Se enkelt indlæg
Gammel 17-03-2021, 08:40   #45
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
De nye animationsfilm om fedmeoperationer kan ses på www.fedmeop.hemidt.dk

Patienter kan føler tvangen er fremherskende i deres kommunale sag.

At have et for højt BMI, er og kan have store konsekvenser i forhold til kommunen, din sociale sag og sundhedsvæsnet har lavet nogle videoer for at beskrive fedmeoperationer.

Det høje BMI er også flettet ind i Principafgørelser, som skal kendes, så intet kommer bag dig.

I en årrække har det være tilladt at kræve at patienten skal tabe sig. Hvis denne skulle bibeholde sine sygedagpenge.


Patienter føler tvangen er fremherskede i deres sag.
http://www.k10.dk/showpost.php?p=372607&postcount=391 som skal læses med omhu

Animationsvideoer skal mindske ulighed i sundhed
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...i-sundhed.html

Fra at udlevere 80 siders skriftlig information til patienter, der skal have foretaget for eksempel en fedmeoperation på Hospitalsenhed Midt, går hospitalet og Viborg kommune nu over til at kommunikere vigtige oplysninger i seks animationsfilm af sammenlagt 9,28 minutters varighed.
De nye film skal via levende tegninger gøre det lettere at være patient i et komplekst patientforløb, der begynder et halvt år før operationen og slutter flere år efter. Men det er ikke kun patienter, for hvem en fedmeoperation er relevant, som fremover vil blive forsøgt informeret ved hjælp af tegnefilm. Det samme tilbud vil også blive givet til en række andre patienter ifølge Hospitalsenheden Midt, som er indgået i samarbejde med medicinalvirksomheden Novo Nordisk om de nye tiltag:

”Forventningen er, at der kommer cirka 10 animationsprojekter ud af samarbejdet i første fase, som løber til udgangen af 2021, særligt målrettet for eksempel kroniske patienter og patienter med akutte eller meget komprimerede behandlingsforløb. Fem af de ti projekter vil være inden for sygdomsområder, hvor Novo Nordisk også kommunikerer bredt til borgere, herunder for eksempel diabetes og hjerte-kar-sygdom,” lyder det i en pressemeddelelse fra Hospitalsenheden Midt.

Forskning viser, at det er lettere for borgere at forstå og bruge animerede videofilm end information på skrift. Derfor skal den nye animationsstrategi bidrage til at få mere animeret indhold ind i patientinformation på hjemmesider og sociale medier hos Viborg Kommune og Hospitalsenhed Midt (hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive) ifølge Anne Tiedemann, der er patientinformationsredaktør på Hospitalsenhed Midt og tovholder for processen med at udvikle og implementere digitale patientvejledninger. Hun forklarer:

”Animationsfilmene er lavet for at gøre et meget komplekst forløb mere overskueligt for patienterne. De er også lavet, fordi mange patienter har svært ved at tygge sig igennem den skriftlige information, der er nødvendig for dem i forbindelse med forløbet. Så filmene skal hjælpe patienterne lettere igennem mængden af information, så de møder afklarede og forberedte op til deres tider på hospitalet i forløbet.”

Og ifølge direktør for Social, Sundhed og Omsorg, Mette Andreassen i Viborg kommune, er det nye partnerskab med Hospitalsenheden Midt og Novo Nordisk derfor helt oplagt:

"Sammen med Hospitalsenhed Midt ønsker vi at sætte nye standarder for, hvordan borgerne møder et samlet sundhedsvæsen, der stiller information og vejledning til rådighed med visuel formidling. Sundhedsområdet er et af de velfærdsområder, hvor det kan gøre særlig stor gavn at kommunikere mere visuelt og letforståeligt til patienter og borgere,” mener Mette Andreassen.

De nye animationsfilm er blevet udviklet som et pilotprojekt i et samarbejde mellem animationsmiljøet i Arsenalet i Viborg, Kommunikation og en gruppe medarbejdere fra Kirurgi samt Operation og Intensiv og animationerne er lavet som tegnefilm fremfor med rigtige mennesker, for på den måde at gøre billederne mindre voldsomme end hvis det var rigtige billeder af en operation. Med animationerne er det desuden muligt i tegningsform at vise, hvad det er, der foregår inde i maven under operationen.

Ifølge dansk forskning har op til hver anden borger i Danmark større eller mindre problemer med at forstå og handle ud fra de skriftlige informationer, de bliver præsenteret for af sundhedsvæsenet. Og for hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen handler projektet nok så meget om at forsøge at mindske ulighed i sundhedsvæsnet:

"Undersøgelser viser, at det især er borgere med lav indkomst og ældre, der har svært ved at forstå den skriftlige information. Det giver et dårligere helbredsmæssigt resultat efter sygdom og behandling, hvis de ikke helt forstår de informationer, de har fået. Det resulterer også i aflyste operationer, mindre brug af forebyggende tilbud, hyppigere indlæggelser og flere skadestuebesøg," forklarer direktøren.

Også Novo Nordisks landedirektør i Danmark, Kasper Bødker Mejlvang, håber, at den nye animationsstrategi vil kunne være med til at skabe større lighed i sundhed:

”Dialogen med sundhedspersonalet og vejledningen om, hvordan man som patient skal forholde sig til sin sygdom, er ofte afgørende for, om man kommer godt igennem et sygdomsforløb eller lærer at leve med en kronisk sygdom som for eksempel diabetes. Og animationsfilm kan på en helt anden måde end for eksempel en pjece klæde patienterne på til at kunne takle deres sygdom. Derfor er det helt naturligt for os at gå ind i det her projekt, der skal bidrage til at få flere i bedre sygdomskontrol”, siger Kasper Bødker Mejlvang.

De nye animationsfilm om fedmeoperationer kan ses på www.fedmeop.hemidt.dk


https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...fedmeoperation

Operation for svær overvægt (Gastric Bypass og Gastric Sleeve)

https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...meoperationer/

Operation for svær overvægt (Gastric Bypass og Gastric Sleeve)

https://www.hospitalsenhedmidt.dk/pa...edmeoperation/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat