Citat:
Oprindeligt indsendt af PiaL
Yes, alt er priotering 
Når der om nogle år (og jeg kan ikke i skrivende stund huske hvornår det er) forventes at for hver 4 der arbejder er der 5, som er på offentlig forsørgelse, så får vi et problem, næsten uanset hvordan vi prioriterer - |
Den udvikling er allerede indtruffet , og lod du mærke til hvor gnidningsløst det skete?
Havde du ligget inde med 30 år gamle aviser , ville du kunne læse skrækscenarier om Danmark i dag og før for den sags skyld.
Ingen af forudsigelserne holdt stik. Det gør de nye heller ikke.
Skrækscenarierne ligger altid ude i fremtiden , og fremtiden bliver altid rykket når det viser sig forudsigelserne ikke holder vand.
Danmark skulle ifølge prognoserne for længst have stået i massive problemer.
I de sidste mange år er , vi taler minimum 10 år , har de nytilkommende årgange på arbejdsmarkedet været mindre end dem der forlod det.
Det er netop i disse år forskellen mellem de små ungdomsårgange der kommer ind på arbejdsmarkedet , og de store efterkrigsårgange der forlader det er aller størst.
Forskellene vil i fremtiden blive mindre , og om ca. 3-4 årtier vil ”problemet” helt have udlignet sig selv igen , grundet den demografiske udvikling.
Foreløbig har vi klaret det første årti med kryds og slange , trods forudsigelserne.
Vi har 3-4 årtier tilbage hvor arbejdsstyrken bliver mindre , klare vi også dem?
Det er der slet ingen tvivl om vi gør.
Danmark har et kæmpe arbejdskraftoverskud , der snildt kan udfylde hullerne efter de store årgange.
Vore arbejdsløshed er i dag langt højere end de officielle 170.000 brutto ledige.
Husk på følgende arbejdsløse tælles ikke med i statistikken , med mindre de er medlem af en A-kasse , og i givet fald tælles de kun med i 2 år :
Boligejere , folk med formuer , eller folk der har ægtefæller med alm. lønindkomst på ca. 26.-30.000,-.
Vi har en stor skjult arbejdsløshed der skal lægges oven i de 170.000 , og de kan både overtage eksisterende jobs og efteruddannes til andre.
Dette er en enestående chance til at få arbejdsløsheden ned.
Skulle arbejdskraftreserven mod forventning ikke slå til , kan vi altid importere udenlandsk arbejdskraft , der er rigeligt at tage af.
Dette bliver efter min vurdering ikke nødvendigt , men jeg vil blot nævne det som en mulighed.
Danmark kan ikke sammenlignes med ret mange andre europæiske lande , dels har vi en meget høj fødselsrate i forhold til disse , og dels dør vi lidt tidligere.
Dvs. vores arbejdsstyrke bliver større , og vores ældrebyrde mindre end deres.
Dette var det rent praktiske , men hvad med økonomien?
Der er ingen tvivl om flere ældre betyder flere udgifter på denne post , det anerkender jeg.
Men der er til gengæld heller ingen tvivl om at dem der går på pension i dag og i fremtiden , bidrager betydeligt mere til statskassen end tidligere , grundet diverse pensionsordninger.
I fremtiden vil der blive behov for færre hænder pr. ældre ( = færre lønomkostninger ) p.g.a. den Teknologiske udvikling.
Ældrebyrden bliver større , men udgifterne i den anden ende mindre.
Børnepasning , skole og undervisning , dagpenge mv. er alle områder hvor vi vil spare milliarder.
Vi skal glæde os over den demografiske udvikling.
Var der kommet 5 nye til på arbejdsmarkedet for hver 5 der forlod det , ville vi først for alvor have et samfundsøkonomisk problem.
Kig på arbejdsløshedskøen , der er ikke behov for flere hænder.
Vi ville derimod have anseelig større udgifter til dagpenge , undervisning , børnepasning mv. end vi har i dag.
PIA L skrev:
Men et spørgsmål til dig halse - hvorfor skal vi finansiere at raske mennesker ikke har lyst til at arbejde?
Jeg kan se jeg kommer for sent , alle mine argumenter er stort set beskrevet af andre.
Jeg vil derfor ikke gentage dem , men kan helt kort sige:
Det er et argument der altid bliver benyttet mod folkepension og efterløn.
Det er i bund og grund et spørgsmål om menneskesyn.
Jeg mener ikke man skal arbejde til man ”segner”.
Det er efter min mening et afstumpet menneskesyn der ligger til grund for denne holdning.
Desværre er det en holdning der bliver mere og mere udbredet.