Se enkelt indlæg
Gammel 25-02-2022, 20:42   #105
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Et brev fra virkeligheden... Klinisk Funktion

Brev til Klinisk Funktion

Kære Klinisk funktion

Jeg har mange gange de sidste 10 år klaget over, at Klinisk Funktion ikke inddrager psykiatere i arbejdet som sundhedskoordinatorer i de konkrete sager i kommunerne, hvilket tydeligvis kan mærkes på møderne i REHAB – hvor f.eks. for længst pensionerede ort.pæd. kir. overlæger skal sidde og vejlede i sager, hvor baggrunder er af ren psykiatrisk karakter.

Hvem er jeg!

Jeg blev uddannet soc.rådg. medio 1970’erne og har været chef i mange år bl.a. arbejdsmarkedschef. De sidste 10 år været partsrepræsentant med mellem godt 80 løbende sager og nu p.t. godt 30 løbende sager, og har siddet i fagudvalget som kom.best.medl. indtil 31. dec. 2021.

I Haderslev Kommune bevilger man siden medio 2019 ca. 60 % af det antal førtidspensioner, som man burde bevilge iflg. statistikken på landsplan – og uddannelsesniveauet er meget lavt i kommunen. De sager jeg har pt. er næste alle meget tunge sager med psykiatrisk bagrund, hvor borgerne har været i systemet mellem 5 år og altid – op til 33 år.

En konkret sag

Knap 43’årig XXXXXXXXXX – gift med en landmand - med 2 børn. Hun er desværre alvorligt psykisk syg.

Det har hun været, siden hun fik børn – men det er blevet værre og værre - men hun er aldrig blevet udredt og har ingen konkret diagnose m.v. Hun fik den 3. april 2018 tilkendt et 4’årigt ressourceforløb, og har siden konsulteret lokalpsykiatrien, men har stadig ikke en diagnose – får ingen medicin. Nu har lokalpsykiatrien afsluttet hende, for hun har det så dårligt, at de ikke kan hjælpe hende siger de og dermed ej heller udrede hende.

For mig er det pinligt amatøragtigt, at man går i gang med at behandle en borger, før man ved, hvad hun fejler, og det ved man stadig ikke.

Nu skal sagen så i REHAB igen, hvor resultatet er givet på forhånd – et nyt ressourceforløb:
Jeg er ikke i tvivl om, at pgl. skal have tilkendt en førtidspension, fordi hun har det ganske forfærdeligt, men at søge om en førtidspension på det foreliggende grundlag, vil være ren tidsspilde, når hun ikke er udredt.

Jeg har derfor anmodet om, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring, men det skal Klinisk Funktion give lov til siger forvaltningen – se vedhæftede.

Jeg skal derfor anmode om, at Klinisk Funktion giver herværende Jobcenter tilladelse til at indhente en psykiatrisk speciallægeerklæring vedr. XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX, født XXXXXX-, for nu er der spildt tid nok i den sag.

Jeg skal også benytte lejligheden til at klage over Klinisk Funktion i den konkrete sag.

Sundhedskoordinatoren udtalte følgende på REHAB-mødet den 3. april 2018 - sundhedskoordinator var Lis Sahl Andersen:

Hvad fejler du egentlig, for du ser ikke syg ud”:

En så amatøragtig og pinlig bemærkning, at pgl. aldrig igen burde have lov til at varetage funktionen som sundhedskoordinator.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat