Metro

Alt andet lige, har jeg i dette tilfælde funderet en del over den lovgivning sagsbehandlere er forpligtede til at følge og om hvorvidt samme forpligtigelse gør det af med største parten af deres (sagsbehandleres) menneskelige egenskaber, de oprindelige faglige kvalifikationer og ikke mindst - hovedformålet med deres eget valg af profession... (Jeg bilder mig ind, at socialrådgivere havde et ærefuldt formål med overhovedet at træffe netop dette valg om "hvad skal jeg blive når jeg bliver stor".)

I stedet bliver de smidt ind i et spindelvæv af love og forordninger, der alle som et (efterhånden) kun har et eneste formål - og dette er at spare mest muligt, undertrykke flest muligt og medvirke til at finde flest mulige arbejdshænder til de skrigende-efter-arbejdskraft-arbejdsgivere, der i den sidste ende alligevel ikke gider belemres med halv- eller trekvartsyge borgere når det kommer til stykket.... Sikken en ære at være en socialrådgiver af navn, men ikke af gavn.... og med denne baggrund....

.....når jeg tænker på socialrådgivere i halfjerdserne og firserne - slår det mig lige midt imellem øjnene, at ære og præstige omkring faget og jobbet var simpelt hen usammenlignelig med hvad socialrådgivere høster i dag.... Ingen turde lege lovgivere uden at tage socialrådgivere med på råd og der var ikke vedtaget noget, uden at socialrådgivere havde været med til at forberede lovstoffet... på den ene eller anden måde.... Men uanset hvor meget eller lidt socialrådgivere havde af indflydelse på de regler de skulle arbejde under.... sagde de fra, hvis der skete noget der direkte afbetingede målet med deres virke.... i det mindste gav de udtryk for deres holdninger og hvis alt andet glippede - havde de taget strejkevåbnet i brug.

Kogt ned til den absolutte bundlinie - enhver lovgivning, der havde sigte på f.eks. at forbyde brugen af skruetrækkere under en bestemt skaftetykkelse... på f.eks. alle bilværksteder over hele landet - ville vække et ustyrligt morskab og undren hos snart alle borgere i landet, uanset om de kunne eller ikke kunne selv betjene en skruetrækker - så stupidt er det, at lovgive om en faggruppens kvalifikationsbegrænsninger....

.... men det er helt i orden når det er socialrådgivere, der får deres færdigheder og hensigten med faget/kaldet ødelagt af en lovgivning..... De følger den bare som et viljeløst slagtekvæg og siger ikke fra, hverken for sin egen eller borgernes skyld... Jo, piveriet begynder lidt i krogene når de selv så må konstatere at præstigen og æren er væk, og der er ikke en levende (med respekt for sig selv) sjæl længere, der ser det fine i at blive en socialrådgiver.... for dette valg betyder nu kun et virke som "bogholder" og "håndlanger" for systemet og ikke andet, faktisk...

Problemet er, at socialrådgivere er, trods alt, underkastede de samme basale "naturlove" om hvordan man SKAL gebærde sig som menneske eller som faggruppe.... for at kunne høste respekt og anerkendelse.... som resten af os. Man kommer ikke uden om, at man kommer ikke til at høste respekt sålænge man ikke respekterer sig selv og er parat til at kæmpe, når/hvis ens selvværd - personligt og fagligt - forsøges frataget èn.... i dette tilfælde: socialrådgivere som enkelte individer og en samlet faggruppe. Nul integritet = nul respekt! Husk det nu