Se enkelt indlæg
Gammel 14-11-2009, 21:01   #27
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Rådighedsbeløb ved personligt tillæg og enkeltydelser

Regeringen forhandler for tiden et beslutningsforslag om indførelse af rådighedsbeløb, når personer søger om personligt tillæg efter pensionslovgivningen, og når personer søger om hjælp i særlige tilfælde eller rettere sagt om enkeltydelser efter kap. 10, § 81-85 i aktivloven.

Fremsættelsestalen af B 154 af 2.4.2009 blev holdt af Line Barfod (EL).

Af fremsættelsestalen fremgår det, at det foreslås, at rådighedsbeløbene ved personligt tillæg efter pensionslovgivningen og ved enkeltydelser efter aktivloven skal være de samme rådighedsbeløb som SKAT anvender ved indrivelse af gæld.

Rådighedsbeløbene er i 2009 fastsat til 5.170 kr. pr. måned for én voksen og 3.600 kr. til ægtefælle/samlever, 1.420 kr. til børn på 0-1 år, 1.810 kr. til børn på 2-6 år og 2.600 kr. til børn på 7-18 år. Beløbene er fastsat i bekendtgørelse om gældssanering og bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 og bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008.

Jeg støtter dette lovforslag 100 %, men jeg tror ikke regeringen vil følge forslaget, men det viser da, hvilke partier, vi så ikke burde stemme på til næste valg.

Så måske skulle alle førtidspensionister fra før 1.1.2003 stemme på de partier, som støtter dette beslutningsforslag ved næste valg, når min sag ved Ankestyrelsen ikke vil komme til at hjælp dem.

Og jeg er ligesom A-Odense bange for, at Ankestyrelsen næppe vil lave om på sine afgørelser A-18-06 og A-22-07 på grund af min klage, selvom der klart og tydeligt er holdepunkter i L 137 af 15.12.2000 for, at førtidspensionister fra 1.1.2003, som kan søge om hjælp efter § 27a i aktivloven, og som opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6 i aktivloven, skal have et supplement, der skal svare til forskelsbeløbet mellem satserne for fuld førtidspension efter § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension fratrukket indtægtsgrundlaget fra personligt arbejde efter reglerne i kap. 4a i lov om social pension og evt. brøkpension fra udlandet, hvis de ikke har en formue der overstiger grænserne i § 14 i aktivloven, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 1, nr. 15 og nr. 33 og til § 4 i L 137 af 15.12.2000 og Ankestyrelsens principafgørelser A-8-05 og A-2-06.

Hvilket også modbeviser Ankestyrelsens holdning i A-18-06 og A-22-07, hvor Ankestyrelsen påstår, at den danske lovgiver alene over for en bestemt persongruppe med lovligt ophold i Danmark ikke skulle have fastsat nogen minimumsydelser efter aktivloven.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat