Citat:
Oprindeligt indsendt af TimeGuest
AFAIR er satsen for en gift 2003-førtidspensionist små 3000 kroner mindre, så vi lander på omkring 14.500 - det gør forskellen mindre i gennemsnit.
Når det så er sagt, så var det jo forudsigeligt, at hunden skulle fodres med sin egen hale eller endnu mindre ... fordi der vil være de borgere der i det foreslåede udviklingsforløb på kontanthjælp, vil blive visiteret til egen-/ægtefælleforsørgelse.
Dvs. man ønsker at gøre borgeren en tjeneste ved at invitere borgeen ind i et "fællesskab" ... blot ikke en del af det økonomisk fællesskab baseret på samme rammebetingelser som fx arbejdsløsheds- og førtidspensionsydelser.
Afledt heraf kan borgeren imellem 18 og 40 år på "udviklingsydelse" ikke skabe sig et økonomisk sikkerhedsnet på vilkår som alle andre borgere i dette land, der sikre deres fortsatte økonomiske eksistens med lidt opsparing på kistebunden (om muligt ud fra trange kår), pensionsforsikringer til alderdommen, ligesom de ikke med udbytte kan arve, vinde i lotto (ud over bagatelbeløb) osv
Selv SAP'en / SUPP'en må gruppen vinke farvel til ... ud over det noget lavere forsørgelsesgrundlag.
1) Der er principielt intet at invende imod et fornuftig tilrettelagt udviklingsforløb, med de nødvendige ressourcer tilført området, for borgere i et afklaringsforhold eller borgere som idag modtager fx en førtidspension som borgeren ønsker at udskifte med fx et fleksjob ... 2) det odiøse består i selve ydelsesdelen under forløbet, der a) er lavere end fx arbejdsløsheds-/førtidspensionsydelse samt b) at der henvises til kontanthjælp efter gældene regelsær, herunder mht. formueforhold mv.
Det er værd at huske på, at kontanthjælpen i dag principielt er en midlertidig ydelse (og vi har desværre set milertidighedsbegrebet tolket meget "generøst" af kommunerne - måske mere end lovgivningen retsmæssigt har kunnet bære) og det forhold må så med den nye "reform" omtænkes, idet 22 år (fra 18 - 40 år) ikke almindeligvis kan anses for at være en midlertidig periode i et alm. menneskes livsforløb (men naturligvis lettere i Universets samlede livslængde).
Konklusionen må være at den politiske helhedstanke handler om besparelser, både under og efter udviklingsforløbene.
Man kan sagtens udforme udviklingsforløb for kommende og nuværende førtidspensionister på et frivilligt grundlag, der sender signalet til gruppen: "Vi vil gerne invitere jer ind i fællesskabet - også det økonomiske" uden at behøver at være en skjult agenda for at generere en øjeblikkelig og langsigtet besparelse på gruppen som helhed.
Umiddelbart minder "reformtankerne", som de aktuelt udlægges, således mere om politisk demagogi i en sparekontekst end en invitation til fællesskabet for særligt udsatte - særligt, når man ved, at den aktuelle bruttoledighed (for arbejdsparate) ligger omkring 150.000 ++ (dec. 2011) og det bliver ualmindeligt svært at sparke døre ind hos erhvervslivet til at indtage denne udsatte gruppe på særlige vilkår.
Eks. man får en "flekser" ud på arbejdspladsen, der sammenlagt koster mere i kolleger arbejdsindsats ift. den pgl. + diverse støttetimer mv. end den pgl. selv bidrager med ... hvilket jo giver rigtig god mening - både for arbejdsgiveren og samfundet (sarkasme kan her forekomme) ...
|
Det der er problemet, er at de ikke løser problemet. De skaber flere med det- flere på flex og førtidspension og store udgifter til sundhedsvæsnet oveni. Deres forslag giver flere sagsbehandlere til at behandle sygdommene, istedet for at se på det for hvad det er: sygdomme.
"Udviklingsforløb" findes allerede. Det kaldes en "Handleplan" og en "Ressourceprofil". Det er at tage en spand med hul i, og stille en spand mere med hul i, under den. Det er gammel vin, på nye flasker. En vin der ikke har løst det strukturelle problem, fordi man ikke vil se på årsagen til det, men derimod gør det værre fordi flere bliver mere syge, når de ikke bliver behandlet. (Logisk sans kan forekomme i førnævnte)
Det er sygdomme og ikke et moralsk spørgsmål du kan løse med hverken pisk eller gulerod eller incitamentsstrukturer. Det handler ikke om penge, men om udgifter og hvor store man vil lade dem blive istedet for hvor små man kan gøre dem. Man går jo heller ikke ind på hospitalet og siger til manden der har brækket begge ben, at han skal ud og løbe en tur og bare tage sig sammen, så går det over. Han kan jo få en bonus hvis han gennemfører et marathon.. (sarkasme kan forekomme her)
Særligt de psykiske sygdomme kunne tages i opløbet med forebyggelse og et prik på skulderen og en sludder om der måske er noget galt. Måske skal der bare medicin til for ham der den underlige.. før han bliver helt sindssyg og skal indlægges, dropper ud af skolen osv. eller noget gruppeterapi om aftenen efter skole for hende der skærer i sig selv? Man taler jo meget i psykiatrien om, hvor vigtigt det er, med en tidlig indsats - så hvorfor vente indtil de bliver indlagt på hospitalet eller ender på kontanthjælp hvor det sådan udvikler sig imens de bliver smidt i match 3 hvor ingen rigtigt følger op fordi der allerede er for mange sager, hos hver sagsbehandler? Folkesundhed, hvis det ringer en klokke. Forebyggelse. Dét ville en reform.
Det kunne jo gøres med opsøgende og kvalificerede teams på uddannelsesinstitutionerne der lige kunne tage en sludder med dem der måske har problemer? Dem der har et højt fravær, dem man godt kan 'spotte' med professionelle øjne på, og lidt oplysning og mindre tabuer omkring psykiske sygdomme - der både kan være som en influenza, og som en brækket rygrad. Eller måske et sår der skal renses syes sammen før der går betændelse i det.
Der er mange penge at spare dér. Det er der ikke på at hælde flere sagsbehandlere på problemet og bruge nye ord, om ting der allerede findes på kontanthjælp, flex og førtidspension Det var, hvad jeg ville have forventet af et forslag til en reform fra S. Men.. nej, mere af det samme som har været med til at skabe den situation, at der bliver flere, og flere der bliver så syge, at de ikke længere kan varetage et arbejde i større grad med enorme omkostninger til følge for resten af samfundet.
Men det blev en længere tirade, og et spørgsmål om løsninger på noget der ER et strukturelt problem og hvad man kunne gøre for at stoppe tilgangen til flex og førtids, end hvordan man bedst muligt skubber problemet foran sig eller parkerer det hos aktiver.. øh..udviklingscirkus a/s. Jeg har allerede set reklamerne for et 'motivationskursus'. (Se evt. min bemærkning om ham der havde brækket begge ben..og forestil dig det var en læge der sagde den med at løbe sig en tur som kuren)
Tilsidst kunne man også se lidt på arbejdsmiljølovgivningen.. for hvor er det ulykkerne sker, og hvordan kan man mon forhindre dem?.. man kunne jo meget passende stille spørgsmålet herinde om.. hvad kunne have hjulpet dig, før det gik galt? Så kan det jo være man kan bruge den - viden - til at forebygge det før det sker - for andre.