Se enkelt indlæg
Gammel 20-11-2019, 00:36   #278
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stadig flere anmelder anonymt hinanden for snyd. Det giver bøvl og utryghed

https://www.information.dk/debat/led...omment-1402771

Kun én ud af seks anonyme anmeldelser for socialbedrageri er der hold i. De offentlige kassers glæde er beskeden og de menneskelige omkostninger store. Kan angiveriet overhovedet forsvares – sådan som KL forsøger?

En stikker. Det er en betegnelse med en ond klang i danmarkshistorien. Stikkere var under den nazistiske besættelse de danskere, der til myndighederne angav andre danskere, som illegalt arbejdede for landets frihed. Ordet ’stikker’ skal anvendes med stor varsomhed om forhold i nutiden.

Derfor må det give anledning til løftede øjenbryn, når Danmarks Radio på sin nyhedshjemmeside omtaler »den digitale stikkerlinje på borger.dk«.

Det sker i forbindelse med DR’s dækning af resultaterne af, at danskere igennem de offentlige systemer anonymt kan angive deres medborgere for snyd med sociale ydelser.

Hvor kan man aflevere sin anonyme mistanke?

I en rundspørge, som DR har foretaget blandt landets 98 kommuner oplyser de 70, at de på deres hjemmesider tilbyder en særskilt mulighed for anonymt at anmelde andre for socialt bedrageri. Hertil kommer den landsdækkende mulighed, som udbetaling.dk giver på borger.dk.

De anonyme anmeldelser stiger. Kommunerne modtog i 2017 i alt 2.900 af slagsen. I første halvår 2018 løb de op i 1.600.

Nu kommer noget, der kan overraske nogen: I fem ud af seks tilfælde er der ikke hold i anmeldelsen. Det viser en undersøgelse, som KL, Kommunernes Landsforening, har foretaget. I 2017 førte kun 17 procent af anmeldelserne til myndighedsreaktioner mod de anmeldte. I første halvår 2018 kun 15 procent.

Af det beløb, som kommunerne afslører bedrageri for – i 2017 en halv milliard kr. – står de private anmeldelser kun for syv procent. Resten henter kommunerne ved egen efterforskning eller samkøring af registre.

Det er altså ikke vildt meget, kommunerne får ud af at skulle følge op på borgernes detektivvirksomhed over for hinanden. En kommunal opfølgning, som selvsagt lægger beslag på betydelige administrative kræfter – som tænkeligt kunne være brugt på mere lønsomme formål.

Den manglende lønsomhed af den kommunale opfølgning på de anonyme borgeranmeldelser er årsagen til, at politikere i Københavns Kommune snart skal stemme om at fjerne den såkaldte »snydeknap« på kommunens hjemmeside.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/so...ikke-til-noget

Socialt bedrageri: Fem ud af seks anonyme anmeldelser fører ikke til noget
Alligevel skal kommunerne fortsat have særlige linjer, hvor borgerne kan anmelde hinanden, mener Kommunernes Landsforening.
PRIVAT interesseorganisation

Hilsen Peter

Bilag

https://www.google.dk/search?client=...UvaB_0Q4dUDCAo

Sidst redigeret af phhmw; 20-11-2019 kl. 00:39.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat