Ingen bestilte lægeerklæringer uden LÆGELUDDERE!
En lægeludder er det ikke særligt flatterende udtryk som foreningen – og i andre foreninger, der arbejder med sociale sager – bruger om læger, der gerne skriver speciallægeerklæringer på grund af ekstrafortjenesten. Honoraret for en speciallægeerklæring er jo mere end 3.000 kr.
Der er læger, der skriver meget få speciallægeerklæringer, og i det store og hele kun om egne patienter. Disse speciallægeerklæringer er som oftest meget objektive. Der er læger, som påtager sig at skrive speciallægeerklæringer inden for sit speciale, også selvom det ikke er egne patienter, og som også udfører et seriøst arbejde.
Men der er også læger, der satser på en ekstraindtægt ved at skrive speciallægeerklæringer, og de påtager sig en hvilken som helst undersøgelse. Da lægen ønsker at sikre sig, at han ikke mister ekstraindtægten, er han omhyggelig med kun at skrive ”gode” lægeerklæringer, således kommunen henvender sig næste gang den skal have en klient undersøgt.
For kommunen vil en speciallægeerklæring opleves som god, hvis den kan spare penge. Kommunerne er pressede økonomisk, og det pres forplanter sig også til Socialforvaltningen. Og det er socialforvaltningen, der udvælger de læger, de foretager undersøgelsen og skriver speciallægeerklæringerne.
Det er den mekanisme, som lægen har afkodet. ”Levér den ønskede vare, og få næste ordre” synes ledetråden at være.
Lægen forsøger derfor at tegne et positivt billede af klienten – selvfølgelig uden at skrive noget, som ikke kan forsvares på det faglige plan. I årenes løb har foreningen set mange speciallægeerklæringer, og der er nogle genkendelige træk – teknikker? – i den type spciallægeerklæringer. I det følgende beskrives nogle af teknikkerne, så man ved, hvor man skal passe på med ikke at falde i.
Socialteknikken
Der gøres meget ud af at beskrive klientens personlige og sociale forhold. Hvis det overhovedet er muligt, tegnes et billede af klienten i gode forhold med et godt netværk. Hvis en læge spørger til forældre, søskende, børn o.s.v., kan det være denne teknik, der benyttes. I speciallægeerklæringens beskrivelse fremstår klienten stærkere end det reelt er tilfældet, og udtalelsen kan ikke angribes lægefagligt.
Vægtningsteknikken
Hvis det er en sag, hvor forværring af tilstanden har betydning, gøres der meget ud af at beskrive helbredsproblemerne i en tidligere fase, medens beskrivelsen af den nuværende situation ikke får samme vægt. Hver for sig kan beskrivelsen af tidligere og nuværende forhold ikke angribes lægefagligt, men vægtningen giver det indtryk, at problemerne har været der længe, og at forværringen er til at overse.
Skyggeteknikken
Ved denne teknik beskrives – og lægges vægt på – alt det, som klienten ikke fejler. Det kan godt være at klienten har piskesmæld –eller-hvad-ved-jeg, men derfor kan klienten godt have f. eks. en stærk ryg. Så skriver lægen det. Klientens aktuelle problemer beskrives selvfølgelig også, men de kommer til at stå i skygge af de ”gode” udsagn.
Overdrivelsesteknikken
Lægen spørger ind til hvordan klienten har det. Med ledende spørgsmål udnyttes, at klienten selvfølgelig gerne vil fortælle om sine problemer. Resultatet bliver en erklæring med overdrivelser, som dog ikke stammer fra undersøgelsen af klienten, men fra klientens egne udsagn. Resultatet er ofte et billede af en overhysterisk klient. Og det fremmer aldrig sagen ved den efterfølgende sagsbehandling.
Misbrugsteknikken
Mange danskere tager et glas rødvin til aftensmaden, og måske en øl og snaps til lørdagsfrokosten. Uden nogen af den grund vil påstå, at pågældende er alkoholiker eller misbruger. Dette oversættes til: ”Dagligt alkoholforbrug, mest i weekenden”. Igen kan det ikke angribes lægefagligt, for faktuelt er det er jo rigtigt. Har man først fået misbrugsstemplet, bliver det meget svært at få sin sag igennem, for så er problemerne langt hen ad vejen selvforskyldt.
Mange hospitalslæger har en sidebeskæftigelse med at skrive speciallægeerklæringer. Klienten bliver indkaldt til undersøgelse meget sent på eftermiddagen, og klienten bliver overrasket over, hvor tomt der er på afdelingen. I et konkret tilfælde var et medlem indkaldt til undersøgelse på et hospital. Medlemmet kunne ikke finde vej, og spurgte derfor om hjælp i en anden afdeling, og fik det svar, at ”det kan ikke være rigtigt at du skal til undersøgelse der. Den afdeling har sommerferielukket”. Men overlægen var der – helt alene. Den resulterende speciallægeerklæring blev skrevet på neutralt papir uden hospitalets logo.
Der findes også en del ”fyraftensklinikker”, som typisk drives af flere hospitalslæger i fællesskab. Der tager de en patient eller to efter fyraften og på fridage. Adskillige af foreningens medlemmer har været sendt til en sådan klinik for at gennemgå en speciallægeundersøgelse i forbindelse med deres pensionssag. Jeg har selv haft lejlighed til at se et par sådanne klinikker. De var meget spartanske.
I forbindelse med indførelsen af den nye Førtidspensionsreform i 2003, blev det ofte sagt, at beslutningen om førtidspension afgøres på basis af en ressourceprofil, hvor lægeerklæringerne kun er én af 12 parametre. Det kan godt være det praktiseres, men flere sager, som vi har kendskab til, spiller lægeerklæringer og lægekonsulent fortsat den væsentligste rolle. Så alt er tilsyneladende ved det gamle.
Og efter reformer på området fra 2013, er vi STADIG IKKE kommet videre. ALT er som det hele tiden har været.
Sakset fra mig selv.
http://www.k10.dk/showpost.php?p=21863&postcount=5