|
Jeg synes det er interessant at læse, at man klandrer kommunen for ikke at bruge § 102, når der reelt er tale om en opgave regionen fejler med at få udført.
§ 102 er allersidste udvej, når der er behov for noget behandlingsmæssigt.
Det er en paragraf som gør det revisions-mæssigt lovligt for kommunen, at iværksætte behandling hvis det giver mening for dem at gøre f.eks. i forhold til det udviklingsforløb de har igangsat med borgeren. (hvis de f.eks. arbejder pædagogisk med en borger via § 85, men så pludselig synes psykologbehandling er nødvendig)
Men med de vide muligheder i Sundhedsloven, så bør det stort set ikke komme på tale at paragraffen bliver brugt og det er da også derfor kommunerne ikke budgetterer med dette område.
|