Se enkelt indlæg
Gammel 11-11-2022, 08:26   #3
JacobT
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2016
Indlæg: 50
Styrke: 8
JacobT er ny på vejen
Sygedagpenge er ikke relevant for dig, hvis du har en varig hjerneskade der permanent sætter en begrænsning for din arbejdsevne. Der skal ligge en lægefaglig vurdering i din sag, som fortæller noget om din hjerneskade. Sygedagpenge er for folk, hvor det er ret sikkert at de inden for kort tid bliver så raske, at de igen kan træde ind på arbejdsmarked på normale vilkår. Det lader ikke til at være tilfældet for dig.

Derfor skal du overgå fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, men med samme økonomi som dagpenge - altså ikke noget med kontanthjælpsniveau.

Det kan også være at sagsbehandleren vurderer at din tilstand er stationær - altså, at den ikke står til at blive ændret, uanset hvilke indsatser man forsøger, og samtidig erkender at din arbejdsevne er så nedsat, at du ikke kan fungere under normale vilkår på arbejdsmarkedet. I det tilfælde burde din sag overgå til vurdering hos rehabiliteringsteamet, med henblik på at tilkende dig fleks eller pension. Men du skal vide, at alt dette hviler på at man kender din arbejdsevne, dvs. at den er udredt f.eks. via et jobafklaringsforløb.

Lav aldrig mundtlige aftaler med din sagsbehandler, uanset hvad. Gør det klart at du har hjerneskade og den er kronisk, at du fortsat føler dig for syg til arbejde, samt at du vil afvente en skriftlig afgørelse. Det kan være en afgørelse om, at din sag skal i rehab-team for at tilkende dig et jobafklaringsforløb, eller at dine sygedagpenge forlænges hvis nu sagsbehandleren alligevel mener det er relevant for dig. Du skal ikke acceptere en afgørelse om ophør af sygdagpenge, som bare skubber dig over på kontanthjælp.

Skriv igen, når du har fået afgørelsen.

Pøj pøj

Sidst redigeret af JacobT; 11-11-2022 kl. 09:04.
JacobT er ikke logget ind   Besvar med citat