Vi borgere burde forlange, at der laves grundige ressourceprofiler på de politikere, der sidder på borgen.
Nå, men gad vide, HVOR hr. Vibjerg har siden "viden" fra.
For regeringens EGEN forsker skriver sådan her:
Citat:
Citat:
Tørre tal bekræfter, at en tidlig indsats har en stor virkning.
Ifølge overlæge Morten Birket-Smith er chancen for at komme sig fuldstændigt af en depression kun én sølle procent, hvis
man har gået ubehandlet med depressionen i fem år. Hvis depressionen derimod behandles inden for seks måneder er
chancen for at den syge kommer sig fuldstædigt hele 54 procent.
”Det er helt afgørende, at man er pågående og insisterende i forhold til en indsats her”, siger han.
|
http://www.ftf.dk/fileadmin/resonans...9-01-19468.pdf
Og selvom regeringen nu laver behandlingsgaranti for psykisk syge, så nytter det jo ikke, når der er mangel på behandlere eller penge til behandling.
Og så er der forresten en professor i psykiatri fra Riget, der mener, at man får depression osv., hvis man mister sit arbejde, mister sin ægtefælle, mister sit hjem, bliver fattig osv.
Så min påstand er, at regeringens beskæftigelsespolitik er DØDFARLIG... folk begår selvmord eller dør pga. manglende behandling.
Citat:
|
Naturalistiske langtidsundersøgelser har vist, at uden systematisk og vedvarende behandling er der gennemsnitligt risiko for progression af sygdommen med tiltagende hyppighed af depressioner og/eller depressioner, nedsat livskvalitet og øget risiko for selvmord
|
Citat:
|
nyere forskning støtter forestillingen om, at endogene og eksogene affektive tilstande sjældent forekommer i deres rene former. Oftest vil depression udvikles i et samspil mellem genetiske faktorer og miljømæssige faktorer, herunder stressende livsbegivenheder. Nyere undersøgelser har f.eks. vist, at personer med bestemte variationer af gener, som bestemmer serotonintransportsystemet i hjernen, er særligt følsomme for udvikling af depression i forbindelse med stressende livsbegivenheder [1, 2]. Hverken generne i sig selv eller de stressende livsbegivenheder i sig selv øger risikoen for depression i væsentlig grad. Det er kombinationen af gener og miljøfaktorer, som øger risikoen.
|
Læs hele artiklen i ugeskrift for læger:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag...009_7_11080550
Vi har altså en regering og nogle jobcentre, som BEVIDST skubber en stor del af befolkningen ud på selvmordets rand.
"En stressende livsbegivenhed" kan jo i sig selv være at blive for syg til at passe sit hidtidige arbejde. Hvis man så lægger kamp med jobcentret, fattiggørelse pga. systemets indretning, skilsmisse, osv., så er der jo massivt pres på en persons psykiske ressourcer. Hvis det så ovenikøbet står på i årevis, så er der jo intet at sige til, at arbejdsevnen forringes betydeligt.
Det er jo intet nyt, som vi kan se på k10, så spørgsmålet er så, hvorfor regeringen presser folk mere og mere?
Er det for at sortere de "dårlige" skatteydere fra? Eller for at 1/3 skal holdes væk fra forsikringsselskabernes sundhedsforsikringer, fordi man er "et dårligt liv".
Velfærdsforskere og politikere taler om 2/3-dels samfund... det er, at 1/3 er fattige og udstødte fra det samfund, som de 2/3 nyder godt af.
PS... pengene til psykiatrien tages fra satspuljen... det er de fattiges pulje, overførselsindkomstpuljen. Psykiatrien får IKKE penge samme sted fra som de somatiske sygehuse (fysiske sygdomme).
