Se enkelt indlæg
Gammel 19-11-2023, 20:01   #296
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.759
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
GOP Genoptræning efter hospitalsindlæggelse

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ngsplanen.aspx

Genoptræningsplanen

Hvis lægen skønner, du har behov for genoptræning efter din indlæggelse eller ambulante behandling, skal afdelingen sammen med dig udarbejde en genoptræningsplan.

Læs her hvad om, hvad den skal indeholde.

Dit behov for genoptræning bliver vurderet, inden du bliver udskrevet

Ved hver udskrivelse fra hospital eller ambulant behandling skal der tages stilling til, om du har behov for genoptræning.

Hvis lægen skønner, at du har behov for genoptræning efter din udskrivelse, udarbejder afdelingen i samarbejde med dig og eventuelt dine pårørende en genoptræningsplan. Indholdet vil blive gennemgået med dig, inden du bliver udskrevet.

I genoptræningsplanen skal der i første omgang tages stilling til, om du skal have:

almen genoptræning, som foregår i den kommune, hvor du bor

specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet

specialiseret rehabilitering, som foregår i den kommune, hvor du bor eller hos en privat leverandør af specialiseret rehabilitering.

Hvad indeholder en genoptræningsplan?

I genoptræningsplanen skal fremgå:

oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato, diagnose m.m.

sammenfatning af dine helbredsforhold – fx dit fysiske funktions- og aktivitetsniveau

hvilken information du har fået om din behandling og genoptræning

dit genoptræningsbehov – hvilke funktioner der skal genoptrænes

at du har givet dit samtykke til genoptræningen

aftaler om kontrol og opfølgning på hospitalet

kontaktoplysninger på det sted i kommune elle region, hvor du er tilknyttet og kan henvende dig for at få mere information eller vejledning.

Genoptræningsplanen giver dig også mulighed for at oplyse, hvis du fx har ønske om et bestemt behandlingstilbud eller har daglige gøremål, jobfunktion/arbejdstider m.m., der er vigtige at nævne i forbindelse med genoptræningen.

Hvem får tilsendt genoptræningsplanen?

Du får en fysisk kopi af genoptræningsplanen, eller også bliver den sendt til din e-Boks.

Derudover vil genoptræningsplanen blive sendt til:

din kommune eller den hospitalsafdeling, som skal sørge for, at din genoptræningsplan bliver ført ud i livet

din egen læge (du kan dog frabede dig, at den bliver sendt til din læge)

du har mulighed for at tilføje en tredje modtager.

Hvad sker der, når kommunen modtager genoptræningsplanen?

Når du visiteres til genoptræning i forbindelse med din udskrivelse, sørger afdelingen for at give din hjemkommune besked om, at du har behov for genoptræning. Læs mere om

Almen genoptræning

Specialiseret genoptræning

Din kommune er forpligtiget til at varetage din genoptræning, når de har modtaget din genoptræningsplan. phhmw kommunen har ikke retten til at ændre på din GOP

Udskrevet uden genoptræningsplan

Hvis du oplever, du har behov for genoptræning, men ikke har fået en genoptræningsplan, skal du tale med den afdeling, du er blevet udskrevet fra. Her kan du få at vide hvorfor, du ikke har fået en genoptræningsplan, eller om der er sket en fejl.

Ord du kan støde på i en genoptræningsplan
Aktionsdiagnose
Den diagnose, der bedst beskriver den tilstand, der har ført til, at du er blevet indlagt og behandlet.

Bidiagnose
Diagnoser ud over aktionsdiagnosen.

Funktionsevne
Samlet beskrivelse af din krops funktioner og hvordan din helbredstilstand påvirker fx din arbejdssituation, evne til at klare dig selv m.m.

Læs mere
Hjælpemidler - midlertidige eller varige
Patientguidens huskeliste til genoptræning


phhmw
Behandling efter en GOP Genoptræningsplan er vederlagsfri, indtil du bliver AFSKREVET, færdigbehandlet fra hospitalet.

Derefter overgår man til alm behandling efter § 140 med tilskud eller vederlagsfri, alt efter diagnose.

Sundhedstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling, læs "Diagnoselisten" og følg guiden slavisk.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat