Se enkelt indlæg
Gammel 08-08-2014, 08:25   #17
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Aktindsigt ved anden aktør.

http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-1412-2012/

Kapitel 4

Krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret

§ 9. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, skal på samme måde som jobcenteret iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder principperne om saglighed, lighed og proportionalitet.

Stk. 2. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, er omfattet af offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres.


Til kapitel 4 – Krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret

Til § 9

Til stk. 1-4. Forvaltningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsretlige grundsætninger.

Når kommunen overlader opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, til anden aktør, er anden aktør på samme måde som jobcenteret forpligtet til at overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik.

Når kommunen overlader de ovennævnte opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50 i lov om aktiv socialpolitik, til anden aktør, er anden aktør endvidere omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres.

Det skal særligt bemærkes, at når det er en offentlig myndighed, f.eks. et andet jobcenter eller en anden del af kommunen, der fungerer som anden aktør, gælder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningsloven og offentlighedsloven direkte.

De grundlæggende forvaltningsretlige regler og principper, der også gælder, når anden aktør udfører opgaver på vegne af jobcenteret, har til formål at sikre, at de afgørelser, der træffes, er rigtige og dermed medvirke til at sikre retsstillingen for den enkelte borger.

For borgerne betyder det, at de i forhold til kommunen og anden aktør har de rettigheder, der fremgår af de almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger om bl.a. saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik, herunder ret til rimelig sagsbehandlingstid, medvirken i egen sag og krav på venlighed/hensynsfuldhed, åbenhed og gode sagsbehandlingsrutiner mv. fra anden aktør.

Endvidere har borgerne de rettigheder, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, f.eks. notatpligt, AKTINDSIGT i dokumenter/oplysninger hos anden aktør, vejledning, tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, partshøring, begrundelse og klagevejledning mv.

Samtidig indebærer reglerne, at nødvendige oplysninger af ren privat karakter og andre fortrolige oplysninger kan indhentes eller videregives fra den kommunale eller regionale forvaltning til brug for anden aktørs varetagelse af de opgaver, som anden aktør udfører for kommunen. Udgangspunktet er fortsat, at der skal indhentes samtykke fra borgeren, inden oplysningerne videregives eller indhentes.

Stk. 3. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, skal iagttage forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres.

Stk. 4. Andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, skal på samme måde som jobcenteret iagttage god forvaltningsskik.

Information.

http://journalisten.dk/her-f-r-du-mere-aktindsigt

Hilsen Peter

Venligst ingen debat, kun fakta.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat