Se enkelt indlæg
Gammel 21-02-2022, 09:36   #87
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.747
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lolland står for næsten en tredjedel af landets tvangsbortadoptioner

Lolland og Guldborgsund Kommuner stod for sammenlagt for 41 procent af alle tvangsbortadotioner i Danmark i perioden 2018 til 2021.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...bortadoptioner

Børn i socialt udsatte familier bliver i stigende grad adopteret bort med tvang.
Og emnet har i den senere tid skabt overskrifter i medierne, efter at Zetland kunne fortælle, hvordan de høje tal falder sammen med, at gravide kvinder flygter fra Danmark for at undgå at deres barn bliver bortadopteret.
Men først og fremmest falder de i tråd med en politisk ambition, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede i sin nytårstale for lidt over to år siden.

Men mens nogle kommuner slet ikke bruger muligheden, så står meget få kommuner for en meget stor del af tvangsadoptionerne.
Det viser en rundspørge, DR Sjælland har foretaget, sammenholdt med de nyeste tal fra Ankestyrelsen.

Lolland er tilsyneladende den meste flittige kommune i hele landet til at tvangsbortadoptere børn.

Kommunen står nemlig alene for 27 tvangsbortadoptioner i de seneste fire år ud af i alt 87 på landsplan. Det er næsten en tredjedel af samtlige tvangsadoptioner i perioden.

'Det er ikke en spareøvelse'

Formanden for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, Thomas Østergaard (S), siger, at det skyldes, at der er mange socialt udsatte familier i kommunen, og at kommunen har været en af de første til at lytte til de politiske signaler og bruge metoden i større omfang.

Thomas Østergaard afviser i øvrigt blankt, at tvangsadoptionerne har noget med økonomi at gøre, selvom kommunen i princippet sparer løn til plejefamilier og en række andre udgifter, når et barn bliver bortadopteret.

- Det gode ved det her system er, at det ikke er kommunerne selv, der bevilliger en given anbringelsesform selv. Og det ligger mig meget på sinde at sige, at vi gør det her for børnenes skyld, siger han.
Han understreger, at alle adoptioner er godkendt af Ankestyrelsen, der de seneste år har haft kompetencen til at beslutte, om et barn skal tvangsbortadopteres.
Guldborgsund rykker med

I Guldborgsund Kommune har man i de seneste fire år stået for ni tvangsbortadoptioner, og her lægger medlem af Børne- og ungeudvalget Martin Pedersen (S) vægt på, at muligheden kun bruges, når forældrene ikke har nogen forældreevne og vurderes heller ikke at ville få det.

- Så vil det være bedst for barnet at få en helt ny familie, og selv om de første sager var svære, fordi det er et stort indgreb over for familierne, så har jeg ikke i nogen af sagerne været i tvivl om, at det var det rigtige at gøre, siger han.

Rundspørgen, som er sendt til 12 forskellige kommuner, hvoraf 11 af dem er vendt tilbage, viser, at fem kommuner slet ikke har brugt tvangsbortadoptioner. Det drejer sig om Ringsted, Sorø, Slagelse, Holbæk og Odsherred.

I Odsherred vil kommunen dog nu opruste på området og gå i gang, så snart der kommer en sag, hvor tvangsadoption er relevant, siger formanden for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Hanne Pigonska (V).
- Jeg har altid syntes, at tvangsbortadoption skal benyttes i sager, hvor det er udsigtsløst, at der nogensinde kommer en forældrekompetence, siger hun og tilføjer:
- Vi vil bruge det i sager, hvor barnet får et bedre liv ved at blive bortadopteret.

Antal børn frigivet til adoption de seneste fire år

Samlet tal for adoptioner efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4.

Forsker sætter spørgsmålstegn ved metoden
De store variationer mellem kommunerne er bemærkelsesværdige, mener seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:
- Det er svært at forestille sig, at vi har 40-50 kommuner landet over, hvor det tiltag slet ikke har været nødvendigt, mens andre kommuner bruger det relativt hyppigt.

Anne-Dorthe Hestbæk påpeger, at der mangler viden på området. Både når det gælder, hvordan det går de tvangsadopterede børn, og om årsagerne til de store forskelle mellem kommunerne.

En af grundene kan være, at nogle forvaltninger måske opgiver på forhånd, fordi det er nogle særdeles komplicerede sager at behandle, siger hun.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S), der står i spidsen for den nye lovgivning, der skal føre regeringens ambitioner ud i livet, sagde hun i forrige uge til DR:
- Jeg er tilfreds med, at man gør det, der er det rigtige for barnet og tager de greb, der skal til.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat