Se enkelt indlæg
Gammel 18-01-2007, 13:11   #9
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Hvad skal man vælge....

Citat:
Metro skrev:

Og så er det at jeg sidder her for mig selv og tænker tanker.... skal jeg eller skal jeg ikke lade mig indlemme i denne uværdige ordning og udsætte mig frivilligt på at blive "jagtet vildt" netop når jeg allermest får brug for fred og ro til at komme mig af min sygdom - når jeg ved, at jeg IKKE får denne fred og sandsynligvis ej heller den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.... At jeg sandsynligvis bliver endnu mere syg af ventetider, tilsigtet stress og "aktørernes" gentagende overgreb på min integritet, min selvrespekt og mine borgerrettigheder samt ikke mindst min personlige frihed....

Jeg ved squ ikke om jeg sidder her med en gammel kæmpepolyp eller en tarm der allerede er ædt af kræft - taget i betragtning dette kæmpegisp lægen ikke nåede at stoppe, der han undersøgte mig.... alligevel mener jeg (for mit eget personlige vedkommende), at jeg dårligt har et valg... for at bytte den personlige frihed mod et liv i nedværdigende afhængighed af "aktørernes" forgodtbefindende og oven i det også lurende fattigdom.... ja, er der overhovedet et valg for mig og er perspektiverne/udsigterne til den livskvalitet jeg kan forvente mig - overhovedet gode nok og værd alle de ofre, der følger med præmisserne for overhovedet at kunne få hjælp til at overleve og leve efterfølgende - når jeg allerede havde bidraget til samfundet og burde kunne regne med en respektfuld assistance den dag jeg evt. selv kommer i nød?

Jeg tænker videre.... for en ting er sikker (!!!) - jeg hellere kreperer end lader "aktørerne" bestemme farten og indholdet af min fremtid! I lyset af hvor dårligt job de allerede udfører og hvor mange TUSINDER af mennesker de allerede har forarmet -

- skal de holde nallerne fra mit liv!
Jeg har tænkt....

I næste uge skal jeg til en forundersøgelse og skal medbringe en kalender med til booking af operationen... (det ser ud til at de er ganske sikre på at jeg ikke slipper uden :| ).

Og.... jeg lader mig ikke sygemelde!

Jeg har squ gjort det før....og overlevet! I 1999 er jeg blevet indlagt fra skadestuen med et klassisk tilfælde af diskus prolaps i lænden... Dagen efter udvandrede jeg fra hospitalet med smerter, lammet ben, drypfod og med ble på. Lægernes "tilbud" var ganske enkelt for ringe: 1. langtidssygemelding=bankerot/arbejdsløshed; 2. ingen behandlingsforslag/oversigt/overblik; 3. ingen langtidsprognose; 4. udpræget ligegyldighed og dårlig behandling fra sygeplejepersonalet (måtte ikke stå op og skulle ringe efter personale ved behov for toiletbesøg.... de lod mig vente så længe at jeg "gjorde" i sengen p.g.a. lammet endetarm); 5. nedladende ignorant af en overlæge (RAS)!

Det har taget mig 1 time at blive klædt på og 1/2 time at komme ned ad trappen og de 50 meter til hvor min van (med høj førersæde og automatgear gudskelov) var parkeret. Efterfølgende 6 måneder, 6 dage om ugen 2-3 timer dagligt havde jeg min søn til at hjælpe med det jeg ikke selv kunne....

Det må vi kunne gennemføre igen om nødvendigt, men selvfølgeligt... hvis det viser sig at det ikke er polyp... ja, så kan det jo være lige meget...og dog....

.... en af mine naboer, en mand med en resterende overlevelsesprognose på 6 måneder (kræft i prostata) har modtaget et påbud om at stille op til en eller anden form for aktivering (?) men nåede heldigvis at dø inden de standsede hans penge som konsekvens af at han nægtede at "samarbejde".... Og dette på trods, at kopi af hospitalets udskrivelsesdokument lå øverst i hans "sag"....

Jeg har indkøbt 50 kg havregryn og har tegnet en begravelsesforsikring. Og så må vi vente og se hvad kirurgerne finder, før jeg igen "tænker videre"....B)

Mit helbred er ganske enkelt ikke godt nok til at være syg
  Besvar med citat