[phhmw]

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...ebook-profiler

Formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler: 'Det er imod almindelige retsstatsprincipper'

Ifølge Mikkel Bjørn (DF) handler det om at sikre, at de fortjener et dansk statsborgerskab.

AF
Tobias Leth Klinge
Rosa Uldall
I DAG KL. 15:21

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...ebook-profiler

Er det okay, at en folketingspolitiker tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler, for derefter at sætte spørgsmålstegn ved, om de nu også er berettiget til at få et dansk statsborgerskab?

Der er præcis, hvad Dansk Folkepartis indfødsretsordfører og formand for Folketingets indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn, har gjort.

Ifølge grundloven kan et dansk statsborgerskab kun gives ved lov. To gange årligt bliver der fremstillet et lovforslag med en lang række navne.

Og i den igangværende behandling har Mikkel Bjørn stillet hele 53 spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor han 27 gange nævner ansøgere med deres fulde navn.

https://www.ft.dk/samling/20231/lovf...m/35/index.htm

12 gange henviser han til ansøgernes Facebook-profiler.

For eksempel har han spurgt, om ministeren vil kommentere på, at en ansøger på sin Facebook-profil lagde et billede af det palæstinensiske flag med teksten ”Free Palestine” og et sort profilbillede med teksten ”Go dark for Gaza” op.


Han fremhæver, at billederne er lagt op kort efter Hamas' terrorangreb på Israel.

Og så vil han have, at ministeren garanterer, at den pågældende ansøger ikke sympatiserer med Hamas.

Men Mikkel Bjørns ageren er i strid med almindelig forvaltningsret, forvaltningsloven og GDPR-reglerne, lyder det fra Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder.
- Det er imod almindelige retsstatsprincipper. Så det er i hvert fald problematisk og meget usædvanligt, siger hun til P1 Morgen.

Indfødsretsudvalgets arbejde
Folketingets Infødsretsudvalg har som sin primære opgave at behandle lovforslaget om, hvem der skal tildeles dansk statsborgerskab.
Lovforslaget kaldes lov om indfødsrets meddelelse og bliver lagt frem i Folketinget af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året.
Lovforslagene indeholder navnene på de personer, som har søgt dansk statsborgerskab, og som lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab.
Udvalget består af 17 folketingsmedlemmer. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti er den nuværende formand for udvalget. Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet er næstformand.
Kilde: Folketinget

Handler om palæstinensisk støtte

Mikkel Bjørn fortæller, at han bruger meget tid på at undersøge dem, der tildeles dansk statsborgerskab, for at sikre sig, at det er mennesker, der "fortjener" et dansk statsborgerskab og "abonnerer på danske værdier".

Flere af de spørgsmål, som han har stillet ministeren, hvor han henviser til en Facebook-profil, handler om palæstinensisk støtte.

Du spørger ministeren, om han finder det yderst betænkeligt, at en ansøger til et dansk statsborgerskab tilføjer et billede af et palæstinensisk flag.

Hvorfor spørger du om det?

- Hvis det er noget, der er sket lige efter terrorangrebet mod Israel, kan det forekomme en anelse underligt, at man tilføjer et palæstinensisk flag på sin Facebook-profil, siger han og fortsætter:
- Det kan jo godt signalere, at man har sympatier (med Hamas, red.).

Man kunne jo sympatisere med lokalbefolkningen i Gaza, som bliver bombarderet. Er det et problem?
- Nej, det er ikke et problem. Men det er derfor, vi er nysgerrige på, om ministeren har talt med de her mennesker. Ved han noget om, hvilke sympatier de har?
- Vi i Dansk Folkeparti har i mange år slået på tromme for, at vi har samtaler med alle ansøgere, så vi ikke giver statsborgskaber til mange tusind mennesker nærmest i blinde.

Disse betingelser skal man opfylde for at få dansk statsborgerskab
For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde en række betingelser, for eksempel vedrørende selvforsørgelse, beskæftigelse, ophold i Danmark, danskkundskaber og viden om Danmark.
Betingelserne tæller blandt andet:
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.
Det er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at du ikke har begået visse typer af strafbare forhold, eller at en evt. karensperiode i forbindelse med et strafbart forhold er udløbet.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man kan forsørge sig selv
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man dokumenterer sine danskkundskaber.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at du dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at have bestået 'Indfødsretsprøven af 2021'.
Du kan læse samtlige betingelser, samt mere om de enkelte betingelser,hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.

En misforståelse af grundloven

Ifølge Eva Ersbøll kommer det ikke til at få nogen betydning for, om personerne får statsborgerskab eller ej.
Og derfor synes hun ikke, det er rimeligt, at de bliver hængt ud på den måde med deres fulde navn.

- Man kan prøve at tænke sig, hvordan vi ville have det, hvis vi i god tro søger statsborgerskab, og sådanne irrelevante oplysninger kommer ud. Så kan nogen tænke, at den omtalte person ikke fortjener et dansk statsborgerskab, siger hun.
Men Mikkel Bjørn mener, at der er god grund til at gå de personer, der har ansøgt om statsborgerskab, grundigt efter i sømmene.

Derfor bruger han selv meget tid på for eksempel at tjekke deres Facebook-profiler, fortæller han.

- I dag er det en meget mere administrativ ting, hvor vi giver statsborgerskab til tusindvis af mennesker, vi ikke har indsigt i. Det er altså bare ikke det, der var tanken med grundloven, da grundlovens fædre skrev den, siger han.
- Essensen med grundloven er, at man giver dansk statsborgerskab til mennesker, hvor man har indsigt i, hvorfor man giver det, siger han.

Men der er ifølge Eva Ersbøll ingen grund til at gå så langt, som Mikkel Bjørn gør.
- Det er en misforståelse som nogle folketingsmedlemmer har af grundloven, når de siger, at sagerne skal behandles så tilbundsgående.
- Folketingets medlemmer kan sige, de vil have strammere regler, og så må man overbevise flertallet i folketinget om det.

Uden ytringsfriheden er vi fortabt

På Mikkel Bjørns egen private Facebook-profil har han skrevet, at ”når det kommer til ytringsfrihed, så er det alt eller intet. Der er ikke noget midt i mellem. Uden den er vi fortabt”. Og det mener han helt bestemt gælder for alle.
Så hvis man har den ytring, at man er pro-palæstinensisk, og man vil ytre sig med et palæstinensisk flag, så står man på sin gode danske ret til at ytre lige præcis det?

- Fuldstændig rigtigt. Det gør man, siger Mikkel Bjørn.
- Men det, at man ytrer noget bestemt, er ikke ensbetydende med, at man dermed ikke også potentielt diskvalificerer sig selv til at få et dansk statsborgerskab. De to ting har nemlig ikke noget med hinanden at gøre. Man kan jo også bruge sin ytringsfrihed til at hylde terrorangrebet den 7. oktober, men det gør jo ikke, at man er en god dansker.

Men der findes jo grænser. Og det er ulovligt. Men det er ikke ulovligt at poste et flag.
- Nej, det er ikke ulovligt. Men derfor kan det godt diskvalificere en til at være en god kandidat til at få et dansk statsborgerskab.

Burde vide han ikke får svar
Sidst, der var en behandling af ”forslag til lov om indfødsrets meddelelse”- som loven, der giver statsborgerskab, så mundret hedder, blev der stillet i alt 38 spørgsmål.

32 af dem kom fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.
Også her blev der spurgt ind til Facebook-profiler. Men ministeren afviste at kommentere på konkrete sager.

- Jeg vil også gerne slå fast, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Det er ikke noget, man har krav på.

Hvis man har fået dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig også opføre sig ordentligt og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, skrev Kaare Dybvad Bek i et svar til Messerschmidt.

Derfor burde Mikkel Bjørn også vide, at han ikke får svar på sine spørgsmål, siger Eva Ersbøll.
- Det vil jo blive en vilkårlig sagsbehandling, hvis man skulle vurdere ud fra en Facebook-profil, fordi man måske finder noget på nogen og ingenting på andre, siger hun.

Hilsen Peter