Se enkelt indlæg
Gammel 24-06-2021, 05:39   #29
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Anno 2021 Fyret kommunaldirektør kræver millioner af Fredericia Kommune

https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2021-0...Anews%3A%3A%3A

af Jesper Sørensen

Kommunen bortviste og politianmeldte kommunaldirektøren som led i borgmesterskandalen.

Nu kommer der en voldgift mod Fredericia Kommune.

I marts vedtog byrådet i Fredericia at bortvise sin kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe.

Ifølge sin kontrakt havde hun ret til 18 måneders løn, cirka tre millioner kroner, ved en opsigelse.

Men hun fik ikke en krone.

Nu skal en højesteretsdommer afgøre, om bortvisningen var korrekt. DJØF har i dag indgivet et klageskrift om uberettiget bortvisning på vegne af Annemarie Schou Zacho-Broe. Det oplyser hendes advokat Pernille Backhausen.

- Der er i dag startet en voldgift, efter vi har indgivet klageskriftet om uberettiget bortvisning. Af respekt for processen og for at give kommunen lejlighed til at svare på vores kritikpunkter ønsker vi for nuværende ikke at offentliggøre klageskriftet. Af samme årsager har vi for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver Pernille Backhausen i en mail til TV SYD.
Politianmeldelse om nær relation

Udover lønkravet vil DJØF kræve 100.000 kroner i erstatning for tort.

Det skyldes, at kommunen også anmeldte Annemarie Schou Zacho-Broe til politiet. Det skyldtes en mistanke om, at hun og eks-borgmester Jacob Bjerregaard havde en så nær relation, at det gjorde dem inhabile.

Denne mistanke kom blandt andet frem, da firmaet Horten udførte en advokatundersøgelse for Fredericia Kommune.

DJØF har tidligere meldt ud, at ”Advokatfirmaet Horten ikke i de materielle sager mener, at Annemarie Zacho-Broe har overtrådt nogle regler eller fundet dokumentation for en relation mellem borgmesteren og kommunaldirektøren, der har medført problemer med habiliteten”.

Borgmester: Ikke en krone

Beslutningen om at bortvise Annemarie Schou Zacho-Broe foregik 29. marts på et lukket byrådsmøde. Hun var blevet hjemsendt 5. januar uden en officiel begrundelse.

På et pressemøde i marts understregede Fredericias borgmester Steen Wrist (S), at der ikke ville blive betalt så meget som én krone til den fyrede kommunaldirektør.

- Der er nu en gang de spilleregler på et arbejdsmarked, som der er.

Dem har jeg respekt for, og derfor udtaler jeg mig som arbejdsgiver ikke i pressen i en igangværende sag, er Steen Wrists kommentar i dag til den verserende sag.

Hilsen Peter

Bilag.

https://www.berlingske.dk/ledere/ny-...munalt-problem

En skandale er under oprulning i Fredericia Kommune. Den socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard er gået af i vanære, og tre topchefer i kommunen er sendt hjem eller afskediget.

Sagerne har været genstand for en advokatundersøgelse og er nu overgivet til politiet. Borgmesteren sikrede sig en attraktiv kommunal byggegrund for næsen af andre interesserede.

Borgmesteren fik også usædvanlig og ureglementeret særbehandling i den kommunale byggesagsbehandling, som sparede borgmesteren for et stort beløb.

Der er »problematiske indkøb og regninger, der er betalt på et udokumenteret grundlag«. Der er snak om »tætte relationer« mellem den kvindelige kommunaldirektør og borgmesteren. Den tætte relation giver ikke bare en mulig pikant vinkel til sagen, den rummer ifølge advokatundersøgelsen også mulighed for strafbar inhabilitet.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat