Se enkelt indlæg
Gammel 06-09-2012, 23:35   #9
NannaA
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 05-09 2012
Lokation: Vejen
Indlæg: 7
Styrke: 0
NannaA er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae Se meddelelser
Hvad fanden %##?=/&_ bilder de sig ind!

Du har gjordt alt, hvad man beder om, og har derfor en god sag!

Du SKAL tage din fagforening med, inddrage dem, hurtigst mulig!

Problemet er de skide praktikker, som ikke bringer nogen som helst afklaring af restarbejdsevnen.
Du bør afklares i et REVA-center hvor der er rette fagpersonale.

VH Popiae
Her kommer brevet...


Indsigelse i forbindelse med påtænkt ophør af sygedagpengeudbetalingen.

Jeg blev dybt chokeret, da jeg læste brevet fra Jobcenter Vejen. Brevet tegner et billede af et forløb af praktikken, som jeg slet ikke kan nikke genkendende til. Personligt er jeg også meget skuffet over, at jeg tilsyneladende skal undsiges af de selvsamme mennesker, som jeg hidtil har troet var ansat i kommunen for at hjælpe mig med at finde en vej ud af mine problemer.

Brevet er smækfyldt med misforståelser, udeladelser, direkte fejl og manglende informationer omkring vitale områder, og jeg skal i min partshøring prøve at gøre rede for så meget som muligt – så nøgternt og ufarvet som muligt.
Jeg ville gerne fast med syvtømmersøm:
Jeg har ikke afvist at deltage i eller forladt praktikopholdet i Brørup Områdekontor i utide. Praktikstedet stoppede praktikken. Og gav mig besked via telefonsvarer.

Jeg vil rigtig gerne være med til at finde et egnet sted til et nyt praktikophold i Vejen. Jeg vil gerne selv prøve at foreslå mulige praktiksteder.
Jeg ville ønske, at jeg ikke havde Hortons Hovedpine; at jeg kunne passe et almindeligt 7-4 arbejde uden at skulle ligge det offentlige til last på nogen måde. Men sådan er situationen desværre ikke for mig og mit liv.

Jeg vil i det følgende kommentere brevet fra jobcentret punkt for punkt.

Praktikopholdet:
I mit job med løntilskud på Vejen Jobcenter, som jeg var meget glad for, sad jeg i en gruppe med to andre medarbejdere på et fælles kontor, hvor døren kunne lukkes. Her kunne jeg arbejde og fungere i et teamwork.
I praktikholdet på Brørup Områdekontor sad jeg i en forhal, hvor der var trafik af personale og borgere med serviceærinder. Og i anden uge af mit praktikophold startede et sandt flytterod, idet Rødding-ansatte flyttede til Brørup. Flyttefolk og flyttekasser fyldte og larmede.
På forhånd havde vi prøvet at beskrive de forskellige skånehensyn. Men ingen kan jo på forhånd vide, at et arbejde på Vejen Jobcenter kan fungere optimalt, mens et andet fungerer dårligt. Sådan som min sygdom er lige nu, fungerede praktikopholdet i Brørup Områdekontor dårligt. Det kunne ingen vide på forhånd.

Jeg har som aftalt udfyldt indberetning af arbejdstimer i praktikopholdet, men derudover har jeg også ført dagbog for hver eneste dag i praktikken. Den vedlægger jeg i kopi, og det er ikke opløftende læsning. Jeg havde det svært. Sygdommen sled dagligt på kræfterne, og jeg havde svært ved at fungere i mit lille ”afskærmede” kontor. Af dagbogen fremgår hvilke dage mine anfald har været så slemme, at jeg ikke har kunnet arbejde de fire timer, der var lagt op til i praktikken. Dagbogen taler for sig selv. Praktikken var ingen succes fra starten, og det var Gitte fra områdekontoret i Brørup, der aftalte med virksomhedskonsulent Britt , at praktikken skulle stoppe, hvilket jeg fik besked om via en telefonsvarer. Det er en beslutning, som jeg ikke har været inddraget i og som jeg står uforstående overfor. Jeg mener stadig, at der var muligheder i praktikken, som slet ikke blev forsøgt taget i brug. Det handlede ikke om at sidde i et enekontor, men måske om at sidde et andet sted på områdekontoret sammen med andre medarbejdere. Jeg sad samme sted alle syv dage - eneste forskel var, at der blev sat nogle skærme op.

I forlængelse af mit praktikophold i Brørup, fik jeg af Britt Birkemose besked om, at jeg ville blive indkaldt til en opfølgnings-samtale sammen med beskæftigelsessagsbehandler Thea Damsbo. Men det er aldrig sket. I stedet fik jeg et brev fra jobcentret om påtænkt ophør af sygedagpenge.

Kontakt-person:
Jeg er er helt på det rene med, at jeg i aftalen om virksomhedsprsaktik selv har skrevet under på, at jeg skulle kontakte Britt Birkemose ved sygdom, fravær og lignende. Hvad ordet lignende dækker over, er jeg ikke sikker på. Men under praktikopholdet var jeg ikke et sekund i tvivl om, at praktiske forhold skulle aftales med bl.a. Gitte Faurby og Harry Lund fra områdekontoret. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg skulle kontakte Britt omkring støjproblemer og skånehensyn i øvrigt. Det står der altså ikke noget om i praktik-aftalen. Der står alene, at jeg straks har pligt til at meddele fravær på grund af sygdom til Gitte og Britt, mens friperiode skal aftales med sagsbehandler. Intet andet. Jeg erkender blankt, at jeg ikke har forstået Britt korrekt omkring, hvem jeg skulle bruge som direkte kontaktperson omkring indretning af arbejdssted m.m.

Jeg vil foreslå, at Vejen Kommune fremover specificerer netop dette punkt i praktikaftaler, så andre ikke dumper i på samme måde som jeg åbenbart har gjort.

Ikke-relevant:
Jeg er helt uforstående over for, at private oplysninger om, hvad jeg foretager mig i fritiden, skal bruges imod mig som argument i relation til min arbejdsprøvning. Det er en mistænkeliggørelse, som ikke klæder sagsbehandler eller andre, der inddrager private oplysninger i et sagsforløb. Jeg vil tillade mig at tvivle på lovligheden af, overhovedet at bruge den slags oplysninger. Det er simpelthen uartigt.

Amputeret ressourceprofil:
Jeg blev glad, da jeg så, at der i brevet var henvist til min ressource-profil fra Vejen RessourceCenter. Men min skuffelse voksede voldsomt, da jeg så, at man kun har citeret det første afsnit, hvor det vurderes, at der stadig er udviklingsmuligheder. Afsnittet om, at jeg faktisk gerne vil være på arbejdsmarkedet og oplysninger fra Glostrup Sygehus er slet ikke omtalt. Ej heller afsnittene om sociale kompetancer, indlæringsevne, omstillingsevne, arbejdsidentitet og arbejdsrelevante ønsker. Alt det er udeladt af brevet, og med hvilken begrundelse? Hvis det havde været med, havde billedet tegnet sig markant anderledes.

Vurdering af skånehensyn:
I brevet vurderes det (af hvem?) at praktikken har tilgodeset mine skånehensyn. Men kan det virkelig passe, at alle muligheder var udtømte. Eller var det bare bekvemt for nogen at stoppe praktikken. Af min dagbog i praktikperioden fremgår det, at jeg havde jævnlige anfald. Hvordan kan ikke læge-fagligt personale vurdere, at alle skånehensyn var udtømte. Jeg er ikke selv herre over, hvornår anfaldene sætter ind. Jeg ved blot, at de kan fremprovokeres af stress og ydre pres. Måske fik praktikken ikke en reel chance. Og det var ikke mig, der stoppede praktikken. Hvordan kan jeg så bebrejdes at have udvist manglende motivation for at medvirke til udvikling og genoptræning. Jeg fik – siger og skriver - sølle syv dage.
I starten af mit praktikophold i Brørup havde jeg en snak med Gitte Faurby om at de første dage kunne være præget af indkøringsproblemer. Og at tingene nok ville rette sig efter en periode, når der faldt mere ro på.

Er syv dages praktikophold tilstrækkeligt til at bedømme noget som helst? Det mener jeg ikke, og jeg vil meget gerne have en ny mulighed for et praktikophold. Jeg skal gerne selv bidrage med forslag til mulige praktiksteder, som kan være med til at tage højde for mine særlige skånehensyn på grund af Hortons Hovedpine. Det bliver ikke nemt, men det skal forsøges.

Jeg har en mistanke om, at vidensniveauet omkring Hortons Hovedpine er minimalt, og derfor bliver jeg og mit praktikforløb bedømt ud fra helt forkerte præmisser. Jeg vedlægger endnu en gang en folder om sygdommen, så der er mulighed for at sætte sig ind i, hvad Hortons Hovedpine reelt handler om. Mange gange er min sygdom blevet forvekslet med migræne. Men det er ikke migræne. Jeg undrer mig såre over, at Vejen Kommune ikke har indhentet status-opdateringer på Glostrup Sygehus, hvor man uden problemer kan få en lægefaglig vurdering af min sygdom og behandlingsmuligheder.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster Se meddelelser
Hej Nanna

Jeg har lige slettet dit sidste brev du har vedhæftet....da det indeholder cpr nr og andet personfølsomme oplysninger...

Kan du ikke kopiere brevet og sætte teksten herind.....UDEN personlige oplysninger i....

Disse oplysninger kan misbruges af andre....så man skal aldrig lægge cpr nr eller andet personligt ud på nettet..
Ups...

tænker ikke helt på dette tidspunkt af døgnet...
NannaA er ikke logget ind   Besvar med citat