Se enkelt indlæg
Gammel 28-12-2014, 21:56   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overførselsindkomst, skideballe til journalisterne.

Ordet "overførselsindkomst" er de sidste år brugt, som et skældsord, rettet imod enhver, der modtager bare een krone, fra det offentlige.

Eller slet og ret: på "overførsel"

Mange bruger ordet i flæng, især fra den borgerlige fløj eller især CEPOS, hvor akademiske økonomer råber højt om, hvor mange i Danmark, der er på "overførsel"

Senest i dag P1, hvor Asger Aamund forsøgte at overbevise lytterne om, hvor frygteligt det hele er med "over 800.000 på overførsel"

En hetz imod dem på "overførsel", som har fået lov til at florere i al for lang tid.

Journalisterne holder sig heller ikke tilbage, men udsender ukritisk, den ene artikel efter den anden, hvor antallet af medmennesker på "overførsel" stiger eller falder, alt efter hvilket humør journalisten er i.

Troværdigheden til journalister er sandelig noget bekymrende:

http://journalisten.dk/emne/trovaerdighed

For mig er det helt tydeligt, at hverken Asger Aamund, CEPOS og en del journalister ikke har gidet at lette røven, bare en enkelt lille tomme fra stolen, for at sætte sig ind i sagerne, før man udtaler sig.

Jeg der har ødelagt mit helbred via alvorlige arbejdsskader, gennem udførelse af mit arbejde og befinder mig sandsynligvis også i en grim skuffe med "overførelse". Højeste invalidepension, som 49 årig.

Jeg har arbejdet siden jeg var 14 år. Har stået i lære i 5 år, med 39 kr om ugen, som jeg også betalte skat af. I dag betaler jeg stadig 130.000 kr i skat.
Mit personlige regnestykke har jeg ikke tænkt mig at skamme mig over.

Jeg skylder ikke samfundet så meget, som een krone.

Hvad jeg får tilbage i dag, som folkepensionist 5800 kr er sgu mine egne penge og skammer mig ikke ved at være på "overførsel". Tværtimod er jeg stolt over, at gennem hele mit liv at være med til at betale til mit solidariske fællesskab.

Når I journalister bringer tal til torvs, så sæt Jer dog ind i de tal, som I slynger ud. Man kan korte øjeblikke få en mistanke om at danske journalister bliver godt betalt for slige utroværdige tal.

Heldigvis lyser der stjerne op på den journalistiske himmel: Jesper Tynell eksempelvis.

Hverken den arbejdsløse, kontanthjælpsmodtager, hjemløse, sygedagpengemodtagere, enlige mødre eller andre på "overførsel" skal skamme sig af at være på "overførsel".

Det skulle måske lige være Morten Østergaard, radikal minister, som bruger ordet "krævende" om alle os andre. Men han kender muligvis ikke ordet skam.

Nedestående tal viser med al tydelighed, at danske journalister burde skamme sig og begynde at arbejde for deres løn. Sætte sig ind i tallene.

http://puls.politiko.dk/er-de-800-00...ogsaa-en-myte/

800.000 - 815.000 medmennesker på overførsel

CEPOS http://www.cepos.dk/fileadmin/user_u...2015_NOTAT.pdf

2.000.000 medmennesker medmennesker påoverførsel

CEPOS https://www.facebook.com/cepos/posts/624528247564005

2.200.000 medmennesker, ingen højere?

CEPOS http://politiken.dk/debat/ECE1543519...gt-paa-magten/

Næsten 3.000.000 medmennesker

"Sådan lyder advarslen fra cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos"

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/...0214160846.htm

2.200.000 medmennesker

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/01/08/064952.htm

Vestager: "I dag er mere end 50 procent af befolkningen på offentlig forsørgelse" = ca 3.000.000 medmennesker

http://www.business.dk/oekonomi/over...drebyrden-tung

"[I]Overførselsindkomster gør ældrebyrden tung[/I]"

Nu er jeg Fanden gale mig også blevet en "ældrebyrde" udtalt af en drengerøv, som aldrig har haft en vabel i sin hånd, eller krammet en gammel smed, som grædende lige er blevet fyret.

Pointen i denne tråd, er at når journalister bringer hezt-ligende tal i deres artikler, så forventer jeg at man gider gå bag tallene, som man nævner.

Jeg forventer, at journalisten går i kødet på folk, som helt tydeligt kaster om sig med tal, der gavner deres -ISME.

Ikke bare ukritisk falder på røven for unge akademiske økonomer eller liberale, som udtaler sig om tal, de faktisk ikke har forstand på.

Mange danske journalister burde skamme sig!
I skal kæmpe for Jeres troværdighed!

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 28-12-2014 kl. 22:40.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat