Se enkelt indlæg
Gammel 25-01-2010, 12:12   #1
Henri
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-01 2010
Indlæg: 78
Styrke: 15
Henri er ny på vejen
Exclamation sygedagpenge stop

Hej med jer

Hvor er jeg glad for at have fundet denne hjemmeside med ligestillede mennesker.....

Jeg kan se, at der er mange som jeg, der p.t. står overfor en masse uafklarede spørgsmål og problemer i.f.m. det offentlige system.

Jeg har brug for jeres erfaringer og hjælp i.f.m. hvordan man takler systemet vedr. sygedagpenge og ophør heraf.

Min historie:
Sygemeldt i lidt over 1 år pga. akut opståede ledsmerter i hele kroppen. Har været i adskillige behandlinger med gigtmedicin uden større effekt. Er fortsat i forsøgsbehandling m. biologisk medicin. I efteråret bliver jeg indkaldt til opfølgningssamtale med kommunen. Mødet er med en vikar, da egen sagsbehandler er langtidssyg. Bliver bedt om selv at udfylde ressourceprofil. De vil indhente speciallægeerklæring fra reumatolog. Jeg skal endvidere selv følge op på i midten af december, at kommunen nu også har modtaget erklæringen retur. Kort tid efter opdager jeg ved kontrolbesøg, at reumatologen ikke har modtaget anmodning om erklæring, kontakter kommunen og giver besked, hvorefter ny anmodning bliver sendt. Jeg får lavet erklæringen i december og kontakter kommunen for at følge op på modtagelsen. De har endnu ikke modtaget den. Min sagsbehandler er fortsat syg. Får af vide, at retten til sygedagpenge ophører 31. december, men at der vil blive taget stilling til evt. forlængelse, i januar, når min sagsbehandler er rask igen. Får efterfølgende samme besked på skrift.

På sidste dagpengespecifikation står der, at dagpengeudb. ophører pga. varighedsbegrænsningen. Intet andet.

Jeg har intet hørt fra kommunen endnu, og vi nærmer og jo udgangen af januar.

Min ressourceprofil er ikke underskrevet af mig, og jeg har ikke gennemgået den med kommunen, efter jeg har returneret den. Der er ikke lavet nogen form for planer for mit videre forløb.

I speciallægeerklæringen er der ikke angivet konkret diagnose men der er sikre gigtfund. Lægen skriver, at jeg ikke er istand til at deltage i nogen form for arbejdsprøvning eller aktivering og at min fremtidige funktionsevne sandsynligvis aldrig vil blive normal.

Min egen reumatolog siger efterfølgende til mig, at jeg har leddegigt, og at han mener, at jeg kan blive rask inden for 2 x 52 uger, og at de fortsat vil forsøge med forskellige mediciner. Dette er kommunen ikke informeret om.

En uafhængig socialrådgiver siger, at jeg ikke selv skal tage initiativ til at kontakte kommunen.

Jeg er så dårlig p.t. på grund af sygdommen, og jeg ved ikke, hvordan vi skal klare vores udgifter den 1. feb. Jeg har familie med børn og mand, og vi er enormt påvirkede af hele situationen.

Kan I hjælpe mig med, hvad der er fornuftigt at gøre.

Vh. og tak
Henri er ikke logget ind   Besvar med citat