Kære Mikkel Warming.
Tak for dit udførlige svar. Men du har stadig ikke svaret mig på det jeg spurgte dig om:
Hvordan kan du som politiker accepterer at dine embedsmænd/kvinder fulstændig tilsidesætter politikernes beslutninger? S.U.
Det du som politiker er tvunget til, er at følge Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med tilhørende utallige Vejledninger som pålægger dig at vedtage sagsbehandlingsfrister inden for det sociale område og offentliggøre disse politiske vedtagne sagsbehandlingsfrister. Disse frister skal behandles inden for 80 - 90% af tilfældende, af de offentliggjorte frister, ellers skal de offentliggjorte frister justeres til den virkelige verden, således at borgerne på forhånd kan se hvilket serviceniveau politikerne tilbyder sine borger.
Hvis de offentliggjorte frister, undtagelsesvis, ikke kan overholdes skal borgeren have skriftligt besked om hvorfor og hvornår ens sag så kan afsluttes.
Det er det der kaldes retssikkerhed samt demokrati. Derfor spørgsmålet:
Hvordan kan det accepteres at embedsmænd/kvinder kan tilsidesætte politiske beslutninger?
Med ønsket om en god week-end til dig.
Med venlig hilsen
Peter Hansen
CC: offentliggørelse på
www.k10.dk
Subject: SV: Klage over Københavns Kommune Retssikkerhedslovens §3 stk.2
J.nr. 2009-56927
Kære Peter Hansen
Tak for din henvendelse.
En gang årligt foretages der en sagstidsmåling i Socialforvaltningen, som forelægges Socialudvalget. Den seneste måling var i maj 2008. Denne måling viste desværre utilfredsstillende sagsbehandlingstider og underretning i Hjemmeplejen og på de daværende fire handicapcentre. Som følge heraf besluttede Socialudvalget den 8. oktober 2008, at der skulle foretages en ekstraordinær sagstidsmåling på særligt udfordrende områder i perioden 23. februar – 6. marts 2009. Det er denne måling Niels Holst refererer til i sin artikel 1. maj 2009.
Desværre var resultatet af denne måling ikke tilfredsstillende. Jeg vil i forlængelse heraf gerne understrege, at de lange sagsbehandlingstider og manglende overholdelse af underretningspligten (jf. Retssikkerhedslovens §3, stk. 2) er særdeles problematisk og ikke i overensstemmelse med Københavns Kommunes målsætninger på området.
På baggrund heraf har Socialforvaltningen sat ekstra fokus på området, og det er besluttet, at der skal nedsættes en Task Force, hvis formål er at sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne samt underretningspligten.
Der er ligeledes igangsat et større arbejde på Handicapcenter København for at nedbringe arbejdspuklerne og således også sagsbehandlingstiderne. Se indstilling til Socialudvalget af 15. april 2009:
http://www.kk.dk/eDoc/Socialudvalget...57/4482343.PDF
Man arbejder i øjeblikket med implementering af LEAN, som led i forbedring af sagsgangene. Det vil betyde, at sagsbehandlerne får et bedre overblik over de ubehandlede sager og at ansøgningerne hurtigere kommer i sagsbehandlernes hænder, så der kan blive truffet afgørelse rettidigt. Ligeledes vil de nye arbejdsgange sikre, at borgere underrettes, hvis sagsbehandlingsfristen beklageligt ikke kan overholdes.
Det er således mit håb og min forventning, at uacceptabelt lange sagsforløb og manglende underretning fremover kan udgås. Jeg må dog desværre også konstatere, at Københavns Kommune er under et voldsomt pres på handicapområdet. Antallet af handicappede eksploderer i disse år, uden at budgetterne er fulgt med op. Hverken i København eller på landsplan. I København har der været en decideret eksplosion bl.a. i antallet af børn med autismediagnoser, og deraf følgende behov for støtte. I 1995 blev 49 københavnske børn diagnosticeret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. I 2007 var det 333 børn. Altså mere end en 6-dobling.
Til trods herfor skal Socialforvaltningen naturligvis gøre alt, hvad der er muligt jf. det ovenstående for at nedbringe de lange sagsbehandlingstider, men man kan ikke komme udenom, at en stor del af forklaringen, på hvorfor dette ikke er en let opgave at løfte, skal findes her.
Venlig hilsen
Mikkel Warming