på, at spørgeren ikke kan se, hvad der ligger skjult i svaret, kan man lukke det spor«.

»Altså: Den bedste løsning er at bade en sag i et lys af halve og hele sandheder, så man overdænger læseren med lys og giver indtryk af, at han er oplyst, men i virkeligheden sænker mørket sig, og så lukker den politiske diskussion. Det er derfor, jeg har taget udtrykket ’mørkelygten’ til mig
«.

Ankestyrelsen, hvem præcis det så endt er, har netop fremsendt et Nyhedsbrev, med en noget positiv og svulstig overskrift. Hvem der er den ansvarlige enkeltperson eller gruppe har jeg naturligvis ikke kendskab til. Men det er mit håb, at denne mail havner på dennes eller deres skrivebord.

Kommunerne følger de nye regler i de fleste sager om bevilling af fleksjob og ressourceforløb.

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...essourceforlob

Denne rapport fra Ankestyrelsen kan hentes her:

https://ast.dk/publikationer/kommune...essourceforlob

Når man læser denne rapport, så kan man da nok ellers undre sig, over den usædvanlige overskrift, sammenlignet med de fakta, som der nævnes i den positive overskrift.

Her et lille udpluk af fakta:

CITAT." Når kommunerne har givet et ressourceforløb, skal de lave en plan for indsatsen. Det har kommunerne ikke gjort i en fjerdel af sagerne, eller også har kommunerne ikke gjort det godt nok.

Der er til gengæld fejl i hver tredje af sagerne om fleksjob. 33 procent af de 49 sager om fleksjob følger ikke loven på området. I sagerne med fejl har kommunerne ikke undersøgt borgernes helbredsmæssige tilstand og evne til at arbejde godt nok. Det er derfor ikke dokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser.

Kommunerne skal udarbejde en indsatsdel til rehabiliteringsplanen, når de har visiteret en borger til et ressourceforløb. I en fjerdedel af sagerne har kommunerne ikke gjort det i tilstrækkelig grad.

I cirka en tredjedel af sagerne har kommunerne vurderet forkert og tilkendt fleksjob

77 procent rigtige afgørelser

Lovgivningen er ikke overholdt i 21 af de 139 sager, som indgår i undersøgelsen. Det svarer til, at 15 procent af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager.
CITAT slut.

Her stopper jeg læsning af Ankestyrelsen`s rapport da den ingenlunde er interessant mere, fordi troværdigheden i overskriften ikke stemmer overens med fakta.

Andre har dog en anden overskrift, som er samstemmende med fakta:

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=73872#.VF-6N4ct04a

"Mange fejl i fleksjobsager efter reformen"

Der er også bekymrende, at Ankestyrelsen faktuelt taber så mange civilretslige sager ved domstolende. Sager startet af ressourcestærke borger og hvor Ankestyrelsen taber.

Sidst denne alvorlige sag:

http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...dspensionssag/

Tvang i behandlingen af syge medborgere.

Her er det også tankevækkende og bekymrende, at medarbejdere i Ankestyrelsen, uden varsel udsender Principafgørelser 108-13 hvor lumbale operationer med et pennestrøg er blevet risikofrie, helt i strid med fakta:

http://www.co-sea.dk/files/CO-S%C3%B...n/2013/108.pdf GÆLDENDE i det viste eksempel.

Som handler om en kvinder, der bliver truet med sygedagpengestop, hvis ikke hun vil lade sig lumbal operere for diskusprolaps.

CITAT." Vi finder at operationen for diskusprolaps er en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som vil kunne bedre NN`s tilstand og arbejdsevne.

Vi er opmærksomme på, at NN`s praktiserende læge har udtalt, at en operation for diskusprolaps i lænden næppe vil hjælpe på hendes arbejdsevne.

Vi (Ankestyrelsen) er ikke enige i denne vurdering.

Vi (Ankestyrelsen) har desuden lagt vægt på, at operation ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed
". CITAT slut

Tvang i behandlingen er desværre kun stoppet i en forsøgsperiode frem til sommeren 2016. Grundet modstanden og debatten i det offentlige rum.

Spørgsmål til Principafgørelse 108-13.

Vil Ankestyrelsen venligst oplyse, hvad der er sket med Principafgørelse 108-13? S.U.

Er den annulleret eller bare fjernet fra Ankestyrelsens arkiv, i forsøgsperioden? S.U.

Ansøgning om aktindsigt i alt materiale, omhandlende Principafgørelse 108-13, herunder korrespondance imellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, desangående.

Jeg ønsker indsigt i alle tilgængelige aktstykker; herunder notater, mødereferater og aktens journalliste. Med hensyn til notater henviser jeg til lovens krav om notatpligt, jf. bl.a. §6 i Lov om offentlighed i forvaltningen.


Med venlig hilsen

Peter , svært handicappet, §4 patient pga lumbale operationer

Sidst redigeret af phhmw; 09-11-2014 kl. 23:26.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat