Se enkelt indlæg
Gammel 22-03-2010, 16:31   #18
Maii
Føler sig hjemme på K10
 
Maiis avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-03 2010
Lokation: Viborg
Indlæg: 27
Styrke: 15
Maii er ny på vejen
Godt nyt!! :D

Tak Popiae - jeg har talt med min kontaktperson i den dagbehandling jeg går i om det i dag.... så vil jeg lige overveje hvad jeg/vi gør.
Der er også en socialrådgiver i min fagforening, som evt. kan hjælpe mig.


I dag kunne min kontaktperson i dagbehandlingen se, at min sagsbeh. fra ydelseskontoret har sendt mig et brev (får det nok i morgen).

Det lyder sådan:
Citat:
Afgørelse vedrørende invalidepension

Viborg kommune, Ydelseskontoret modtog den 12. marts 2010 en mail fra dig om, at du får udbetalt invalidepension for perioden 1. november 2007 til indtil videre frem til 1. oktober 2010. Brutto 8.040 kr. pr. måned

Der er nu truffet en afgørelse vedrørende invalidepensionen.
Indtægter skal i henhold til Lov om Aktiv Socialpolitik § 30 fratrækkes i kontanthjæl-pen, altså skal din invalidepension modregnes din kontanthjælp.

30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Du har modtaget kontanthjælp siden 10.12.2009, hvorfor der skal foretages en beregning tilbage dertil.

Da pensionen er tegnet i forbindelse med et ansættelsesforhold (Hededanmark) skal der beregnes et timetal jf. Lov om Aktiv Socialpolitik § 31 stk. 2, som ikke skal modregnes i kontanthjælpen.

§ 31. Stk. 2. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesmini-steren fastsætter regler for omregningen.

Udregning af timefradrag som ikke skal modregnes for 2009:

Invalidepension 8.040 kr. : 31 dage x 22 dage : 195,05 (omregningsfaktor) = 29,25 time pr. måned x 13,79 kr. = 403,36 kr. som ikke skal modregnes i kontanthjælpen.

Udregning af timefradrag som ikke skal modregnes for 2010:

Invalidepension 8.040 : 202,27(omregningsfaktor) = 40 time/måned x 14,30 kr. = 572 kr. som ikke skal modregnes i kontanthjælp pr. måned.

Du har modtaget kontanthjælp fra den 12. december 2009 og indtil videre for januar og februar måned 2010.

For meget udbetalt januar og februar 2 x 5.671 kr. = 11.342 kr. (se bilag 1)

For meget udbetalt december = 3.995,45 kr. (se bilag 2)

For meget udbetalt i alt = 15.337,45 kr.

Beløbet bedes overført til vores konto med angivelse af cpr. nr., så snart udbetalingen af invalidepensionen er sket.


Din fremtidige udbetaling af kontanthjælp vil være som følgende:

Kontanthjælp ej forsørger 2389,00 (se bilag 3)
Skat -932,00
Særlig støtte 1572,00
I alt udbetalt 3029,00

Bemærk at vi pr. 01.03.2010 vil benyttet dit bikort, du skal derfor informere Nordea Liv og Pension om at benytte dit hovedkort. Såfremt dette skal ændres, bedes du kontak-te mig.


Klagevejledning vedlagt.


Såfremt du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg træffes bedst telefonisk hverdage mellem kl. 9.30 og 12.00, tirsdage undtaget.


Med venlig hilsen
Jeg forstår det sådan, at jeg skal betale det tilbage som jeg har fået for meget i kontanthjælp (fra dec 09 - feb 10)
Altså ikke hele kontanthjælpen, men minus det pens.selvskabet har betalt.

Desuden får jeg stadig udbetalt kontanthjælp fremover, dog kun det beløb der svarer til den fulde kontanthjælp minus det pens.selvskabet udbetaler.

Og at jeg må bruge resten som jeg vil - altså, jeg skal ikke "leve af dem" i stedet for kontanthjælp.

Tror i det er rigtigt forstået?

Er helt oppe i skyerne
Så jeg håber jo, at det er rigtigt forstået!
Maii er ikke logget ind   Besvar med citat