Se enkelt indlæg
Gammel 27-06-2013, 15:21   #4
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Da man gik fra papirsager til elektroniske sager, valgte mange kommuner at slette alle de gamle sager, med mindre der var ''gang i dem'' og man havde en konkret sag og fx var på overførselsindkomst.
Senere valgte de så, at alle sager skal slettes hver 5 år, hvorfor mange har oplevet at være ude af systemet en periode, blot for at komme tilbage og erfare, at alt var slettet og at de nu startede på et nyt og frisk kapitel.
Denne indgriben har naturligvis været særlig svær for dem der ville i gang med at søge fleks eller førtidspension efter flere års tovtrækkeri med kommunen, og som nu stod, uden nogen sag overhoved.

Det eneste man kan gøre i den slags tilfælde, er at søge aktindsigt hos hospitaler, sygehuse, læge og/eller andre institutioner hvor det kan tænkes der står noget om én. At søge på de gamle papirsager hos kommunen, er som regel som at løbe panden mod en mur.

Har man en sag ved kommunen, eller får man en sag ved kommunen, er det derfor enormt vigtigt, at man løbende søger aktindsigt, for begynder de at slette, så kan man altid fremvise den tidligere sag, få den kopieret og vedlagt den nye sag igen.
Fuldstændig latterligt!!

For et par år tilbage skrev jeg og klagede til politikerne, men fik kun svar tilbage om, at man valgte at slette, så også de der havde et dårligt udgangspunkt, kunne få en chance for at begynde forfra - lidt som man kender det fra straffeattesten. Og selvom det naturligvis lød godt som sådan, så tror jeg så mere på at de sletter, fordi de kan udelukke en masse fra netop at søge fleks eller førtidspension, ved at spille belejligt uvidende.....

Håber du kan søge yderligere informationer, af andre kanaler.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat