Se enkelt indlæg
Gammel 05-05-2021, 18:16   #107
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.723
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommende whistleblower*lov forpligter arbejdsgivere til at etablere whistleblower*ord

https://www.kromannreumert.com/Nyhed...I0Y96bYgvrz1pE

Justitsministeriet har sendt et udkast til et forslag om en whistleblowerlov i høring. Loven skal implementere whistleblowerdirektivet og forpligter dermed arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning. Lovudkastet styrker beskyttelsen af whistleblowere i dansk ret og udvider direktivets område for, hvornår der kan ske indberetning af overtrædelser.
I oktober 2019 vedtog Ministerrådet et whistleblowerdirektiv, der pålægger medlemsstaterne i EU at forpligte arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2021. Nu har Justitsministeriet offentliggjort udkastet til en whistleblowerlov, der skal implementere whistleblowerdirektivet i dansk ret.

Udkastet til lovforslaget er sendt i høring indtil onsdag den 24. marts 2021.

Hvem skal oprette en whistleblowerordning?
Med den nye whistleblowerlov bliver det lovpligtigt for alle arbejdsgivere med 50 eller flere medarbejdere at etablere en intern whistleblowerordning. Lovudkastet giver mulighed for, at mellemstore private virksomheder (50-249 medarbejdere) kan gå sammen om en fælles indberetningsløsning, hvilket er særligt relevant for koncerner.

I medfør af whistleblowerdirektivet kan medlemsstaterne vælge at undtage kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 medarbejdere og andre offentlige myndigheder med færre end 50 medarbejdere fra forpligtelsen til at etablere en whistleblowerordning. Denne mulighed har regeringen ikke udnyttet i udkastet til den danske whistleblowerlov − alle offentlige myndigheder med 50 eller flere medarbejdere skal derfor etablere en whistleblowerordning.

Lovudkastet forpligter alene arbejdsgivere til at stille ordningen til rådighed for medarbejdere, men det udelukker ikke, at ordningen frivilligt kan stilles til rådighed for andre end medarbejderne, f.eks. leverandører, underleverandører, frivillige og ulønnede praktikanter el.lign.

Hvad er fristen for etablering af en whistleblowerordning?
Offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere med flere end 249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden loven træder i kraft den 17. december 2021. Arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat